Din guide til årets debatter: Her er regeringens lovkatalog for 2018-19

Flere ministre har udsigt til et travlt folketingsår. Se de væsentlige dele og hent hele lovkataloget her - så har du styr på politikernes årshjul, som også er lobbyisternes menukort.

Hvert år ved folketingsårets begyndelse fremlægger regeringen sit lovkatalog, så alle kan se, hvilke lovforslag regeringen har på vej. Mange er udmøntning af politiske udspil fra sidste folketingsår, andre en del af regeringsgrundlaget og atter andre en del af den almindelige arbejdsgang i Centraladministrationen og på Christiansborg. 
 
Herunder er udvalgte væsentlige dele fra de forskellige ministre - hele lovkataloget er vedhæftet her. 
 
Beskæftigelsesministeren 
Ændring af lov om Lønmodtagernes Garantifond (Overdragelse af krav til Lønmodtagernes Garantifond ved tvivl om virksomhedsoverdragelse forud for konkurs m.v.) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at sikre, at Lønmodtagernes Garantifond (LG) kan lægge ud for lønmodtagertilgodehavender i de tilfælde, hvor der forud for en konkurs kan have fundet en virksomhedsoverdragelse sted til en offentlig erhverver eller i forbindelse med offentlig garantistillelse, og hvor lønmodtagerne derfor ikke hurtigt får de beløb, som de har til gode. Lovforslaget er en udmøntning af aftalen om forebyggelse af konkurser mellem alle Folketingets partier fra oktober 2017.
 
Ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven (Opholdskrav for ret til arbejdsløshedsdagpenge m.v.) (Okt I)
Med lovforslaget indføres et opholdskrav for ret til arbejdsløshedsdagpenge, så medlemmer af en a-kasse skal have opholdt sig lovligt her i riget eller i et andet EU/EØS-land i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år for at kunne få ret til arbejdsløshedsdagpenge. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti fra februar 2018. 

Prøv DenOffentlige

100.000 mennesker læser med hver måned. Skal du være den næste? 

Prøv os! Bestil vores nyhedsbrev - og få automatisk artikler, debat og konstruktiv viden om velfærdssamfundet.

Det er gratis 

Ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Forenkling af den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen) (Okt II)

Lovforslaget har til formål at gennemføre en væsentlig forenkling af den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen. Forslaget indebærer, at den statslige refusion af kommunernes driftsudgifter til aktivering i vejlednings-, opkvalificerings- og mentorforløb afskaffes, og finansieringsansvaret overlades fuldt ud til kommunerne. Kommunerne kompenseres i stedet under ét via budgetgarantien. Lovforslaget er en udmøntning af dele af aftalen om erhvervsog iværksætterinitiativer mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Radikale Venstre fra november 2017. Lovforslaget vil ligeledes fastsætte kriterier for nye aktøres adgang til EURES-netværket som følge af EURESforordningen.
 
Ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv socialpolitik, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Ret til at sige nej til lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser og mere målrettet indsats for sygemeldte m.v.) (Jan II)
Lovforslaget har til formål at følge op på drøftelser i forligskredsen bag sygedagpengereformen om eventuelt at permanentgøre forsøget med nej til lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser. Den nuværende forsøgsordning udløber den 30. juni 2019. Lovforslaget forventes samtidig at udmønte ændringer af sygedagpengesystemet baseret på evalueringen af sygedagpengereformen. Ændringerne har til formål at nedbringe antallet og varigheden af forløb i sygedagpengesystemet med fokus på tidlig indsats og afbureaukratisering. 
 
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Feb II)
Lovforslaget indebærer en helt ny forenklet og gennemskrevet lov om den aktive beskæftigelsesindsats, herunder færre og mere enkle proceskrav og ens regler på tværs af målgrupper. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti fra august 2018. Lovforslaget forventes ligeledes at udmønte en kommende aftale i forlængelse af regeringens udspil for at sikre kvalificeret arbejdskraft i hele landet fra maj 2018. 
 
Ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om Udbetaling Danmark og forskellige andre love (Forenkling af rådigheds- og sanktionsreglerne samt bekæmpelse af snyd og fejludbetalinger) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at forenkle sanktionsreglerne, så kommunerne får lettere ved at bruge reglerne og begår færre fejl. Det bidrager til at sikre, at modtagere af ydelser i kontanthjælpssystemet står til rådighed, og at de sanktioneres, hvis de uden rimelig grund ikke gør det.   
Samtidig forbedrer lovforslaget kontrollen med udbetaling af offentlige ydelser, så misbrug og fejludbetalinger mindskes. Lovforslaget vil udmønte en kommende aftale på baggrund af regeringens udspil om sanktioner og styrket kontrol med offentlige forsørgelsesydelser fra marts 2018. 
 
