Dansk Folkeparti vil have omskrevet Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, siger Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, til Berlingske som indspil til tirsdagens nye runde forhandlinger om en stramning af asyl- og udlændingepolitikken.
Martin Henriksen mener blandt andet, at det skal være lettere at afvise familiesammenføringer og smide kriminelle udlændinge ud. Og det kræver en ændring af konventionen, som Europarådet vogter over.
- Vi ser gang på gang, at der er problemer med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det ser vi, når anklagemyndigheden vil udvise kriminelle udlændinge, men ikke kan eller først skal igennem flere ankesager, før de kan udvise.
Læs også: Støjberg: Vi holder os inden for konventionerne - Det er ekstra relevant at sætte det problem på dagsordnen, når man har formandskabet og dermed ansvaret for møderne, siger han til Berlingske. Han får blandt andet opbakning fra Liberal Alliance, hvor politisk ordfører Simon Emil Ammitzbøll mener, at de internationale spilleregler bryder sammen, hvis man ikke reformerer konventionerne. - Derfor går vi ind for at tilpasse konventionerne til virkeligheden, og vi mener, at regeringen må arbejde for det på Danmarks vegne, siger han. - Det er ikke nyt, at DF synes, at de grundlæggende menneskerettigheder er noget pladder. Hidtil har selv Venstre kunnet se fornuften i, at vi internationalt har forpligtet os på nogle minimumsstandarder. Det går jeg ud fra, at Venstre fortsat mener. - Også Socialdemokraterne burde kunne komme med en klar melding på, om vi vil overholde Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, siger Johanne Schmidt Nielsen, politisk ordfører for Enhedslisten. Radikale om ændring af konvention: Sig fra S og V Det skal tages meget alvorligt, når Danmarks næststørste parti, Dansk Folkeparti, vil ændre Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, lyder det fra udlændingeordfører Sofie Carsten Nielsen (R). - Jeg håber, at regeringspartiet, Venstre, og Socialdemokraterne siger fra. Det er helt afgørende. - Det handler om mennesker, der er i fare. Mennesker, hvis familier er i fare, og det er derfor, at vi yder dem beskyttelse. Jeg har meget svært ved at se, hvorfor i alverden vi skulle ønske at ændre det, siger hun til Ritzau. Det er DF's udlændingeordfører, Martin Henriksen, der er kommet med udmeldingen til Berlingske som indspil til tirsdagens nye runde forhandlinger om en stramning af asyl- og udlændingepolitikken. Han mener blandt andet, at det skal være lettere at afvise familiesammenføringer og smide kriminelle udlændinge ud. Og det kræver en ændring af konventionen, som Europarådet vogter over. Sofie Carsten Nielsen påpeger, at hun også gerne vil smide kriminelle ud, hvilket hun også mener, at Danmark gør i det omfang, som vi kan. - Men det er ikke menneskerettighederne, der beskytter kriminelle. Menneskerettighederne beskytter mennesker, der flygter fra krig og giver et minimum af beskyttelse til dem, der ingen andre steder har at være. - Vi lavede konventionen, fordi vi var igennem verdenskrige og voldsomme kriser i Europa, og vi kiggede hinanden i øjnene og sagde, at sådan må vi aldrig behandle hinanden igen, siger hun. Martin Henriksen får blandt andet opbakning fra Liberal Alliances politiske ordfører, Simon Emil Ammitzbøll, og De Konservatives udlændingeordfører, Naser Khader, som Berlingske har talt med. FAKTA: Læs om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Den Europæiske Menneskerettighedskonvention sikrer rettigheder som en retfærdig rettergang og forbyder tortur. Dansk Folkeparti vil ændre i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (ECHR), så det bliver lettere at afvise familiesammenføringer og smide kriminelle udlændinge ud. Læs her, om konventionen: * Det er Europarådet, som har forfattet konventionen, der trådte i kraft 3. september 1953. Baseret på Anden Verdenskrigs erfaringer beskæftiger Europarådet, som blev stiftet i 1949, sig med menneskerettigheder og retssamfund. * Sammen med ni andre nationer underskrev Danmark konventionen i Rom 4. november 1950. I dag er 47 lande, som efterfølgende har tilsluttet sig Europarådet og dermed konventionen, forpligtet af den. * Konventionen har til formål at beskytte borgere i Europa mod overgreb på menneskerettighederne og indeholder civile og politiske rettigheder. * Det første afsnit centrerer sig om grundlæggende rettigheder og friheder. Det er eksempelvis ytringsfrihed, forsamlings- og foreningsfrihed samt retten til en retfærdig rettergang. Derudover er det også her forbud mod tortur og slaveri og tvangsarbejde er beskrevet. * Under ECHR blev der i 1959 nedsat Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som er hjemmehørende i Strasbourg og håndhæver konventionen. Den bliver beskrevet i andet afsnit af konventionen. Borgere og grupper, der mener, at deres grundlæggende menneskerettigheder krænkes i et medlemsland, kan anmode domstolen om tage stilling. * Konventionen blev inkorporeret i dansk lovgivning i 1992. Til konventionen er der også udfærdiget en række tillægsprotokoller. Kilder: Institut for Menneskerettigheder, BBC, ECHR. /ritzau/
