Det siger partierne om Løkkes 2025-plan

Politik

31/08/2016 09:24

Nick Allentoft

Her er partiernes reaktioner på 2025-planen.

Her kan du læse, hvad de politiske partier har sagt om regeringens udspil:

Liberal Alliance

Se flere historier om 2025-plan

Regeringen forsøger at samle flertal om en ny 2025-plan, der skal løse en række af udfordringerne i samfundsøkonomien. Se alle historierne og debatten her. 

Op til offentliggørelsen har truet regeringen med valg. Er positiv over for dele af planen og kritisk over for andre. Men det helt store spørgsmål - om den model, som regeringen foreslår til topskattelettelser - er tilstrækkeligt for LA, vil partiet først melde ud onsdag. Det oplyser finansordfører Ole Birk Olesen.

Dansk Folkeparti

Har gjort udlændingestramninger til et hovedkrav ved de kommende forhandlinger, men er ikke umiddelbart imponeret over det udspil, som Lars Løkke tirsdag præsenterede på et pressemøde.

- De ting, der bliver lagt frem, er slet ikke nok set med vores øjne, siger Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup.

De Konservative

Har gjort lavere boligskatter til et altoverskyggende hovedkrav i de forestående forhandlinger. Regeringen nævner dog intet om, at den har planer i den retning.

Til gengæld indgår et lavere rentefradrag som et af finansieringselementerne af 2025-planen. Det vil alt andet lige gøre det dyrere for boligejerne.

Alligevel har De Konservative modtaget planen positivt. Enhver skattelettelse er velkommen, lyder det. Og partiformand Søren Pape Poulsen (K) glæder sig over, at regeringen afsætter en reserve på 24 milliarder til "tryghed for boligejerne".

Socialdemokraterne

Er stærkt kritiske over for regeringens udspil. 

- Der er et økonomisk råderum, og det forhandlingerne skal handle om i efteråret, er, hvordan vi bruger pengene bedst. Hvis man bruger mange penge på skattelettelser, er man nødt til at skære ned andre steder, siger Mette Frederiksen.

De Radikale

Tager positivt imod forslaget om skattelettelser.

- Det er spændende, at vi kan få en diskussionen af, hvordan vi i stedet for at sænke skatten på bolig kan sænke skatten på arbejde.

- Der er gode perspektiver i det, der er lagt frem, men jeg glæder mig til at se, hvordan regnskabet i sidste ende skal gå op, siger politisk leder Morten Østergaard.

Alternativet

Uffe Elbæk lavede en video mens han lå på gulvet og var meget træt, fordi planen altså bare er "mere af det samme".

SF

Pia Olsen Dyhr fokuserede på ændringerne i SU'en. 

- Et kæmpe generationstyveri må Regeringens plan kaldes! Regeringen rammer bla. ALLE uddannelserne hårdt med en lavere SU og mere lån. 

 

 

/ritzau/

Mest Læste

Annonce