Digital vold mod beboere på krisecentre stiger
Krisecentre oplever flere og flere beboere, der bliver udsat for digitale krænkelser
GPS-overvågning, mobil-sporing og hævnporno.
Voldsofre der flygter på krisecenter for at komme væk fra en voldelig partner må ofte ikke bare finde sig i traditionel fysisk og psykisk vold, men også i digitale krænkelser.
Det viser en rundspørge, DR Nyheder har lavet til 52 af landets krisecentre. Af de 42 centre der har deltaget i rundspørgen oplever samtlige at tage imod borgere, der udsættes for digitale krænkelser.
Halvdelen af krisecentrene vurderer, at antallet af sager med digitale krænkelser stiger.
Få overblik fra DenOffentlige
DenOffentlige er nyheder, debat og videndeling uden betalingsmur.
Prøv vores nyhedsbrev og bliv opdateret på Danmarks udvikling og udfordringer hver dag.
- Det nye er, at den digitale vold flytter med ind på krisecentrene og belaster kvinderne, som jo ellers er på krisecentrene, fordi de er flygtet fra volden. Så de er dobbelt udsatte, siger Trine Lund-Jensen, sekretariatschef i LOKK, Landsorganisationen af Kvindekrisecentre.
Det er særligt sager om læsning af den tidligere partners korrespondancer, digital sporing af mobiltelefonen, hacking af profiler på sociale medier, samt overvågning via GPS og deling af krænkende materiale, som krisecentrene støder på, viser DR's rundspørge.
Og de mange slags digitale krænkelser går hårdt ud over beboerne på krisecentrene, fortæller Trine Lund-Jensen fra LOKK.
- Det er et større og større problem på krisecentrene. Det er en meget bred vifte af krænkelser, og det er voldsomt belastende, for det er jo meget intens psykisk vold oven i en meget stor belastning, siger Trine Lund-Jensen til DR Nyheder.
Særligt når beboerne bliver sporet, kan det føre til hurtige beslutninger:
- Nogle af kvinderne er i en situation, hvor de bliver sporet og er nødt til at blive flyttet til et andet krisecenter sammen med deres børn, fordi de er faktisk er i livsfare, siger Trine Lund-Jensen.
DR Nyheders rundspørge er sendt til 52 krisecentre i Danmark, herunder 42 krisecentre for kvinder, syv krisecentre for mænd og to krisecentre for begge køn. I alt har 42 krisecentre gennemført undersøgelsen.
- To ud af tre af krisecentrene oplyser, at de ofte eller meget ofte modtager borgere, der bliver udsat for digitale krænkelser og overgreb fra deres nuværende eller tidligere partner.
- Tæt på halvdelen af krisecentrene oplever i høj grad eller meget høj grad, at de pågældende borgere har svært ved at få hjælp til at få stoppet de digitale krænkelser og overgreb.
- Halvdelen af krisecentrene vurderer, at antallet af sager med digitale krænkelser stiger.
- Fire ud af ti krisecentre har oplevet at modtage borgere, der har fået delt krænkende materiale, såsom nøgenbilleder og lignende af borgerens nuværende eller tidligere partner
- Tre ud af fire krisecentre har oplevet at modtage borgere, der har fået overvåget sine bevægelser via digital sporing på mobilen af borgerens nuværende eller tidligere partner.
- Mere end halvdelen af krisecentrene har oplevet at modtage borgere, der er blevet overvåget eller tracket via en GPS (fx vha. montering af GPS på en bil).
- To ud af tre krisecentre har oplevet at modtage borgere, der har fået hacket eller misbrugt sin profil på de sociale medier.
- Fem ud af seks krisecentre har oplevet at modtage borgere, der har fået læst sine personlige korrespondance i mails, facebookbeskeder og lignende.
- Tæt på ni ud af ti krisecentre har oplevet at modtage borgere, der har modtaget trusler digitalt (dvs. via sms, messenger eller lign.).
- Tre ud af fire krisecentre har oplevet at modtage borgere, der er blevet chikaneret digitalt.
