Adm. direktør Karsten Dybvad

DI kræver nyt uddannelsessystem fra 2018

Uddannelser for unge skal reformeres af Forum for Ungdomsuddannelser, siger DI's adm. direktør Karsten Dybvad.

Folketinget skal reformere ungdomsuddannelserne gennemgribende fra 2018. Det skal ske gennem et nyt Forum for Ungdomsuddannelser, som skal gentænke gymnasier, erhvervsskoler og folkeskolen, så flere og dygtigere unge får en uddannelse.

Det siger DI's administrerende direktør Karsten Dybvad ved DI's topmøde i Forum i København, hvor statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) samt Venstres formand Lars Løkke Rasmussen deltager sammen med en række erhvervsledere.

- DI's mål er, at et helt nyt uddannelsessystem kan blive virkelighed fra 2018. Men det kræver, at arbejdet går i gang allerede nu.

Når Folketinget i efteråret reformerer erhvervsskolerne, kræver DI ubetinget tre ting.

* De unges faglige niveau skal have et "tiltrængt og markant" løft.

*De unge skal opfylde "klare optagelseskrav", så de kan gennemføre deres uddannelse.

* Reformen skal sikre "bedre og målrettede" tilbud, når de unge forlader grundskolen, så de ikke tabes på gulvet, siger Karsten Dybvad.

- Den rigtige reform kan nå langt. Men det er kun fase 1, siger han og henviser til DI's krav om et Forum for Ungdomsuddannelser.

Hver femte danske unge får aldrig en uddannelse, der giver et job. Samtidig risikerer virksomhederne om få år at mangle 30.000 faglærte arbejdere, påpeger Karsten Dybvad.

Desuden skal beskæftigelsessystemet ændres, så ledige skal søge job aktivt. En af fem af DI's virksomheder har haft ledige til samtale, som takkede nej til jobbet eller aldrig mødte op, påpeger han.

- Derfor foreslår DI, at jobcentrene får mulighed og pligt til at reagere med sanktioner over for alle ledige, der reelt ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, siger Karsten Dybvad.

/ritzau/

 

Emneord: Ungdomsuddannelse, Dansk Industri, Karsten Dybvad
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 10.03.20 Infrastruktur
    Dansk Industri: Høj dansk CO2-afgift vil skade klimaet og gøre Danmark fattigere

    Klimarådet har i dag afleveret sit bud på, hvordan Danmark skal komme i mål med ambitionen om at nedbringe den danske CO2-udledning med 70 pct. i 2030. Fundamentet i Klimarådets anbefalinger er en høj dansk CO2-afgift på 1.500 kr. pr. ton – det er ifølge DI ikke vejen frem, fordi det vil skade den grønne omstilling, koste job og gøre vores samfund fattigere. Det er afgørende, at målet om de 70 pct. nås ved at udvikle - og ikke afvikle - Danmark, mener DI.

  • 25.10.17 Velfærd
    DI: Tiltrængt fokus på borgernes frie valg

    Regeringen har i dag præsenteret sit udspil til at styrke og udvide borgernes frie valg. DI er tilfredse med, at regeringen skærper fokus på borgernes frie valg, som på flere områder i dag ikke fungerer godt nok.

  • 02.02.17 Ledelse
    DI får anerkendelse for debat om konkurser

    IKA, Foreningen af offentlige indkøbere, tildeler Dialogpris 2017 til Dansk Industri. Prisen går til DI for indsatsen med at fremme en konstruktiv dialog om, hvordan konkurser blandt private leverandører af hjemmepleje kan forebygges og håndteres bedst muligt.

  • 29.11.16 Velfærd
    Markante stordriftsfordele ved Facility Management

    Der er stadig større efterspørgsel på Facility Management, hvor flere støttefunktioner integreres i én samlet løsning. Flere offentlige myndigheder har allerede haft en række erfaringer med Facility Manangement, og det har givet gode resultater.

  • 01.11.16 Infrastruktur
    Uddannelse direkte ind i musikbranchen

    VUC Roskilde har åbnet en ny rytmisk musikafdeling med eget lydstudie til HF-uddannelsen. Det giver samarbejde med lokale spillesteder og en ny tilgang til skolen for unge med dårlige skoleerfaringer.