Dit Rejsekort udløber uden du ved det - dit eget ansvar at få nyt

Selvom dit Rejsekort ikke er udstyret med en udløbsdato, så bliver det automatisk lukket efter fem år.

En million danskere skal frem mod år 2020 have udskiftet deres Rejsekort, som udløber automatisk efter fem år. Men udskiftningen er ikke gratis. Det koster nemlig 50 kroner at få et nyt kort til offentlig trafik. En regning, som forbrugeren selv skal betale. Det skriver DR Sjælland.

En af dem, der har oplevet at stå på stationen med et udløbet Rejsekortet, er Malene Jespersen fra Nykøbing Falster. Og hun kan ikke forstå, hvorfor et fungerende rejsekort skal skiftes ud:

- Man tænker, det er sådan lidt pengegrisk, at man ikke bare kan få lov at beholde sit kort. Det er princippet i, at man har betalt en gang, men så skal man betale en gang til, siger hun til DR Sjælland.

Når dit Rejsekort er ved at udløbe, får du en mail om det. Men du skal selv bestille et nyt. Du mister de rabatter, du har optjent på dit gamle rejsekort, og de penge, du har stående på dit gamle rejsekort, kan du ikke uden videre få overført til det nye. Du må selv kontakte Rejsekort og bede dem om at sætte pengene ind på din Nem-konto.

Lone Fruerskov Andersen, der er kundeambassadør i DSB, foreslår derfor at kortgebyret fjernes helt, og at Rejsekortet selv sender os et nyt kort, når det gamle udløber.

- Det bør være automatisk at få tilsendt et nyt Rejsekort, når det gamle udløber. Det skal ikke være kunden, der har alt besværet med at skaffe sig et nyt kort, siger hun til DR Sjælland.

For som det er nu, så er det noget værre bøvl for forbrugerne, mener hun.

- Vi ville gerne have, det var muligt at overføre restsaldoen fra det gamle kort direkte til det nye, siger kundeambassadøren.

Hos Passagerpulsen, der er Forbrugerrådet Tænks afdeling for offentlig transport, oplever man også frustrationen hos passagererne, når deres Rejsekort pludselig udløber.

Det fortæller Laura Kirch Kirkegaard, afdelingschef hos Passagerpulsen:

- Det kommer bag på rigtig mange passagerer. Vi får en hel del henvendelser om Rejsekortet og at det udløber, selvom det ikke fremgår ret mange steder, siger hun.

Hun kalder det "uheldigt", at der ikke står en udløbsdato på Rejsekortet, så passagererne ved, at kortet er ved at udløbe.

Gebyret på 50 kroner for at anskaffe sig et nyt Rejsekort er hun heller ikke begejstret for:

- Det virker uigennemskueligt og sådan set også urimeligt for passagererne, at de skal betale for at få lov til at betale, siger Laura Kirch Kirkegaard.

DSB er også medejer af Rejsekortet, og selv om Aske Wieth Knudsen, chef for forretningsudvikling i DSB, forstår, at kunderne undrer sig, så forsvarer han, at man selv skal betale for et nyt kort:

- Der er nogle omkostninger til kortleverandøren, til et kort og til en chip. Og vi er nødt til at skifte kortene ud en gang imellem for at sikre, at systemet er sikkert og opdateret, siger han til DR Sjælland.

Men han er klar til at se på, om systemet ikke kan gøres lettere for forbrugerne:

- Vi vil kigge på kundeambassadørens anbefalinger, og der har været nogle tekniske begrænsninger i det nuværende system. Og det er klart, vi må se på, om det kan lade sig gøre at lave en mere simpel løsning.

Hos Movia, der er medejer af Rejsekort, mener ressourcedirektør Eskil Thuesen, at det ville være mere enkelt for kunderne, hvis de fik et nyt kort tilsendt automatisk i stedet for at skulle spørge efter det.

Prøv DenOffentlige

100.000 mennesker læser med hver måned. Skal du være den næste? 

Prøv os! Bestil vores nyhedsbrev - og få automatisk artikler, debat og konstruktiv viden om velfærdssamfundet.

Det er gratis 

- Vi har foreslået at vi får mulighed for at finansiere udgiften (til fornyelse af kort, red.) over taksterne, så man deles om regningen og alle kan få et nyt rejsekort kvit og frit, når det gamle udløber, siger Eskil Thuesen til DR Sjælland.

