Direkte fra jobtræning til arbejdsmarked: Banebrydende samarbejde viser nye veje

Langtidsledige garanteres job, og flyttes fra passiv forsørgelse til at blive en aktiv del af arbejdsmarkedet i nyt banebrydende samarbejde.

Ikast-Brande Kommune går nye veje for at hjælpe de ledige, der er længst væk fra arbejdsmarkedet, i fast job. Torsdag 3. november 2016 åbnede et træningscenter, som kommunen har oprettet i samarbejde med rengøringsselskabet Elite Miljø A/S og Ramsdal Gruppen A/S.

Velfærdsstat eller velfærdssamfund - hvor er velfærdsmodellen

Vi har sat velfærd til debat i en tid, hvor kampen mellem velfærdsstat og velfærdssamfund er blevet afgørende for velfærdsmodellens fremtid.

Følg artikler og indlæg på temasiden her

I træningscenteret skal en gruppe langtidsledige lære at begå sig på en arbejdsplads og at gøre rent. Det er første gang, at en kommune på den måde kombinerer rengøringsopgaven i den kommunale institutioner med en indsats for at skaffe borgere i arbejde. Der er tale om en anderledes og nytænkende indsats, hvor målet er at bringe borgerne fra passiv forsørgelse til job.

”I Ikast-Brande Kommune står vi med det paradoks, at vi har en stor vækst i antallet af arbejdspladser, men samtidig er antallet af borgere på overførselsindkomst ret konstant. Derfor har vi valgt at gå nye veje for at prøve at skaffe en gruppe langtidsledige borgere et job. Det er en fordel for dem, menneskeligt og socialt, og det er en økonomisk gevinst for kommunen, hvis det lykkes, ” borgmester Carsten Kissmeyer fra Ikast-Brande Kommune i forbindelse med åbningen af træningscenteret, som ligger i Ikast.

De borgere, som er en del af det nye projekt, har i høj grad brug for, at der bliver ydet en ekstra indsats for at blive klar til job. Alle parter i projektet skal derfor gøre noget andet, end de ”plejer” og være indstillede på at eksperimentere med for eksempel nye arbejdsmetoder, ny teknologi, samarbejde og så videre.

”Alt dette ville ikke have været muligt, hvis det ikke havde været for Ikast-Brande Kommunes vilje til at udvikle nye samarbejdsmuligheder for på den måde at forsøge at skabe endnu bedre resultater. Så stor anerkendelse til kommunen for deres mod til at gå nye veje, ” sagde adm. direktør Lars Falkenberg, Elite Miljø, i sin tale ved åbningen.

Elite Miljø garanterer et fast job til hver ledig, der gennemfører træningsforløbet, og det betyder meget for Birgit Andersen fra Ikast. Hun er en af de første 12 borgere, der er begyndt på træningscenteret.

"Det betyder meget at have noget at stå op til om morgenen. Man får livsglæden tilbage, og man føler, man bliver værdsat. Det er vigtigt for mig at det ikke bare er et praktikforløb. Det er hele tiden et skridt fremad, og det bedste er, at der et job i enden af forløbet, ” siger Birgit Andersen.

Faktaboks: Modellen i hovedtræk

  • Elite Miljø A/s har vundet udbuddet hos Ikast-Brande Kommune efter en regulær udbudsrude

  • Der er plads til 15 ledige ad gangen i træningscenteret. Her trænes evner og færdigheder

  • I centeret bliver de ledige klar til job

  • Efterfølgende kommer de i praktikforløb hos Elite Miljø eller en loka partnerskabsvirksomhed

  • Et forløb kan vare op til 18 måneder

  • Partnerskabet mellem Ikast-Brande Kommune, Elite Miljø og Ramsdal Gruppen er et resultat af et såkaldt OPI – Offentligt Privat Innovationspartnerskab

  • Kontrakten løber frem til 30. juni 2022

  • Målet er at få borgerne i fast arbejde hos Elite Miljø eller andre lokale virksomheder efter trænings- og praktikforløb

  • Træningscenteret ligger i Ikast

Emneord: Ikast-Brande Kommune, Carsten Kissmeyer, Elite Miljø, Ramsdal Gruppen, Jobcenter, Jobtræning, Langtidsledig, Langtidsledige, Det rummelige arbejdsmarked, Lars Falkenberg
Ikast-Brande Kommune på DenOffentlige.dk Ikast-Brande Kommune
Aktivitet: Artikler: 15 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Læs også