Børne- og socialministeren 
Ændring af dagtilbudsloven og lov om børne- og ungeydelse (Obligatorisk læringstilbud til 1-årige børn i udsatte boligområder) (Okt I)
Formålet med lovforslaget er at sikre, at flere 1-årige børn fra udsatte boligområder får en god start på livet bl.a. ved at komme i tilbud, som kan understøtte deres dansksproglige udvikling og generelle læringsparathed samt introducere børnene til danske traditioner, normer og værdier. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om obligatorisk læringstilbud til 1-årige i udsatte boligområder og skærpet straf til ledere for pligtforsømmelser mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti fra maj 2018. 
 
Lov om Familieretshuset (Nov I)
Lovforslaget har til formål at etablere et samlet familieretligt system, hvor en ny administrativ myndighed (Familieretshuset) samarbejder med domstolssystemet om at skabe enkle og helhedsorienterede forløb for familierne. Systemet skal sikre en administrativ let tilgang til de enkle sagsforløb, en generel prioritering af en konflikthåndterende og mæglende tilgang, hvor det er relevant, og et særligt retssikkerhedsmæssigt fokus i komplekse sager, navnlig vedrørende børn. Lovforslaget er en opfølgning på regeringsgrundlaget fra november 2016 og aftalen om et enstrenget familieretligt system mellem alle Folketingets partier fra marts 2018. 

Læs mere om DenOffentlige

Læs mere om, hvad der sker på DenOffentlige, og få ideer til, hvordan du kan være med.

Vi samler artikler om og fra DenOffentlige lige her.

Ændring af lov om social service, lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie og lov om almene boliger m.v. (Ændrede regler om botilbud og plejeboliger for voksne og magtanvendelse over for voksne med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne) (Feb I)

Formålet med lovforslaget er at skabe bedre og mere fleksible regler om botilbud og magtanvendelse. Lovforslaget er en opfølgning på aftalerne om hhv. revision af reglerne om magtanvendelse på handicapområdet, revision af reglerne om magtanvendelse på demensområdet og  målretning af botilbud til unge samt om kommunal dækning af skader forvoldt af lejere i almene boliger alle mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti fra august 2018.
 
Ændring af lov om socialtilsyn (Opfølgning på evalueringen af socialtilsynsreformen m.v.) (Feb II)
Formålet med lovforslaget er at foretage justeringer i lov om socialtilsyn på baggrund af de kommende politiske drøftelser om opfølgning på evalueringen af socialtilsynsreformen. Som led i implementeringen af socialtilsynsreformen, der trådte i kraft 1. januar 2014, blev det aftalt, at der skulle gennemføres en evaluering af reformen efter 4 år. Socialstyrelsen har gennemført den aftalte evaluering. På den baggrund skal der afholdes politiske drøftelser i efteråret 2018. Lovforslagets indhold afhænger af de kommende politiske drøftelser. 
 
 
Energi-, forsynings- og klimaministeren 
Ændring af lov om varmeforsyning og lov om planlægning (Ophævelse af adgangen til at pålægge ny tilslutningspligt, indregning af overskud for varmepumper m.v.) (Nov I)
Lovforslaget har til formål at ophæve kommunernes adgang til at pålægge nye forbrugerbindinger i form af tilslutningspligt. Lovforslaget skal desuden gøre det muligt for producenter af varme ved eldrevne varmepumper, på lige fod med andre vedvarende energianlæg og industriel overskudsvarme, at indregne et overskud i prisen, hvis varmen leveres til et kollektivt varmeforsyningsanlæg. Disse dele af lovforslaget udmønter dele af energiaftalen mellem alle Folketingets partier fra juni 2018 i lov om varmeforsyning og lov om planlægning. Herudover indeholder lovforslaget nye bestemmelser om digital sagsbehandling på varmeforsyningslovens område som opfølgning på aftalen om digitaliseringsklar lovgivning mellem alle Folketingets partier fra januar 2018. 
 
Ændring af lov om Energinet, lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning (Overflytning af tilsynsopgaver vedrørende el- og naturgassektorernes beredskab til Energistyrelsen, modernisering af Energinets selskabsstruktur samt supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om foranstaltninger til opretholdelse af gasforsyningssikkerheden) (Feb II)
Formålet med lovforslaget er at sikre et styrket forretnings- og helhedsorienteret fokus i Energinet. Med lovforslaget overdrages tilsynet med el- og naturgassektorernes beredskab fra Energinet til Energistyrelsen, og der gennemføres ændringer som følge af Energinets nye selskabsstruktur. Formålet med lovforslaget er desuden at indføre supplerende regler til forordning 2017/1938/EU om foranstaltninger til opretholdelse af gasforsyningssikkerheden. Reglerne skal tage højde for, at EU-medlemslande i tilfælde af grænseoverskridende gasforsyningskriser kan blive forpligtede til at afbryde erhvervskunders gasforsyning med henblik på at forsyne et nabolands husholdninger med gas mod kompensation.
 