Rejsekortet er ejet af en gruppe af trafikselskaber, blandt andre DSB, Movia og Metroselskabet.

Hele historien hos DR

Emneord: Bestilling af rejsekort, Rejsekort, 210218, Offentligt ejede selskaber, Movia, DSB, Metroselskabet
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1601 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 26.02.18 Henrik Agersted
    Det er ikke helt rigtigt, at eventuelt optjente rabattrin ikke bliver overført

    I mit brev stod der:

    „Vær opmærksom på, at bestiller du et nyt rejsekort efter det nuværende er udløbet, får du ikke overført eventuelt optjente rabattrin til dit nye rejsekort.“

  • 24.02.18 Susi Frandsen
    Rejsekortet som kan udløbe udenvidere

    Jeg har selv et rejsekort og blev chokeret over at læse at det udløb og at man udover anskaffe sig et nyt også skal miste det Rabat trin man har optjent på det gamle rejsekort og skal have bøvl med at få evt.restbeløb sat på sin nem konto. Jeg synes at ens optjente Rabat trin og evt. Restbeløb skal kunne komme over på det nye rejsekort. Hvad ville der ikke ske hvis man fik nyt eks.bankkort men ikke de privilegier og pengene som man havde på det gamle bankerot Det ville ingen være tilfredse med. Og jeg undre mig meget over at der ikke er nogen udløbs dato som på eks. Bankkortet.jeg tænker på dem som ikke har pc og har mulighed for at læse det jeg har om at rejsekortet har udløbsdato og måske endda får hjælp til at få tanket op.....Det giver en noget at tænke over.

  • 23.02.18 vinni kipsø
    Rejsekort

    Hvad gør de ældre der ingen pc har men har et rejsekort hvordan får de at vide hvornår de skal for nye kortet og hvordan de skal gøre det så der har man ikke tænkt sig om

  • 22.02.18 T. Frandsen
    Pølsesnak

    "Der er nogle omkostninger til kortleverandøren, til et kort og til en chip. Og vi er nødt til at skifte kortene ud en gang imellem for at sikre, at systemet er sikkert og opdateret, siger han til DR Sjælland."

    Hvis det skulle være en plausibel forklaring, skulle der jo også pålægges pap- og trykkerigebyr på de gamle klippekort, og billetautomatgebyr på de gamle billetter.

    Der har jo altid været omkostninger ved at drive et billetsystem, så det er en utroligt dårlig undskyldning at man pålægger ekstra udgifter til passagererne. Hvor er forbrugerrådet og pendlerforeningen henne her?

    Jeg har ikke selv rejsekort, da jeg ikke vil kunne få en hverdag til at hænge sammen med offentlig transport. Jeg beder til himlen at jeg aldrig bliver afhængig af Movia og DSB.

  • 21.02.18 Hans Lembøl
    Rejsekortet fra Helvede

    Det er dog utroligt! Jeg troede at det var løgn, at rejsekortet bare lige pludselig udløber, og at man mister rabat og penge og oven i købet skal betale et gebyr for at få et nyt. Det kort er dog noget af det elendigste, der nogensinde er fundet på. Service og kundevenlighed er åbenbart byer på den anden side af Rusland. Man skulle tro, at de der er ansvarlige for rejsekortet har lagt hjernerne i blød for at finde ud af, hvordan man generer den offentlige trafiks kunder så effektivt som muligt. Når man sammenligner med OisterCard i London, er det utroligt, at det er lykkedes at lave et så meget dårligere system i Danmark. Et OisterCard køber man uden dikkedarer, tanker, rejser, tanker, rejser. Det funker bare. Og det udløber ikke lige pludseligt, Og der er ikke ekstra gebyrer. Nå men de danske rejsekort passer jo fint sammen med fænomener som IC4-togene, der heller ikke virkede ret godt.
    Er de, der styrer rejsekortet mon købt af bilindustrien? Det virker som om man gerne vil have folk væk fra den kollektive trafik.

  • 21.02.18 Jens Erik Starup
    Trafikselskaberne lefler skam ikke for kunderne

    Der er da ikke noget at sige til, at folk flygter fra den kollektive trafik. I disse kredse er service åbenbart et begreb, som udelukkende gælder udbetaling af direktørernes bonus.

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også