Dobbelt så mange overlæger har smerter i Region H: Sundhedsplatform får skylden

21 procent af overlægerne i Region Hovedstaden har ofte eller hver dag smerter i muskler og led. Overlægeforeningen skyder skylden på Sundhedsplatformen. Regionen vil ikke afvise en sammenhæng.

I dag er en halv time foran computeren alt, hvad der skal til, før en skarp smerte breder sig fra Anni Skoven Bartholdys skulder og fortsætter ud i armen som en brændende fornemmelse, der giver hende føleforstyrrelser. Smerterne har hun haft, siden hun som overlæge på Herlev Hospitals Smertecenter og senere på Rigshospitalets Smertecenter var blandt de første, der stod ansigt til ansigt med Sundhedsplatformen. Og hun er langtfra et enkelttilfælde, skriver Politiken torsdag.

21 procent af overlægerne i Region Hovedstaden har ofte eller hver dag smerter i muskler og led. Det er næsten dobbelt så mange som i resten af landet, hvor 11 procent af overlægerne er plaget af smerter, skriver Politiken. 

Debatten om Sundhedsplatformen

Følg debatten om Sundhedsplatformen på denne tema-side.

Det viser en ny landsdækkende undersøgelse foretaget af Overlægeforeningen, der har spurgt 5.947 medlemmer. I alt 2.736 svarede på spørgeskemaet. 

»Det er påfaldende, at det tidsmæssigt og geografisk er sammenfaldende med indførelsen af Sundhedsplatformen. Derfor tolker vi det som overvejende sandsynligt, at lægernes gener skyldes overgangen til vores nye it-system«, siger Lisbeth Lintz, som er formand for Overlægeforeningen, til Politiken.

Region Hovedstaden anerkender, at Sundhedsplatformen kan være årsagen til overlægernes hyppigere muskel- og ledsmerter.

»Vi kan ikke afvise, at det skyldes it-systemet. Vi har indført en hel masse nye måder at arbejde på med det, og specielt her i opstartsfasen er man nok mere på computeren, end man måske vil være om et par år, når man har vænnet sig til de nye arbejdsrutiner«, siger Martin Magelund Rasmussen, hr-direktør i Region Hovedstaden, til Politiken.

Hele historien på Politiken.dk 

 

Emneord: 190218, Region Hovedstaden, Overlæger, Sundhedsplatformen, Arbejdsskader
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1776 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 25.05.18 Nikolaj
    Kender godt problemet

    Jeg har selv arbejdet med it i rigtig mange år og var for noget tid siden begyndt at døje voldsomt med smerte i min højre skulder. Min fysioterapeut henviste mig dog til https://www.fit-plaster.dk/, hvor jeg fik et lille grønt plaster, som skulle reducere min skuldersmerte.

    Efter jeg er begyndt at benytte det plaster kan jeg stadig mærke at kroppen ikke er skabt til at sidde ved en computer hver dag, dog er min smerte blevet reduceret meget og jeg kan anbefale alle, der ligesom mig sidder ved en computer hver dag at prøve et sådan plaster.

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også