DF-landsmøde: De praktiske overvejelser om magt og udlændinge

Fem punkter skiller ifølge Skaarup DF fra resten af Folketinget og alle handler om udlænding. Statsministerpost, EU-politik og spekulationer fyldte dog også DF-landsmøde.

Ved valget i 2015 blev Dansk Folkeparti det største parti i blå blok, som vandt valget. Det scenarie kan måske gentage sig ved det kommende Folketingsvalg. 

Sker det, så bør Kristian Thulesen Dahl gå efter posten som statsminister. Det mener i hvert fald 6 ud af 10 af de tillidsvalgte DF'ere, som har deltaget i en rundspørge fra Ritzau forud for partiets årsmøde i weekenden.

Men det får ikke Thulesen Dahl til at ændre holdning. Han siger nej til at gå efter statsministerposten:

Følg finanslovsforhandlingerne for 2019 her

Vi samler alle historier fra forløbet om finanslovs-forhandlingerne på denne temaside.

- Det er rigtig dejligt at kunne mærke, at man har baglandet med sig. Når de er søde at svare, som de gør, så tror jeg, at det er udtryk for, at de gerne vil vise mig opbakning, siger Thulesen Dahl.

Spørgsmål: Men hvorfor er det egentlig en naturlov, at det er Venstre, der har statsministerposten, hvis de ikke er det største parti i blå blok?

- Det er heller ikke nogen naturlov. Det er et spørgsmål om, hvad der er realistisk. 

- Alternativets Uffe Elbæk melder sig på banen som statsministerkandidat, men der er ikke nogen som helst, der tror på, at han bliver statsminister. Det samme gælder Pernille Skipper.

- Når man peger på sig selv uden at andre gøre det, så bliver det hele lidt svært. Det er ulogisk. Det afgørende er, om man kan samle flere forskellige partier bag sig i et statsministerkandidatur, og der må man bare sige, at det er ikke DF's rolle lige nu, siger Thulesen Dahl.

Han mener, at det vil skade DF, hvis han meldte interesse for statsministerposten:

- Hvis vi går ud på samme måde som Uffe Elbæk og Pernille Skipper, så risikerer vi, at vi bliver lige så meget til grin, som jeg egentlig synes, de er blevet. Det skal man ikke sådan lege med, siger Thulesen Dahl. 

Han går efter eget udsagn alene til valg på Plan A. Planen er, at Lars Løkke Rasmussen fortsætter som statsminister i spidsen for en regering bestående af Venstre, Dansk Folkeparti og gerne De Konservative.

Hvis det ikke lykkes, ønsker Thulesen Dahl dog frie hænder til at søge mest mulig indflydelse - uanset hvem der bliver statsminister og danner regering.

Spørgsmål: Hvis du kun har en Plan A, kan du så fuldstændig udelukke, at du på et tidspunkt går efter statsministerposten? Hvis muligheden opstår efter flere dronningerunde, siger du så nej? 

- Det er for så vidt ikke mig, man skal spørge om sådan noget. Det er andre partier, man skal spørge om det. 

- Det vil ikke give nogen mening for mig at springe ud som statsministerkandidat i en situation, hvor DF er det eneste parti, som ser visdommen i det. 

- Så derfor er det, at vi samler os om Lars Løkke Rasmussen. Han kan samle flere forskellige partier bag sig og har derfor en realistisk mulighed for at være statsminister, siger Thulesen Dahl.

 

EU-politikken er stor hindring for V-DF-regering  

- Hvis vi vil, så kan vi selvfølgelig finde et kompromis om EU-politikken. Det mener jeg er et spørgsmål om politisk vilje.

Sådan lyder det fra Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl. I de seneste uger er der kommet modstridende meldinger om de danske EU-forbehold og Danmarks placering i EU fra Dansk Folkeparti og Venstre.

Men det betyder ikke, at EU-politikken nødvendigvis er en forhindring for regeringssamarbejde:

- Jeg ser EU-området som et område man kan vælge at køre op som et stridspunkt for at gøre det umuligt at finde sammen. Men man kan også vælge at finde et kompromis og lade være med at gøre det til en forhindring. Vi ved nogenlunde nu, hvor vi står over for hinanden, siger Thulesen.

Han henviser til, at både DF og V i de seneste uger har meldt ud om deres linje i EU-politikken.

Thulesen Dahl står for en EU-kritisk linje. Han ønsker, at forbeholdene skal være grundlaget for Danmarks EU-politik og dermed være fredet i forhold til afstemninger.

Tilgengæld ønsker Thulesen, at danskerne får lov til at stemme om fortsat deltagelse i EU, når vilkårene for Storbritanniens exit er på plads. Thulesen har dog ikke gjort en afstemning til en betingelse for regeringsdeltagelse. 

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har omvendt meldt ud, at han ønsker en "debat" om forsvarsforbeholdet. Det skete i forbindelse med det nylige besøg fra den EU-begejstrede franske præsident Emmanuel Macron.

Løkke gjorde det dog klart, at han ikke mener tiden er inde til at sætte forbeholdet til afstemning. Og lige som Thulesen har han heller ikke gjort en afstemning i den kommende valgperiode til betingelse for regeringsdeltagelse.

