Det siger aktørerne om regeringsgrundlaget

Læs her hvordan trekløverets regeringsgrundlag er blevet modtaget (opdateres).

FTF formand, Bente Sorgenfrey.

- Jeg vil gerne rose, at regeringen vil nedsætte et nyt disruptionråd med fokus på bl.a. efteruddannelse af ansatte i digitalisering, som FTF  har arbejdet for og påpeget nødvendigheden af.

- Det er også positivt, at regeringen vil lave en ny ledelseskommission, som skal sikre god offentlig ledelse og respekt for offentligt ansattes faglighed. Det er hårdt tiltrængt, at der fjernes overflødig dokumentation og kontrol af de offentligt ansatte.

LO's formand, Lizette Risgaard:

– Vi får en regering, der skaber øget ulighed. Vi risikerer, at det bliver tryghed for de få og utryghed for de mange.

Tema med artikler om regeringer

Vil du vide mere om den nye regering? Få overblikket lige her - og kig også tilbage på tidligere nye regeringer. 

– Der er grund til at minde Lars Løkke om, at han på Venstres to seneste landsmøder har lovet at være regering for hele Danmark. Så sent som for en uge siden understregede han, at "vi er regering for alle danskere".

Dansk Industris administrerende direktør, Karsten Dybvad:

- Det er et stærkt og gennemarbejdet regeringsgrundlag, som lægger op til at styrke virksomhederne og deres medarbejderes muligheder for at skabe vækst og job i Danmark.

Danmarks Naturfredningsforenings præsident, Ella Maria Bisschop-Larsen:

- Vi ved, at det har været svært at få sat grønne aftryk i et så liberalt regeringsgrundlag og har derfor kun roser tilovers for Det Konservative Folkeparti, som trods alt har sikret, at vi nu skal arbejde mere målrettet med naturen.

Vindmølleindustriens administrerende direktør, Jan Hylleberg:

- Der er et solidt, grønt aftryk i det nye regeringsgrundlag, hvilket den ny regering skal have ros for.

- Det er meget positivt, at VLAK-regeringen holder fast i, at energisektoren er en vækstmotor, som Danmark har stor glæde af, og som fortsat skal bidrage aktivt til omstillingen af energisystemet til fordel for beskæftigelsen, Danmarks globale førerposition og naturligvis klimaet.

Cepos' cheføkonom Mads Lundby Hansen:

- Det er positivt, at man nedjusterer væksten i det offentlige forbrug fra 0,5 til 0,3 procent årligt frem til 2025. Det giver flere milliarder til lavere skat og det er godt. Nedjusteringen er helt på sin plads, da vi har den næststørste offentlige sektor ud af 34 OECD-lande.

- På minussiden vil jeg nævne, at der ikke er egentlig målsætning om at sænke topskattesatsen.

 

Emneord: Regeringsgrundlag, Ny regering
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også