 
Erhvervsministeren
Lov om erhvervsfremme (Okt I)
Lovforslaget har til formål at forenkle erhvervsfremmesystemet. Med lovforslaget reduceres de administrative niveauer fra 3 til 2 - ét decentalt niveau med en stærk kommunal forankring og et statsligt niveau. Som konsekvens heraf afskæres regionerne fra egen erhvervsfremmeindsats. I stedet for etableres Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, der skal sikre en sammenhængende, efterspørgselsdrevet og lokalt forankret indsats på tværs af landet. Samtidig etableres nye tværkommunale erhvervshuse og en samlet fælles offentlig digital erhvervsfremmeplatform. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om forenkling af erhvervsfremmesystemet mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti fra maj 2018 og aftalerne mellem regeringen og hhv. KL og Danske Regioner om kommunernes og regionernes økonomi for 2019. 
 
Ændring af lov om dansk turisme og lov om Visitdenmark (Ændringer af sammensætningen af Det Nationale Turismeforum, overflytning af turismeudviklingsselskaber til staten samt styrket koordination af international markedsføring) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at forenkle den offentlige turismefremmeindsats, bl.a. i lyset af anbefalinger fra Det Nationale Turismeforum og på baggrund af forenklingen af erhvervsfremmesystemet, hvor de administrative niveauer reduceres fra 3 til 2 – ét decentalt niveau med en stærk kommunal forankring og et statsligt niveau. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om forenkling af erhvervsfremmesystemet mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti fra maj 2018. 

Sæt en dagsorden - bliv redaktør for dit eget indhold

DenOffentlige er et mediefællesskab og du kan være med. Bliv redaktør for jeres eget indhold på DenOffentlige ligesom flere og flere andre allerede er. Kontakt os for at høre mere.

Du kan læse endnu mere her.

Ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven), lov om kapitalmarkeder og forskellige andre love (Skærpelse af hvidvaskreglerne, gennemførelse af anbefalingerne fra arbejdsgruppen for eftersyn af den finansielle regulering og ændring af reglerne for udpegning af SIFI’er i Danmark) (Okt I)

Lovforslaget har til formål at gennemføre anbefalinger fra arbejdsgruppen for eftersyn af den finansielle regulering, der bl.a. styrker mulighederne for accessorisk virksomhed samt udvikling af nye digitale løsninger og services. Lovforslaget har endvidere til formål at gennemføre et skærpet bødeniveau for overtrædelse af hvidvasklovgivningen. Denne del af lovforslaget er en opfølgning på aftalen om yderligere initiativer til styrkelse af indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti fra september 2018. 
 
Ændring af lov om sommerhuse og campering m.v. (Ændring af regler om korttidsudlejning af egen helårsbolig) (Nov I)
Lovforslaget har til formål at skabe klare rammer for korttidsboligudlejning af helårsboliger og bl.a. give alle borgere ret til at korttidsudleje deres egen helårsbolig 70 dage årligt, hvis der sker automatisk indberetning til skattemyndighederne, idet den enkelte kommune kan hæve denne grænse til op til 100 dage årligt, såfremt forholdene på det lokale boligmarked ikke taler imod det. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre fra maj 2018
 
Lov om forbrugslånsvirksomheder (Dec I)
Lovforslaget har til formål at skærpe tilsynet med udbydere af forbrugslån for at sikre en styrket forbrugerbeskyttelse i forbindelse med optagelse af et forbrugslån. Fremover vil udbydere af forbrugslån, der ikke har en pengeinstituttilladelse, blive underlagt tilladelseskrav og krav til ledelsens egnethed og hæderlighed samt Finanstilsynets tilsyn. Lovforslaget er en opfølgning på regeringens forbrugerpolitiske strategi ”Forbruger i en digital verden” fra maj 2018. 
 
Lov om en klagemyndighed for offentlig erhvervsvirksomhed (Jan I)
Lovforslaget har til formål at etablere en klagemyndighed for offentlige erhvervsaktiviteter, hvortil virksomheder kan henvende sig, hvis de oplever, at det offentlige udfører erhvervsvirksomhed på urimelige vilkår. Lovforslaget skal sikre en nem adgang til at klage, hvis det offentlige ikke overholder reglerne. Lovforslaget er en opfølgning på regeringsgrundlaget fra november 2016 og delaftale om fair og lige konkurrence mellem offentlige og private aktører mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre fra april 2018. Lovforslaget skal endvidere ses i sammenhæng med lovgivning på ministeren for offentlig innovations og økonomi- og indenrigsministerens område. 
 
 
Forsvarsministeren
Ændring af lov om Center for Cybersikkerhed (Initiativer til styrkelse af cybersikkerheden) (Feb I)
Lovforslaget har til formål at gennemføre en række initiativer, der understøtter et styrket cyberforsvar, og som samlet set vil indebære en markant styrkelse af Center for Cybersikkerheds muligheder for at imødegå den stigende cybertrussel. Lovforslaget vil indebære, at de lovgivningsmæssige rammer for Center for Cybersikkerhed tilpasses til det aktuelle trusselsbillede og den teknologiske udvikling med respekt for retssikkerheden og den personlige frihed. 
 
