Det var før respektpakken: Skoleelev idømt betinget fængsel for vold mod lærer

En konflikt mellem en lærer og en elev kørte i april sidste år af sporet på en folkeskole i Nordsjælland. Det koster nu eleven betinget fængselsdom.

En 17-årig skoleelev blev mandag idømt ti dages betinget fængsel ved Retten i Helsingør for vold mod en lærer.
 
Ifølge anklagemyndigheden var der tale om en konflikt i en specialklasses undervisningstime på en skole i Nordsjælland, hvor en diskussion i april 2015 kørte af sporet. 

- Eleven mister besindelsen og skubber et bord ind i maven på læreren, klapper en bærbar computer sammen om fingrene på læreren og kaster et bloklys efter læreren, som må undvige for ikke at blive ramt, siger anklagerfuldmægtig Rasmus Maar Hansen.

Læs også: Respektpakke med respekt

Ud over volden kom den nu 17-årige dreng ifølge den anklagerfuldmægtige desuden med trusler og brugte skældsord om læreren.
 
Dommen blev gjort betinget med en prøvetid på et år. Det betyder, at eleven ryger i fængsel, hvis han begår ny kriminalitet inden for det kommende år. Det er der dog umiddelbart ingen grund til at antage vil ske, vurderer anklagerfuldmægtig Rasmus Maar Hansen.
 
- Der er tale om en ung mand, som på gerningstidspunktet var 16 år. Der har ikke efterfølgende været nogen problemer med den unge mand, som passer sin skole og er ved at afslutte sin folkeskole. I lyset af dette og sagens øvrige omstændigheder, mener jeg, at dommen er korrekt, siger han.
 
Den 17-årig valgte at modtage dommen.
 
/ritzau/
 
Emneord: Skoleavisen, Vold og trusler i det offentlige, Vold og trusler på arbejdet, Folkeskolelærere, Skolelærere
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også