I DF bliver Løkkes melding mødt med et træt skuldertræk. Thulesen er ikke bekymret for, om debatten indvarsler en ny kurs i Venstres EU-politik.

- Det er ikke lang tid siden, at Venstre havde en anden holding. Hvis man går tilbage til afstemningen om retsforbeholdet i 2015, som endte med et nej, så sagde Venstre, at nu var forbeholdene en del af grundlaget for dansk EU-politik. 

- Nu er der så gået et par år, og så begynder de så at kigge på, om de kan få gjort kål på det tredje forbehold, som ikke har været til særskilt folkeafstemning. Så også her rummer Venstre flere ting. 

- Det viser jo, at hvis man vil, så kan man selvfølgelig finde et kompromis, siger Thulesen.

Spørgsmål: Men du har vel også et ansvar? Når du taler om et dansk exit fra EU, så får det folk op ad stolene i Venstre. Puster du ikke til en mulig konflikt om EU-politikken?

- Nej, det er sådan set ok, at man har sine politiske holdninger. Det er også ok, at Venstre når frem til, at de vil fjerne forsvarsforbeholdet. Det afgørende er selvfølgelig, om man har en politisk vilje til at sætte sig ned og finde et kompromis om dansk EU-politik, hvis vælgerne ønsker det, siger Thulesen.

Han kalder det en "vigtig detalje", at Løkke netop ikke har gjort det til et mål at "trætte danskerne" med en ny afstemning om et forbehold i den kommende valgperiode.

 

Skaarup: Dette skiller DF fra resten af Folketinget

Dansk Folkeparti arbejder ihærdigt på at etablere sig som midterparti i dansk politik. Men der er stadig en lang række konkrete politiske områder, hvor partiet er isoleret i Folketinget. 

Det mener i hvert fald Dansk Folkepartis gruppeformand Peter Skaarup. I en tale til deltagerne på DF's årsmøde i Herning peger han på fem områder, hvor DF står alene. 

Det første punkt er, om flygtninge skal have retskrav på en bolig? Nej, mener DF, mens resten af partierne i Folketinget ifølge Skaarup siger ja "lige nu".

Det andet punkt er, om asylansøgere skal afvises ved grænsen. Altså et omgående totalstop for spontan asylsøgning? Ja, mener DF, mens resten af partierne i Folketinget ifølge Skaarup siger nej. 

Det tredje punkt er, om der skal indføres et loft over tildeling af dansk statsborgerskab? Ja, mener DF, mens resten af partierne i Folketinget ifølge Skaarup siger nej. 

Det fjerde punkt er, om asylansøgere, der begår kriminalitet, skal have indstillet behandlingen af deres sag og sendes ud af landet. Ja, mener DF, mens resten af partierne i Folketinget ifølge Skaarup siger nej.

Det femte punkt er, om der skal indføres et forbud mod særbehandling til religiøse minoriteter i offentlige institutioner? Ja, mener DF, mens resten af partierne i Folketinget ifølge Skaarup siger nej.

Ifølge Skaarup er Dansk Folkeparti klar til et opgør med "blåøjet hensyn til konventioner, EU-eksperter og bureaukraters fortolkninger".

Han henviser til, at der eksempelvis er blevet indført grænsekontrol, selv om eksperter mente, det ikke kunne lade sig gøre.

- Kære venner, denne gang har vi ikke råd til at lade de andre partier og eksperterne nøle alt for længe. Det her er et valgkampsemne. 

- Det koster det danske velfærdssamfund milliarder og atter milliarder, at der findes så mange migranter, der ikke vil tilpasse sig Danmark og danskheden, siger Peter Skaarup. 

I efteråret vil DF have en hjemsendelsespolitik på plads med VLAK-regeringen. Den skal betyde, at især de syrere, der har fået midlertidigt ophold efter den særlige paragraf 7, stykke 3 rejser hjem.

Samtidig vil DF have indført det samme loft over familiesammenføringer, som man mener, at Tyskland har kunnet gennemføre uden at blive stoppet af konventioner:

- Lad mig derfor slå fast: Selvfølgelig kan vi i Danmark beslutte os for at lave en lov om et loft over familiesammenføringer. Det er på tide, at vi selv tager hånd om vores land, siger Peter Skaarup.

Kristian Thulesen Dahl gjorde det lørdag klart, at Dansk Folkeparti vil have hjemsendelsespolitikken på plads i forbindelse med finansloven, og at han ikke kan se Folketinget går på juleferie uden en aftale om hjemsendelse.

 

Emneord: Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl, Peter Skaarup, FV2019, 170918
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 17.09.18 Eugen pedersen
    Tulle

    Så Tulle mener at de to partier har meldt ud at de går efetr statsminister posten er til grin, NEJ tulle det er dig der er til grin, det må da VÆRE ENHVER POLITIKERS STORE DRØM AT FÅ DE EMBEDE. DET ER FOR MIG SKRÆMMENDE AT DET ENESTE DF har på deres "liste" er om de fremmede, hvad med alt det andet der sker i folketinget, det er DF åbenbart lige glade med, det er sgu sørgeligt hvis det største parti i den blå blok ikke har andet at gøre godt med.

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også