 
Justitsministeren
Ændring af straffeloven, pasloven og politiloven (Initiativer mod parallelsamfund) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at give politiet mulighed for at udpege særligt kriminalitets- og utryghedsplagede områder, hvor straffen for visse kriminalitetsområder i en periode skærpes markant. Desuden kriminaliseres, at forældre sender deres børn på genopdragelsesrejser, som udsætter barnets sundhed og udvikling for alvorlig fare. Der foreslås også en ændring af pasloven, så det i videst muligt omfang er muligt at inddrage barnets pas, hvis barnet er ved at blive sendt på genopdragelsesrejse i strid med lovgivningen. Endelig indebærer lovforslaget, at straffen for ledende medarbejderes pligtforsømmelse skærpes. Lovforslaget er en opfølgning på regeringens strategi ”Èt Danmark uden parallelsamfund – ingen ghettoer i 2030” fra marts 2018.
 
Ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven (Freds- og ærekrænkelser m.v.) (Okt I)
Formålet med lovforslaget er at styrke det strafferetlige værn mod krænkelser af privatlivets fred og mod ærekrænkelser, herunder ved at gennemføre en generel modernisering af straffelovens bestemmelser om freds- og ærekrænkelser. Lovforslaget er en opfølgning på regeringsgrundlaget fra november 2016. 

Sammenhængsreformen

Mere tid til kerneopgaven, bedre velfærd på tværs af sektorer, fokus på teknologi og bedre ledelse er de fire spor i regeringens oplæg til modernisering af den offentlige sektor.

Læs oplæg og følg debatten på temasiden her.

Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (Okt II)

Med lovforslaget oprettes – og reguleres – et nyt ungdomskriminalitetsnævn og en ny ungekriminalforsorg, som sammen med kommunen skal sørge for, at den unge gennemfører den straksreaktion og det forbedringsforløb, som han eller hun er pålagt af Ungdomskriminalitetsnævnet. Lovforslaget er en opfølgning på regeringsgrundlaget fra november 2016 og aftalen om en reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti fra juni 2018. 
 
Ændring af lov om social service, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge og lov om socialtilsyn (Udvidet anvendelse af unge- og forældrepålæg, ensretning af indsatsen for anbragte kriminalitetstruede unge og styrkelse af sikkerheden på delvist lukkede og sikrede døgninstitutioner) (Okt II)
Formålet med lovforslaget er at styrke anvendelsen af unge- og forældrepålæg og udvide målgruppen for ungepålæg, at ensrette indsatsen for anbragte kriminalitetstruede unge og at styrke sikkerheden på delvist lukkede og sikrede døgninstitutioner. Lovforslaget er en opfølgning på regeringsgrundlaget fra november 2016 og aftalen om en reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti fra juni 2018. 
 
Ændring af straffeloven (Skærpelse af straffen for trusler, chikane og hærværk mod personer i offentlig tjeneste eller hverv) (Nov I)
Med forslaget lægges der op til at hæve strafniveauet for trusler mod personer i offentlig tjeneste eller hverv med en tredjedel. Bødeniveauet for chikane mod personer i offentlig tjeneste eller hverv og straffen for hærværk, når overtrædelsen er begået mod en person i offentlig tjeneste eller hverv, hæves også med en tredjedel. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om strafskærpelser for chikane, trusler og hærværk mod personer i offentlig tjeneste eller hverv mellem alle Folketingets partier på nær Enhedslisten fra maj 2018. 
 
 
Kulturministeren 
Ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, personskatteloven, lov om social pension og forskellige andre love (Gennemførelse af aftale om fokusering af DR og afskaffelse af medielicensen m.v.) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at gennemføre en gradvis afskaffelse af medielicensen over perioden 2019-2022, så hidtil licensfinansierede medie- og filmformål fra 2022 finansieres fuldt ud over finansloven. I takt med nedsættelse og bortfald af medielicensen gennemføres efter lovforslaget en mindregulering af personfradraget for alle, der er fyldt 18 år, og der indføres en ny mediecheck til pensionister, som i dag er berettiget til nedsat licens samt en undtagelse af mediechecken fra husstandsindkomsten ved beregning af boligstøtte. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om fokusering af DR og afskaffelse af medielicensen mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti fra marts 2018. 
 
Ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (Gennemførelse af dele af medieaftalen 2019-2023 m.v.) (Okt I)
Lovforslaget har bl.a. til formål at forenkle radio- og fjernsynslovens generelle bestemmelser om, hvilke foretagender der udøver public servicevirksomhed i Danmark, at ændre reglerne for udpegning af DR's bestyrelse, at udvide kulturministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om de regionale TV 2-virksomheder til også at omfatte tilsyn og sanktioner, og at indføre en bemyndigelse til at udbyde nye public service-kanaler m.v. Lovforslaget er en opfølgning på medieaftalen 2019-2023 mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti fra juni 2018. 
 
