Dit barn koster 1 million kroner

Selv om børn som oftest er til stor glæde for deres familie, koster det også at få dem. I penge kan det første barn således gøres op i udgifter på omkring 1 million kroner fra første dag til det bliver stort nok til, at det i princippet burde kunne klare sig selv.

Det er cheføkonom ved Arbejdernes Landsbank Lone Kjærgaard, der har forsøgt at regne sig frem til, hvad det koster at bringe liv til verden og fostre det op til myndighedsalderen.

»Det er en vurdering, der er baseret på, at barnet lever et ’normalt’ liv i dagens Danmark. Livsførelsen stikker altså ikke ud til hverken den ene eller den anden side. Barnet lider ingen afsavn, men er heller ikke den, der altid kommer i det nyeste mærketøj og har de dyreste fritidsaktiviteter«, skriver Lone Kjærgaard i analysen og præciserer, at man har taget udgangspunkt i, hvad et barn ville koste en lønmodtagerfamilie bestående af en mor og en far med gennemsnitlige indkomster svarende til en sygeplejerske, der tjener cirka 27.000 kroner om måneden, og en elektriker, der tjener et par og tredive tusinde kroner hver måned.

Ifølge Lone Kjærgaards beregninger skal forældrene i en almindelig familie forvente at bruge i omegnen af en million kroner til at forsørge deres første barn på normal vis. Nærmere bestemt 961.825 kroner. Nettoudgiften ligger på 1.191.230, men fra det beløb skal trækkes børne- og ungeydelse, som falder, i takt med at barnet bliver ældre.

For at nå frem til beløbet på rundt regnet 1 million kroner har analysen taget udgangspunkt i en række forskellige poster, der blandt andet dækker udgifter til ferier, tøj, fritidsaktiviteter og øgede udgifter til kørsel, el og bolig.

De forskellige poster i Arbejdernes Landsbanks analyse falder og stiger, i takt med at barnet bliver ældre. For eksempel stiger udgifterne til bespisning og fritidsaktiviteter, mens prisen på pasningstilbud falder kraftigt og helt er fjernet fra beregningen, når barnet fylder 14 år.

»Vi har indsamlet statistik på alle de områder, hvor der er statistik til rådighed, og resten af vores beregninger bygger på fornemmelser og erfaringer. Man kan ikke sige præcis, hvad et barn koster, men vi har forsøgt at komme så tæt på som muligt«, siger Lone Kjærgaard og minder om, at beløbet selvfølgelig er forskelligt, afhængig af hvor meget man tjener.


I barnets første leveår vurderer banken, at især pasningstilbud og beklædning som tøj, sko, bleer og medicin er nogle af de poster, der koster, ligesom engangsudgifter til klapvogn og autostol og så videre løber op. I alt i cirka 100.000 kr. de første to år, vurderer Lone Kjærgaard.

Når skolealderen nærmer sig, kommer der igen en række engangsbeløb, ligesom udgifterne med stadig flere fritidsaktiviteter tager endnu engang et nøk opad. For ikke at tale om teenageårene, hvor pengene går til stadig dyrere elektronik og tøj.

Men før man lader sig afskrække af de høje summer, kan man se frem til, at barn nummer to er en noget bedre investering. Især hvis det er af samme køn og født et par år efter det første. Lone Kjærgaard vurderer, at andet barn kan klares for 750.000 kroner fordelt over 18 år. Det skyldes primært, at man kan opnå søskenderabat i pasningstilbudene, og at der er penge at spare ved at lade lillebror eller lillesøster arve tøj og cykler.

»Prisen på barn nummer to afhænger af aldersforskellen mellem den første og den anden, men rundt regnet er der en besparelse på 25 procent«, siger Lone Kjærgaard. 

 

 

 

Emneord: Arbejdernes Landsbank, Forældre, Børn og unge, Privatøkonomi
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også