DF føler sig overset af VLAK-ministre: Løkke minder ministre om støttepartiets betydning

Regeringen og støttepartiet er i åben parterapi i forbindelse med VLAK-regeringens første 100 dage.

"Jeg har aldrig været minister, og er sikkert også blevet for gammel til nogensinde at blive det. Men hvis jeg blev det, ville jeg bare være så utrolig flink og sød og rar og for de ordførere, der skulle stemme om mine ting. Der ville ikke være grænser." 

Tema med artikler om regeringer

Vil du vide mere om den nye regering? Få overblikket lige her - og kig også tilbage på tidligere nye regeringer. 

Sådan siger DF-næstformand Søren Espersen til Berlingske i en hård kritik af VLAK-regeringens første hundrede dage. Espersen savner dagene med Fogh Rasmussen, og er træt at V-næstformand Kristian Jensens interview for nylig, hvor han talte lige imod en række af Dansk Folkepartis mærkesager. Men Espersen mener omvendt ikke, at det kan opfattes en anelse provokerende, at hans partiformand og S-formanden stillede op til et dobbelt-interview på Valentines dag. 

LÆS OGSÅ: Regeringen mangler reformflertal

"Vi vil gerne være kongemagere. Derfor er vi lykkelige for, at Socialdemokratiet er blevet åbne over for os," siger DF-næstformanden.
 
100 dage med VLAK
Regeringen runder tirsdag sine første hundrede dage, og en del omtale handler om forholdet til Dansk Folkeparti, der føler sig udstillet og tilsidesat af regeringen. Hvis regeringen vil have et godt samarbejde, må den holde op med at fremstille DF som et bagstræberisk parti og begynde at inddrage det i udspil, lyder budskabet.
 
Adspurgt om statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) anerkender kritikken fra sit støtteparti - og om han vil følge op på det i regeringen, svarer han i et skriftligt svar til Ritzau:
 
- Dansk Folkeparti har altid været parat til at tage et medansvar for nødvendige beslutninger, mens eksempelvis Socialdemokratiet alt for ofte er veget bort fra ansvaret og har set passivt til. Jeg har en hyppig og tillidsfuld dialog med Dansk Folkepartis leder. Og jeg forventer, at mine ministre følger mit eksempel og løbende inddrager og orienterer det parlamentariske grundlag.
Både udenrigsminister Anders Samuelsen og finansminister Kristian Jensen har været ude med markante meldinger, der af flere DF'ere opfattes som direkte kritik. Det er Espersen træt af.
 
- Det er uforståeligt, at man vil sparke til det parti, der holder en i regering, sagde Søren Espersen, der derfor mener, at det er helt forståeligt at DF flirter med Socialdemokraterne. 
 
DF skal med
Debatten får ordførere fra både K og V til at påpege nødvendigheden af at "tilgodese DF i særlig grad" og involvere partiets ordførere bedre:
 
- Man skal tage dem med i processen, give dem indflydelse og indsigt i nogle af de regeringsprocesser, der er i gang, før det når offentlighedens søgelys. Jeg tror, at det handler meget om, at man som minister er god til at involvere ordførerne fra DF. Man skal tage dem med i processen, give dem indflydelse og indsigt i nogle af de regeringsprocesser, der er i gang, før det når offentlighedens søgelys, siger politisk ordfører Mette Abildgaard (K).    
Hun henviser til, at det var noget, hun selv satte pris på, da De Konservative var støtteparti for Venstre-regeringen.
 
I Venstre er politisk ordfører Jakob Ellemann-Jensen enig i, at forholdet til støttepartiet skal plejes.
 
- Det er altid vigtigt at behandle alle partier ordentligt - og være særlig opmærksom på sit parlamentariske grundlag. Det skal vi være. Hvis vi ikke har været gode nok til det, så skal vi selvfølgelig stramme os an.
 
Spørgsmål: Du siger "hvis". Anerkender du ikke, at regeringen har været for dårlig til det?
 
- Jeg anerkender fuldt ud, at Dansk Folkeparti har oplevelsen af det. Det er det væsentlige, og derfor skal vi gøre noget ved det, svarer Jakob Ellemann-Jensen.
 
Udtalelserne falder samtidig med en ny Voxmeter-meningsmåling, hvor de tre regeringspartier tilsammen er lige så store som Socialdemokratiet. Både Venstre og Liberal Alliance står til tilbagegang, mens De Konservative kan mønstre fremgang på 1,3 procentpoint sammenlignet med valgresultatet.
 
Målingen vækker selvsagt glæde hos De Konservative. Mette Abildgaard fremhæver, at VLAK-regeringen har taget "flere gode skridt på vejen".
 
- Men vi må også være ærlige og sige, at nogle af de ting, der står i regeringsgrundlaget, er det svært at finde politisk flertal for, siger hun.
 
- Vi syntes, at det var vigtigt at vise vælgerne, hvad vi stod for som politiske partier. Så har vælgerne mulighed for at give det et styrket mandat, hvis de vil have mere af det igennem. 
 
Hos Venstre betoner Jakob Ellemann-Jensen, at hans tillid til meningsmålinger "ligger - inden for den statistiske usikkerhed - på et meget lille sted".
 
- Halvandet år inde i Socialdemokratiets regeringsperiode lå Socialdemokratiet væsentligt værre, end vi ligger nu. Så jeg er fortrøstningsfuld, siger han.
 
/ritzau/
 
Emneord: Ny regering, Venstre, Jakob Ellemann-Jensen, Dansk Folkeparti, Søren Espersen, Det Konservative Folkeparti, Mette Abildgaard, Regeringssamarbejde, Støtteparti
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også