Ændring af lov om statstilskud til zoologiske anlæg (Ny tilskudsstruktur) (Jan II)
Lovforslaget har til formål at fremme incitamentet til udvikling og tværgående samarbejde mellem de zoologiske anlæg ved at indføre en udviklingspulje, anlæggene kan søge til bestemte formål. For at sikre løsning af anlæggenes kerneopgaver om formidling m.v. etableres samtidig et grundtilskud, som er ens for alle anlæg.
 
Ændring af lov om ophavsret (Omlægning af blankmedieordningen m.v.) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at ændre den ophavsretlige blankmedieordning om kompensation til rettighedshaverne for lovlig kopiering af ophavsretligt beskyttet materiale i lyset af den teknologiske udvikling og udviklingen i privatkopiering. 
 
 
Miljø- og fødevareministeren 
Ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet (Bemyndigelse om offentliggørelse af navne på rederier, der overtræder reglerne om svovlindhold i skibsbrændstoffer) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at give miljø- og fødevareministeren bemyndigelse til at offentliggøre navne på rederier, der overtræder visse regler i bekendtgørelse om svovlindholdet i faste og flydende brændstoffer, vedrørende svovlindholdet i skibsbrændstof eller om emissionsreducerende metoder i dansk farvand. Offentliggørelsen af navnene skal medvirke til at sikre en højere overholdelsesgrad af svovlbekendtgørelsen, hvilket forventes at bidrage til en positiv miljøeffekt på grund af mindre svovl og færre partikler i luften, samt skabe lige konkurrencevilkår blandt rederier. 
 
Lov om ophævelse af en række love på Miljø- og Fødevareministeriets og Udenrigsministeriets områder (Okt I)
Lovforslaget er en del af opfølgningen på Miljø- og Fødevareministeriets arbejde med det såkaldte ”Lovkompas” og har til formål at ophæve 13 primært ældre støtte- og tilskudslove, der ikke længere er i brug eller er under udfasning, da der ikke længere stilles statsgarantier for lån, ydes lån eller gives tilsagn om tilskud i henhold til de pågældende love.
 
 
Ministeren for offentlig innovation
Lov om Den Sociale Investeringsfond (Okt I)
Lovforslaget har til formål at etablere Den Sociale Investeringsfond. Fonden skal understøtte, at der sættes tidligere og mere forebyggende ind på de større velfærdsområder ved at forbedre rammerne for nye partnerskaber mellem den offentlige, private og frivillige sektor. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om satspuljen på børne- og socialområdet 2018-2021 mellem alle Folketingets partier på nær Enhedslisten fra november 2017. 
 
Lov om det offentlige kontaktregister (Feb II)
Formålet med lovforslaget er at etablere et offentligt kontaktregister med kontaktoplysninger på borgere i form af telefonnumre og mailadresser. Kontaktoplysningerne skal bruges af de offentlige myndigheder til at påminde borgere om eksempelvis aftaler og tidsfrister samt til kontakt typisk i forbindelse med et konkret sagsforløb. Lovforslaget skal sikre hjemmel til at indsamle, vedligeholde og anvende kontaktoplysninger, og til at allerede angivne kontaktoplysninger (telefonnumre og mailadresser) fra Digital Post og NemSMS kan samles i det offentlige kontaktregister. Lovforslaget er led i udmøntning af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020 fra maj 2016. 
 
 
Skatteministeren
Ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love (Initiativer mod sort arbejde m.v.) (Okt I)
Formålet med lovforslaget er at gennemføre en række initiativer mod sort arbejde. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om en styrket indsats mod sort arbejde mellem alle Folketingets partier fra september 2017. Lovforslaget indeholder endvidere forslag om offentliggørelse af en virksomheds registrering som indeholdelsespligtig for A-skat m.v. 
 
Ændring af ligningsloven, ejendomsværdiskatteloven, lov om et indkomstregister, personskatteloven og skatteindberetningsloven (Bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele og platformsøkonomien) (Nov I)
Formålet med lovforslaget er at øge incitamentet til at deltage i dele- og platformsøkonomien og gennem 3. parts indberetninger sikre korrekt skattebetaling af indkomsterne herfra gennem en række skematiske fradrag for korttidsudlejning af fritidshuse og helårsboliger, både, biler og campingvogne. Lovforslaget er en udmøntning af aftalen om bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre fra maj 2018. 
 
Ændring af lov om en børne- og ungeydelse (Ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen) (Feb I)
Lovforslaget har til formål at ændre udbetalingen af børne- og ungeydelsen, så udbetaling som udgangspunkt skal ske med halvdelen til hver af forældrene, samt at indkomstaftrapningen individualiseres. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om ét samlet familieretligt system mellem alle Folketingets partier fra marts 2018. 
 
Ændring af skatteforvaltningsloven (En hurtigere vej igennem klagesystemet - Retssikkerhedspakke IV) (Feb I)
Formålet med lovforslaget er at gennemføre en modernisering af klagesagsbehandlingen således, at klagesystemet kan styrkes, og sagsbehandlingstiden nedbringes. 
 
Ejendomsskattelov (Feb II)
Lovforslaget har til formål at gennemføre en ny ejendomsskattelov, der fra 2021 skal erstatte den gældende ejendomsværdiskattelov og ejendomsskattelov, herunder en række initiativer, der skal sikre tryghed for boligejerne, bl.a. en rabatordning for nuværende boligejere, en moderniseret stigningsbegrænsning for erhvervsejendomme og en permanent indefrysningsordning for ejerboliger for stigninger i ejendomsværdiskatten og grundskylden. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om tryghed om boligbeskatningen mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre fra maj 2017 og skal ses i sammenhæng med lovforslag under økonomi- og indenrigsministeren.
 
Ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.) (Feb II)
Formålet med lovforslaget er at gennemføre yderligere forenklinger på inddrivelsesområdet med henblik på at understøtte det nye it-system for inddrivelse af gæld til det offentlige m.v. Der foreslås bl.a. ændring af reglerne om retsafgift og forældelse samt klarere regler for afskrivning og eftergivelse af gæld. 
 
 
Sundhedsministeren
Ændring af lov om regionernes finansiering (Ændring af det statslige bidrag til finansiering af regionerne) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at muliggøre, at en del af det statslige tilskud til regionerne til sundhedsvæsenet kan afhænge af regionernes resultater på et bredt sæt af kriterier. Lovforslaget er et centralt element i en ændret styring på sundhedsområdet, hvor der med en ny styringsmodel fra 2019 skal sættes et øget fokus på sammenhæng samt nærhed og mindre fokus på at øge aktiviteten på sygehusene. Den ny styringsmodel med bl.a. afskaffelse af produktivitetskravet og den statslige aktivitetspulje og introduktionen af ny nærhedsfinansiering er en opfølgning på aftalen mellem regeringen og Danske Regioner om regionernes økonomi for 2019. 

30 år med moderniseringer

Ved et gensyn 30 år efter Moderniseringsprogrammets tilblivelse, er ligheden med nutidige forsøg på at reformere, effektivisere og modernisere den offentlige sektor skræmmende. Store dele kunne være skrevet i dag.

Læs mere her

Ændring af lov om forsøgsordning med medicinsk cannabis og lov om euforiserende stoffer (Eksport af cannabisbulk, brug af pesticider, kontraktudlægning, tilskudsordning, gebyrer m.v.) (Okt I)

Med lovforslaget foreslås det at indføre en særskilt tilskudsordning til cannabisprodukter i tilknytning til den fireårige forsøgsordning med medicinsk cannabis. Desuden foreslås det, at sundhedsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om eksport af dansk dyrket cannabisbulk samt krav til brug af pesticider i importerede cannabisprodukter. Herudover forslås det, at sundhedsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om opkrævning og betaling af gebyrer fra virksomheder til hel eller delvis dækning af Lægemiddelstyrelsens udgifter til administration af udviklings- og dyrkningsordningen af medicinsk cannabis i Danmark. 
 
Ændring af sundhedsloven, lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og lov om virksomhedsansvarlige læger og tandlæger (Implementering af ”tillidspakken”, beskyttelse af sundhedspersoner i rapporteringer af utilsigtede hændelser, second opinion af lægeerklæringer, sprogkrav til sundhedspersoner og forenklet procedure for anmeldelse som virksomhedsansvarlige læge eller tandlæge) (Jan II)
Med lovforslaget gennemføres de initiativer, der kræver lovgivning, i sundhedsministerens ”tillidspakke” fra januar 2018, der har til formål at styrke sundhedspersonalets retssikkerhed og genskabe tilliden til Styrelsen for Patientsikkerhed. Endvidere tydeliggøres, at alle sundhedspersoner i en rapportering af en utilsigtet hændelse er beskyttet mod disciplinære, tilsynsmæssige eller strafferetlige foranstaltninger. Herudover gennemføres tilpasninger af gældende ret som følge af, at Styrelsen for Patientklager skal foretage ”second opinions” af lægeerklæringer i indfødsretssager. Denne del af lovforslaget er en opfølgning på indfødsretsaftalen mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti fra juni 2018. Desuden præciseres arbejdsgiverens forpligtelse til at sikre de nødvendige sprogkundskaber hos udenlandske sundhedspersoner, der søger beskæftigelse i det danske sundhedsvæsen. Endelig ændres pligten for klinikejere til at anmelde en virksomhedsansvarlig læge eller tandlæge til en pligt for behandlingsstedet. 
 
 
Transport-, bygnings- og boligministeren 
Ændring af lov om almene boliger m.v. (Anvendelse af Landsbyggefondens midler og Landsbyggefondens refusion af ydelsesstøtte) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at afsætte investeringsrammer fra Landsbyggefonden til at gennemføre omfattende fysiske forandringer af de udsatte boligområder i form af renovering, nedrivning og støtte til boligsocial indsats samt til infrastrukturændringer. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om finansiering af indsatser for at forebygge og nedbryde parallelsamfund og aftalen om Landsbyggefondens ramme til fysiske forandringer af de udsatte boligområder m.v. i perioden 2019-2026 begge mellem regeringen (Venstre, Lieberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti fra maj 2018. 
 
Ændring af færdselsloven (Klip i kørekortet for benyttelse af håndholdt teleudstyr og andre håndholdte kommunikationsapparater under kørsel m.v.) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at skærpe sanktionen for overtrædelse af forbuddet mod brug af håndholdt mobiltelefon under kørslen, således at overtrædelse af forbuddet vil blive sanktioneret med et klip i kørekortet udover den allerede gældende bødestraf. Derudover foreslås det gældende forbud gjort teknologineutralt, således at forbuddet fremover gælder alt håndholdt teleudstyr og alle former for kommunikationsapparater. 
 
Ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene (Kontrol og sanktion vedrørende bopælspligt) (Nov I)
Formålet med lovforslaget er at styrke kommunernes kontrol- og sanktionsmuligheder i forhold til reglerne om bopælspligt, herunder samkøring af CPR- og BBR- registrene, adgang til forbrugsoplysninger, adgang til kontrolbesøg og skærpede bødestørrelser. 
 
 
Uddannelses- og forskningsministeren 
Ændring af universitetsloven (Opfølgning på anbefalinger fra Udvalg om bedre universitetsuddannelser m.v.) (Feb II)
Lovforslaget har bl.a. til formål at gøre universitetsuddannelserne mere fleksible og styrke de studerendes tilknytning til arbejdsmarkedet. Med lovforslaget følges der bl.a. op på visse anbefalinger fra ”Udvalg om bedre universitetsuddannelser”. Lovforslaget er en opfølgning på regeringsgrundlaget fra november 2016. 
 
 
Udlændinge- og integrationsministeren 
Ændring af lov om dansk indfødsret og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (Henlæggelse til kommunalbestyrelserne af ceremoniel underskrivning af grundloven m.v., forhøjelse af gebyr for ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation samt fastsættelse af nærmere regler om udlændinges fravær i undervisning i dansk m.v.) (Okt II)
Lovforslaget vil indeholde forslag om hjemmel til, at en ceremoniel underskrivning af grundloven m.v. henlægges til kommunalbestyrelserne, og til, at udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om afvikling af ceremonierne. Endvidere vil forslaget indeholde forslag om ændring af indfødsretslovens § 12 (forhøjelse af gebyret for indgivelse af ansøgning om dansk indfødsret). Lovforslaget vil endvidere indeholde forslag om ændring af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., således at udlændinge- og integrationsministeren ved bekendtgørelse kan fastsætte regler om registrering af alle udlændinges deltagelse i danskundervisning. Lovforslaget er en opfølgning af aftalen om indfødsret mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti fra juni 2018. 
 
Ændring af udlændingeloven (Opfølgning på udspil og forhandlinger om styrket rekruttering af udenlandsk arbejdskraft) (Feb I)
Regeringen ønsker at styrke virksomhedernes adgang til rekruttering af kvalificeret udenlandsk arbejdskraft fra tredjelande og sikre, at reglerne er lette at håndtere og så lidt bureaukratiske som muligt for både virksomheder og arbejdstagere. Regeringen vil på den baggrund komme med et udspil om styrket rekruttering af udenlandsk arbejdskraft. 
 
Ændring af lov om integrationsgrunduddannelse (igu) (Videreførelse af iguordningen) (Feb II)
Som opfølgning på trepartsaftalen mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter om arbejdsmarkedsintegration fra marts 2016 blev der indført en integrationsgrunduddannelse (igu) som en 3-årig forsøgsordning med det formål at give flygtninge og familiesammenførte mulighed for at komme i arbejde hurtigt og opnå kvalifikationer, som står mål med kravene på det danske arbejdsmarked. Ordningen udløber den 30. juni 2019. En videreførelse af ordningen i samme eller justeret form skal forhandles med arbejdsmarkedets parter inden udgangen af 2018. Lovforslagets nærmere udformning afhænger af den konkrete model, der kan opnås enighed om. 
 
 
Undervisningsministeren
Ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler (Ændringer af tilskudsbestemmelser for efterskoler og elevstøtte m.v.) (Nov I)
Formålet med lovforslaget er at justere tilskudsbestemmelserne for efterskoler. Med lovforslaget foreslås etableret hjemmel til et nyt geografisk skoletilskud med henblik på at sikre et bredt udbud af efterskoler. Endvidere foreslås en målretning af det statslige tilskud til efterskoler til individuel supplerende elevstøtte, så efterskoler med mange elever fra lavindkomstfamilier får relativt flere midler. Derudover foreslås det særlige tilskud til efterskoler for indvandrere fra visse lande og efterkommere heraf afskaffet, så disse elever tilskudsmæssigt sidestilles med etnisk danske elever. Denne del af lovforslaget er en opfølgning på regeringens finanslovforslag for 2019.

Få overblik fra DenOffentlige

DenOffentlige er nyheder, debat og videndeling uden betalingsmur

Prøv vores nyhedsbrev og bliv opdateret på Danmarks udvikling og udfordringer hver dag.  

Ændring af lov om folkeskolen (Styrket praksisfaglighed m.v.) (Dec I)

Lovforslaget har til formål at gøre det obligatorisk for eleverne at have et praktisk/musisk valgfag i 7. og 8. klasse, som kan afsluttes med en prøve. Forslaget giver også eleverne et retskrav på at komme i erhvervspraktik i 8. og 9. klasse. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om styrket praksisfaglighed i folkeskolen mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti fra juni 2018. 
 
Lov om selvstyrende skoler (Forsøg med selvstyrende skoler) (Feb II)
Formålet med lovforslaget er at etablere hjemmel til forsøg med selvstyrende skoler. Lovforslaget er en opfølgning på regeringens udspil ”Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed - Justeringer af folkeskolereformen” fra september 2018, der i øjeblikket forhandles med Folketingets partier. 
 
Ændring af lov om folkeskolen (Justeringer af folkeskolereformen) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at følge op på regeringens udspil ”Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed - Justeringer af folkeskolereformen” fra september 2018 vedrørende ændringer af reglerne om timetallet i folkeskolen, ændring af reglerne om faglige bindinger for undervisningen, udvidelse af skolebestyrelsens kompetencer og justering af folkeskolelovens § 16 b. Udspillet forhandles i øjeblikket med Folketingets partier. 
 
 
Ældreministeren
Ændring af lov om social service (Målretning af de forebyggende hjemmebesøg) (Jan II)
Lovforslaget forpligter kommunerne til at tilbyde et forebyggende hjemmebesøg til alle borgere, som bor alene, i deres fyldte 70. år. Formålet med lovændringen er at styrke kommunernes forebyggende indsats ved at nå ældre, som er udsatte i overgangen fra arbejdsliv til pension. Fokus for de nye besøg vil således være ældre, som blandt andet er i risiko for isolation og ensomhed, og som ikke har nærtstående i hverdagen, som kan bistå dem og tage fat om de problemer, der kan opstå. Tilbuddet om et forebyggende hjemmebesøg skal anvendes til at identificere eventuelle problemer hos de ældre, forebygge svækkelse m.v. og henvise til forskellige forebyggende og aktiverende tilbud. Med forslaget lægges der samtidig op til en lempelse af reglerne, således at kommunalbestyrelsen herefter kun forpligtes til at tilbyde ældre i det fyldte 81. år, et forebyggende hjemmebesøg, såfremt de pågældende er i særlig risiko for nedsat funktionsevne. Kommunalbestyrelsen skal fortsat tilbyde et forebyggende hjemmebesøg til alle borg ere, i deres fyldte 75. år og 80. år og årlige tilbud om besøg til alle, der er fyldt 82 år, og som bor i kommunen. 
 
Ændring af lov om social service (Afskaffelse af krav om en tilsynspolitik for personlig og praktisk hjælp og madservice i hjemmeplejen) (Feb II)
Lovforslaget ophæver kommunalbestyrelsens forpligtelse til at udarbejde, offentliggøre og følge op på en tilsynspolitik for personlig og praktisk hjælp og madservice i hjemmeplejen.
Lovforslaget har til formål, at afskaffe regler, som ikke vurderes nødvendige. Baggrunden for lovforslaget er at følge op på en anbefaling om at afskaffe tilsynspolitikkerne, som indgår i afrapporteringen fra ældreministerens og KL’s arbejde om forenkling af regler og dokumentationskrav i ældreplejen fra januar 2018. Anbefalingen har afsæt i, at der fra kommunal side blev peget på, at kravet om tilsynspolitikkerne er et unødigt krav, som ikke har indholdsmæssig betydning for tilsynet. Med lovforslaget vil kommunernes forpligtelse til at føre tilsyn være uændret. 
 
 
Økonomi- og indenrigsministeren 
Ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner (Neutralisering af virkningerne for kommunerne af det nye ejendomsvurderingssystem i 2020) (Nov II)
Lovforslaget har til formål at etablere en fuld kompensationsordning for kommunerne for virkningerne af det nye ejendomsvurderingssystem i 2020, hvor de beregnede tab for nogle kommuner som følge af det nye ejendomsvurderingssystem kompenseres fuldt ud, og kompensationen finansieres af de beregnede gevinster for andre kommuner. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om tryghed om boligbeskatningen mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre fra maj 2017 og skal ses i sammenhæng med lovforslag under skatteministeren. 
 
 
Emneord: Lovkatalog, Folketinget, Sammenhængsreform, Afbureaukratisering, FV2019, Regeringsgrundlag, Regeringen, 041018
Statsministeriet på DenOffentlige.dk Statsministeriet
Aktivitet: Artikler: 24 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også