DF: Regeringen udliciterer udlændingepolitikken

Regering åbner for flere udlændinge med udvandet greencard, siger Dansk Folkepartis udlændingeordfører.

Regeringen udliciterer udlændingepolitikken, når regionale væksthuse skal afgøre, om udenlandske iværksættere får opholdstilladelse. Det er en dårlig idé, der udvider den misbrugte greencard-ordning.

Det siger Dansk Folkepartis udlændingeordfører Martin Henriksen.

Han afviser regeringens udspil Start-up Denmark, som skal tiltrække udenlandske iværksættere.

- Regeringen er i gang med at uddelegere kontrollen med udlændingepolitikken til nogle regionale udvalg. Det lyder ikke specielt betryggende. Slet ikke, når det er en udbygning af greencard-ordningen, som der er massive problemer med, siger Martin Henriksen.

Under greencard-ordningen kommer de fleste udlændinge til Danmark fra Pakistan, Iran, Indien, Kina og Bangladesh. Mange medbringer deres familiemedlemmer.

Men de færreste udlændinge får det højtlønnede job, som ordningen tilsigter, påpeger han og henviser til et svar fra beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S).

- Greencard tiltrækker en masse, som Danmark dybest set ikke har brug for. Der er kommet en masse udlændinge fra tredjeverdenslande. Nogle er arbejdsløse, nogle arbejder i brancher, det slet ikke var meningen, nogle tjener en løn på cirka 20 kroner.

- Og de medbringer rigtig mange familiemedlemmer fra lande som Iran og Pakistan. Det hænger ikke helt sammen med greencard-ordningen, siger Martin Henriksen.

Han mener, at regeringen med den nye start up til iværksættere vil udvide greencard-ordningen, som regeringens ministre og ordførere selv har kritiseret.

- Det harmonerer overhovedet ikke med meldingerne fra beskæftigelsesministeren om, at hun er bekymret for greencard-ordningen. Derfor regnede jeg med, at regeringen havde skiftet kurs, siden de sidst ville lempe ordningen, siger Martin Henriksen.

/ritzau/

 

Emneord: Udspil, Start-up Denmark, Dansk Folkeparti, Udlændingepolitik, Martin Henriksen
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 28.11.17 Politik
    Fængselsbetjente: Godt vi undgik besparelser

    Fængselsforbundet er tilfredse med den politiske aftale om kriminalforsorgen for de kommende år.

  • 28.11.17
    Politisk aftale om kriminalforsorgen indtil 2021

    Ny aftale har fokus en stærkere indsats mod banderne, en målretning af ressourcerne til de indsatte som kan og vil et liv uden kriminalitet samt opførelsen af et nyt stort og moderne arresthus i nærheden af København. Hent aftalen her.

  • 24.11.17 Infrastruktur
    Et enigt Folketing står bag nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser

    Med aftalen er der enighed om at gennemføre en reform af bevillingssystemet for de videregående uddannelser. Læs hele aftalen her.

  • 03.06.16 Politik
    Bredt forlig om gymnasiereform

    Reform af de gymnasiale uddannelser vil ruste Danmarks studenter til at møde de krav, der venter dem i deres videre uddannelse og tilværelse, og på et arbejdsmarked, der fremover stiller endnu større krav til den enkelte. Hent aftale teksten her.

  • 19.12.13 Politik
    Ny sygedagpengemodel forhandlet på plads

    Alle sygemeldte får økonomisk tryghed under hele sygdomsforløbet. Indsatsen for sygemeldte bliver derudover fremrykket, forbedret og målrettet syge borgere med størst behov. Det er hovedindholdet i en bred politisk aftale om en ny sygdagpengemodel, som regeringen i dag har indgået med Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance.