DOKUMENTATION: Aftale om mere enkle og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger

Regeringen strammer sammen med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet sanktioner mod borgere, der modtager ydelser på forkert grundlag, snyder eller rejser udenlands uden tilladelse. Læs hele aftalen her.

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet   16. november 2018
 
Indledning
I Danmark har vi et velfærdssystem, der tilbyder et økonomisk sikkerhedsnet for borgere med brug for hjælp. Det er vigtigt, og det skal vi værne om. Men det svækker opbakningen og tilliden til vores velfærdssamfund, hvis vi oplever, at skattefinansierede velfærdsydelser udbetales til personer, som ikke har ret til dem.
Det er helt centralt, at borgere i det danske samfund får udbetalt den ydelse, de har ret til – hverken mere eller mindre.
Det danske velfærdssystem bygger på et princip om ret og pligt. Det betyder, at når man er ledig og modtager en overførselsindkomst fra det offentlige, hvor der stilles krav om, at man skal opfylde en rådighedsforpligtelse, så skal man stå til rådighed for arbejdsmarkedet og gøre, hvad man kan for at finde et job.
Hvis man ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, skal det have konsekvenser.
Det skal være helt tydeligt for enhver, at det har konsekvenser, hvis man ikke lever op til sin rådighedsforpligtelse og fx ikke søger job. Derfor skal der være en klar og tydelig konsekvens for de borgere, som uden rimelig grund ikke gør det.
Flere praksisundersøgelser fra Ankestyrelsen og en evaluering af sanktionsområdet tegner desværre et billede af, at kommunerne har en række udfordringer i forhold til at anvende sanktionsreglerne på kontanthjælpsområdet korrekt og efter intentionen med lovgivningen.
Med det udgangspunkt er aftalepartierne enige om at forenkle sanktionsreglerne, så kommunerne får lettere ved at administrere reglerne og begår færre fejl. Det vil styrke borgernes retssikkerhed og gøre det lettere for borgerne at forstå reglerne og konsekvenserne af ikke at stå til rådighed. Aftalepartierne er også enige om at skærpe reglerne og dermed understøtte, at borgerne reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet eller en indsats, der kan bringe dem tættere herpå. Endelig er aftalepartierne enige om, at kommunernes brug af sanktioner fremadrettet skal følges tæt, så de nye regler ikke medfører uhensigtsmæssig sanktionering af fx aktivitetsparate modtagere af hjælp.
Partierne bag aftalen er forpligtede til at gennemføre de aftalte initiativer og stemme for de lovforslag, der udmønter de aftalte ændringer. Aftalen er dermed en stemmeaftale. Aftalen indebærer lovændringer, der træder i kraft 1. juli 2019.
 
Fortsat særlige hensyn til udsatte borgere
Aftalepartierne er samtidigt særligt opmærksomme på, at nogle borgere er så udsatte, at det ikke bringer dem tættere på arbejdsmarkedet at sanktionere dem. 
Kommunerne skal i dag tage en række ekstra skridt, før de kan sanktionere aktivitetsparate modtagere af hjælp. Kommunerne skal ikke sanktionere aktivitetsparate, hvis kommunerne vurderer, at en sanktion ikke fremmer borgerens rådighed.
Kommunerne skal også have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt (dialog) med den aktivitetsparate borger, for at kommunerne kan vurdere, om borgeren har haft en rimelig grund til at udeblive fra fx et tilbud.
Aftalepartierne er enige om, at det er absolut nødvendigt at opretholde den slags særlige hensyn overfor aktivitetsparate, som er indeholdt i reglerne i dag.
Aftalepartierne er desuden enige om, at den løbende indsats mod snyd og fejludbetalinger skal være mere effektiv og bidrage til, at borgerne har tillid til den offentlige sektor. Partierne vil derfor styrke kontrollen med udbetalingen af ydelser, så borgere, der bevidst snyder, opdages, og fejl korrigeres. Samtidig skal der være fokus på en sammenhængende myndighedsindsats på tværs af forskellige offentlige myndigheder.
 
På den baggrund er aftalepartierne enige om følgende initiativer:
 
Klare og konsekvente sanktioner for udlandsophold og uoplyst arbejde
Aftalepartierne er enige om at skærpe de gældende sanktioner for personer, der uberettiget og mod bedre vidende har modtaget hjælp under ophold i udlandet.
De nuværende sanktioner for første og anden gentagelse afskaffes. I stedet skal den nuværende sanktion for tredje gentagelse indtræde allerede første gang, hvor borgeren uberettiget og mod bedre vidende har modtaget hjælp under ophold i udlandet.
Samtidig er partierne enige om at indføre en sanktion på tre sanktionssatser for borgere med lave ydelser, der i dag alene får en sanktion i form af et tilbagebetalingskrav.
 
De nuværende og de foreslåede sanktioner fremgår af tabel 1.

Nuværende og foreslåede sanktioner for udlandsophold og uoplyst arbejde

Sanktioner for mod bedre vidende at tilsidesætte pligten til at oplyse om arbejde skærpes efter samme model.
 
Sanktion ved manglende underskrivelse af medborgerskabserklæring
Medborgerskabserklæringen er et vigtigt redskab til at sikre, at udlændinge bakker op om det danske samfunds værdier og udviser vilje til at yde til fællesskabet. Aftalepartierne er derfor enige om at indføre en sanktion ved manglende underskrivelse inden for den fastsatte tidsfrist i integrationsloven på en måned.
Sanktionsniveauet fastsættes til henholdsvis 600 kr., 1.200 kr., 1.800 kr. eller 2.100 kr. afhængigt af ydelsesniveauet, hvilket svarer til niveauet for den sanktion, der fx gives ved afvisning af et jobtilbud.
 
Færre sanktionssatser
Det store antal sanktionssatser gør det vanskeligt for borgerne at gennemskue konsekvensen af manglende overholdelse af pligter i beskæftigelsesindsatsen og vanskeligt for kommunerne at administrere. Aftalepartierne er derfor enige om at reducere de nuværende 80 satser med fire faste sanktionssatser på henholdsvis 200 kr., 400 kr., 600 kr. og 700 kr.
Fordelingen af de foreslåede satser på ydelsesniveau og sammenhængen med de nuværende satser fremgår af tabel 2.

Forenkling af sanktionssatser

 
Rimelige grunde for udeblivelse skal tænkes ind ved tilbud
I forbindelse med udeblivelse fra et tilbud mv. skal kommunen partshøre borgeren, om den pågældende - i henhold til en udtømmende liste med 10 rimelige grunde - havde en rimelig grund til at udeblive fra tilbuddet. Fremgangsmåden er unødig bureaukratisk og ufleksibel i forhold til individuelle hensyn til borgeren.
Derudover medvirker den til at trække afgørelsen om sanktionering i langdrag.
Aftalepartierne er derfor enige om at afskaffe den udtømmende liste med rimelige grunde, så kommunerne allerede ved afgivelsen af tilbud skal tage højde for - og angive - hvilke rimelige grunde borgeren har til ikke at tage imod tilbud. Dermed vil borgeren fra start få en indsats, som pågældende har forudsætninger for og pligt til at deltage i.
Samtidig skal kommunerne ved udeblivelser fortsat undersøge, om borgeren har haft en rimelig grund til udeblivelsen mv. Det svarer til, hvad der gælder i dag. 
Hermed kan en borger fortsat ikke sanktioneres, hvis der har været en rimelig grund til udeblivelse fra fx et tilbud, hvorved borgernes retssikkerhed opretholdes.
De 10 rimelige grunde falder ikke bort, selvom den udtømmende liste afskaffes. Der udarbejdes en vejledning til kommunerne herom, ligesom det vil komme til at fremgå af lovforslagets bemærkninger, at kommunerne ved afgivelse af tilbud og ved udeblivelser mv. fortsat vil skulle iagttage de 10 rimelige grunde, men at andre forhold også vil kunne udgøre en rimelig grund, fx dødsfald hos nærtstående. Der vil dermed ikke længere være tale om en udtømmende liste af rimelige grunde.
 
Krav om jobsøgning og frist for at joblogge
I dag er der ikke noget krav om, at kommunerne – i modsætning til arbejdsløshedskasserne – straks skal indgå aftale om hvilke og hvor mange job, borgere skal søge, og inden for hvilken frist jobsøgningsaktiviteterne skal lægges i en Joblog.
Aftalepartierne er enige om, at kommunerne ved den første samtale med jobparate kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere samt åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere, får pligt til at indgå en aftale om jobsøgningsaktiviteterne. Kommunerne skal selv og i samarbejde med borgeren tilrettelægge det konkrete indhold af aftalerne ud fra en individuel og konkret vurdering af, hvad der er meningsfuldt i den enkelte situation.
Der stilles dermed ikke fra centralt hold krav om, at alle ledige skal søge et bestemt antal job indenfor en vis periode.
Aftalepartierne er enige om, at kommunen skal give borgeren individuel støtte, således det sikres, at kravene til borgerens jobsøgning og borgerens kompetencer matcher, herunder også i forbindelse med kommunens formidling af kontakt til arbejdsgivere mv.
I lighed med i dag har kommunerne pligt til at hjælpe borgerne i forhold til jobsøgning, herunder i forhold til at anvende Joblog og udarbejde cv. 
 
Udvidet og forenklet brug af skærpede rådighedssanktioner
Aftalepartierne er enige om at forbedre kommunernes muligheder for at give skærpede sanktioner ved manglende rådighed. Kommunerne får derfor mulighed for at træffe afgørelse om en skærpet rådighedssanktion allerede, når borgeren har fået én afgørelse om en sanktion på grund af manglende opfyldelse af personens rådighedsforpligtelse (anden gang borgeren får en sanktion for diverse forseelser).
Den skærpede rådighedssanktion udvides samtidig til også at omfatte aktivitetsparate modtagere af hjælp. De særlige hensyn til aktivitetsparate, som er indeholdt i de gældende regler, opretholdes. Kommunerne skal derfor fortsat foretage en række ekstra skridt, før de kan sanktionere aktivitetsparate modtagere af hjælp både i forhold til at vurdere, at borgeren skal være omfattet af den skærpede rådighedssanktion, og i forhold til eventuelle udeblivelser fra den aktivitet, som borgeren skal møde op i, når borgeren er omfattet af en skærpet sanktion. Kommunerne skal således altid vurdere, om en skærpet sanktion fremmer borgerens rådighed, og kommunen skal have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med borgeren og dermed sikret sig, at borgeren ikke har haft en rimelig grund til udeblivelsen.
Borgerens ydelsessag lukkes helt, hvis borgeren, efter at have fået en afgørelse om en skærpet rådighedssanktion, i en hel kalendermåned ikke møder op til en aktivitet eller alternativt møder på rådhuset eller en anden kommunal adresse. Hjælpen kan genoptages, hvis borgeren ansøger på ny og opfylder rådighedsforpligtelsen.
 
Sanktioner skal ikke kompenseres via boligstøtten
Aftalepartierne er enige om, at borgere, der får nedsat hjælpen som følge af sanktioner, ikke må kompenseres ved at modtage mere boligstøtte. Partierne er derfor enige om at ændre opgørelsesreglerne, så boligstøtten ikke stiger, hvis kontanthjælpsydelsen mv. reduceres som følge af sanktioner.
 
Hurtigere sanktionsafgørelser
Jo hurtigere kommunerne efter en forseelse træffer afgørelse om en sanktion, des lettere er det for borgerne at forstå reglerne og konsekvenserne af ikke at stå til rådighed.
Aftalepartierne er derfor enige om, at kommunerne skal have mulighed for at sende agterskrivelser (partshøring og afgørelse i samme brev) til jobparate og uddannelsesparate modtagere af hjælp. Agterskrivelsen udgør den endelige afgørelse, som vil blive effektueret uden yderligere meddelelser til borgeren, hvis borgeren ikke fremkommer med bemærkninger inden for fristen.
 
Forenklet vejledning
Aftalepartierne er enige om at forenkle tilrettelæggelsen af kommunernes vejledningsindsats både i forhold til indhold og omfang. Det skal ske ved, at kommunen:
altid ved den første henvendelse om hjælp skal drøfte og gennemgå vejledningen med borgeren på en måde, så borgeren forstår sine rettigheder og pligter
  • skal sikre sig, at borgeren har forstået sine rettigheder og pligter
  • skal sikre, at den skriftlige vejledning udleveres til borgeren ved første henvendelse, og at vejledningen tillige sendes til borgeren
  • skal sikre, at vejledningen gennemgås og gøres tilgængelig for borgeren hvert halve år
 
Kommunen skal således ved første henvendelse om hjælp, vejlede i forhold til alle rettigheder og pligter og dermed ikke længere målrette vejledningen i forhold til, om borgeren indkaldes til en samtale eller et tilbud, da disse vejledninger har forskelligt indhold.
Den forenklede vejledning skal være lettere for borgerne at forstå, så borgernes retssikkerhed sikres. Derfor er aftalepartierne enige om, at der skal udarbejdes en brugervenlig pjece, der – blandt andet ved brug af illustrationer – skal bidrage til at  sikre, at borgerne får den nødvendige vejledning. Kommunerne skal udlevere pjecen til borgeren i forbindelse med borgerens første henvendelse om hjælp.
 
Klare rammer for udvidet partshøring af aktivitetsparate
Reglerne om udvidet partshøring af aktivitetsparate skal i praksis realiseres af hensyn til borgernes retssikkerhed. Aftalepartierne er derfor enige om at præcisere regelsættet for, hvad der er en tilstrækkelig indsats fra kommunens side for at komme i personlig kontakt med en aktivitetsparat borger. Her må der ikke være tvivl eller rum for fortolkning.
Det kræves i regelsættet, at hvis kommunen har vanskeligt ved at opnå kontakt med borgeren, og borgeren har en mentor, vil kontakten kunne etableres via mentoren eller via et familiemedlem. Det centrale er, at der er en reel personlig kontakt med borgeren.
Det er ikke intentionen, at der skal ske en stramning i forhold til kommunernes sanktionering af aktivitetsparate borgere, herunder syge og udsatte borgere. Det er derimod intentionen, at retssikkerheden for udsatte borgere skal styrkes.
Kommunerne har fortsat pligt til at vurdere, om en sanktion fremmer rådigheden hos borgeren og bringer borgeren tættere på arbejdsmarkedet. Forud for sanktionering har kommunen også pligt til at have udtømt alle muligheder for at komme i personlig kontakt med borgeren.
Samtidigt er det vigtigt, at kommunerne har fokus på, hvordan kommunerne bedst kan understøtte aktivitetsparate borgeres muligheder for at komme tættere på arbejdsmarkedet eller uddannelse og stille de fornødne foranstaltninger og hjælpemidler til rådighed for aktivitetsparate borgere.
 
Udvidelse af muligheden for månedsvis opgørelse af sanktioner
Det gøres til en betingelse for, at kommunen kan udnytte muligheden for at lave en udvidet, samlet månedlig opgørelse af sanktioner, at kommunen kontakter borgeren i umiddelbar tilknytning til hver forseelse og gør borgeren opmærksom herpå og den forestående sanktionering.
 
Velfungerende it-understøtning
En god og velfungerende it-understøtning er en forudsætning for at opnå det fulde potentiale af aftalens forslag, herunder sikre en langt højere grad af tidsmæssig sammenhæng mellem forseelse og sanktion.
Aftalepartierne er derfor enige om at nedsætte en fælles arbejdsgruppe mellem Beskæftigelsesministeriet og KL, som får til opdrag at sikre it-implementeringen af det nye sanktionssystem. 
 
Opfølgning på sanktionsaftalens virkninger
Der etableres en udvidet og systematisk adgang til at gennemføre fokusrevisioner (”kulegravninger”) på udvalgte indsatsområder, som Beskæftigelsesministeriet udvælger på baggrund af en nærmere vurdering af ordningernes risiko, væsentlighed og kompleksitet.
Fokusrevisioner vil styrke kommunernes mulighed for hurtigere at kunne følge op på fejladministration, så det sikres, at beskæftigelseslovgivningen, herunder velfærdsydelser, administreres i overensstemmelse med de politiske intentioner, og kun udbetales til de personer, der har ret til dem.
I fokusrevisionerne kan blandt andet indgå en revision af området vedrørende syge og udsatte borgere (aktivitetsparate) i forhold til sanktionering, herunder en mulig undersøgelse af udsatte borgeres retssikkerhed. Der kan blandt andet også gennemføres en kulegravning af de sager, som er anmeldt som følge af kommunernes nye pligt til automatisk at anmelde socialt bedrageri til politiet.
Der vil gennemføres to årlige fokusrevisioner i 2020-2022. Fokusrevisionerne vil være finansieret inden for aftalen. Resultaterne af fokusrevisioner om kommunernes sanktionering vil blive forelagt aftalepartierne.
 
Tæt opfølgning på brugen af sanktioner, herunder overfor udsatte borgere
For aftalepartierne er det afgørende, at kommunerne skaber den nødvendige balance: Borgere, der kan tage et job og deltage i en aktiv indsats mv., skal sanktioneres, hvis de uden rimelig grund ikke gør det. Det er helt centralt for opbakningen til velfærdssamfundet.
Aftalepartierne er samtidigt særligt opmærksomme på udsatte borgere, og at kommunerne derfor tager de nødvendige og særlige hensyn i forbindelse med sanktioneringen af aktivitetsparate modtagere af hjælp.
Aftalepartierne er derfor enige om løbende at følge kommunernes brug af sanktioner med særligt fokus på aktivitetsparate modtagere af hjælp. Derfor vil aftalepartierne to gange årligt få en opgørelse af kommunernes sanktionering.
Desuden er aftalepartierne enige om, at der udarbejdes tre praksisundersøgelser af kommunernes brug af sanktionsreglerne én for hvert år efter, at de nye regler er trådt i kraft, så kommunernes anvendelse af de nye regler kan følges tæt. I praksisundersøgelserne skal der være et særligt fokus på sanktioner overfor aktivitetsparate.
 
Der indføres endvidere skærpet opfølgning for kommuner med utilfredsstillende resultater. Kommuner, der har en markant højere eller lavere andel af personer, der bliver mødt med sanktioner, end landsgennemsnittet, hvor der tages højde for, hvor stor en andel aktivitetsparate og jobparate ydelsesmodtagere, der er i den enkelte kommune, skal indsende en redegørelse herom, som drøftes med aftalepartierne. Det kan i sidste ende betyde, at der vil blive holdt et møde mellem kommunerne og beskæftigelsesministeren.
 
Pligt til at politianmelde borgere, som begår socialt bedrageri
I dag sker der kun politianmeldelse for et begrænset antal af de personer, der uberettiget har modtaget ydelser under ophold i udlandet. Aftalepartierne er derfor enige om, at kommunerne skal forpligtes til at politianmelde borgere, der uberettiget og mod bedre vidende har modtaget forsørgelsesydelse under ophold i udlandet i mere end 14 dage. Det skal gælde uanset, hvor personen har opholdt sig, og uanset omstændighederne for opholdet.
Samtidig ønsker aftalepartierne at reglerne sikrer, at der skal ske en strafferetlig forfølgelse af grove tilfælde af socialt bedrageri. Derfor er aftalepartierne enige om, at der skal fastlægges en fast beløbsgrænse for, hvornår kommunerne har pligt til at politianmelde kontanthjælpsmodtagere m.fl.1 i sager, hvor kommunerne har truffet afgørelse om, at ydelserne er modtaget uberettiget og mod bedre vidende.
Der skal gennemføres en kortlægning af de økonomiske konsekvenser forbundet med indførelse af en beløbsgrænse for pligt til politianmeldelser. Aftalepartierne vil fastlægge den konkrete beløbsgrænse på baggrund af kortlægningen i december 2018.
Aftalepartierne er enige om, at der skal foretages en opgørelse af, hvordan der i praksis straffes for socialt bedrageri efter straffeloven, herunder bødeniveauet. Opgørelsen forelægges aftalepartierne december 2018.
 
Videreførelse af lufthavnstilsynet
På baggrund af de positive erfaringer med lufthavnstilsynet er det med finansloven for 2018 aftalt at genindføre lufthavnstilsyn som manuelle stikprøvekontroller i danske lufthavne. Lufthavnstilsynet har dog ikke bemyndigelse til at kontrollere, om tredjelandsborgere har ret til at opholde sig i Danmark.
Aftalepartierne er derfor enige om, at det undersøges, hvorledes Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration fremadrettet kan deltage i lufthavnstilsynets kontrolbesøg med henblik på at undersøge, om tredjelandsstatsborgere har opholdstilladelse til at opholde sig i Danmark. Aftalepartierne
vil få forelagt resultatet heraf i december 2018.
 
Benchmark af kommunernes brug af fremsendte kontrolsager
En evaluering af den fælles dataenhed fra november 2017 viser, at der både i kommunerne og i Udbetaling Danmarks egen kontrolenhed er et potentiale for øget anvendelse af dataenhedens leverancer.
Aftalepartierne er derfor enige om at etablere en model til benchmarking og monitorering af kommunernes brug af dataenhedens leverancer og kontrolresultater, der løbende vil blive udstillet for kommunerne.
Initiativet skal optimere kommunernes kontrolindsats med sociale ydelser ved at understøtte øget kommunal videndeling, læring og ledelsesfokus på baggrund af 
Udbetaling Danmarks registerbaserede udsøgning af risikosager, hvor der er en formodning om snyd med overførselsindkomster. Initiativet bygger videre på økonomiaftalen for 2019 mellem regeringen og KL.
 
Ydelsesstop for indsatte
Udbetaling af sociale ydelser skal ophøre ved frihedsberøvelse. I dag skal Kriminalforsorgen, hvis der efter en konkret vurdering er formodning om, at en person modtager en ydelse, manuelt underrette den rette myndighed.
Aftalepartierne er enige om, at udbetaling af ydelser til frihedsberøvede mere effektivt og hurtigt skal stoppes samtidig med, at ydelser skal kunne udbetales uden genansøgning ved løsladelse. Det skal derfor undersøges, om Kriminalforsorgen eller Udbetaling Danmark kan få mulighed for at samkøre oplysninger om indsættelse i og løsladelse fra fx fængsler med oplysninger om, hvem der modtager relevante ydelser med henblik på, at ydelsesmyndighederne automatisk får besked herom.
 
Ankestyrelsen skal kunne undersøge Udbetaling Danmarks sagsområder 
I dag kan Ankestyrelsen kun undersøge konkrete klagesager fra Udbetaling Danmark. På baggrund af denne viden udarbejder Ankestyrelsen én gang årligt en redegørelse om sagsbehandlingen i Udbetaling Danmark.
Aftalepartierne ønsker at højne retssikkerheden for borgerne ved at forbedre beskæftigelsesministerens muligheder for at føre tilsyn med Udbetaling Danmark. Derfor er partierne enige om, at beskæftigelsesministeren - som en del af sit tilsyn – skal kunne bede Ankestyrelsen om at foretage generelle undersøgelser på de områder, som Udbetaling Danmark varetager. Dette vil harmonisere reglerne for
Ankestyrelsens kompetence til at foretage undersøgelser med Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
 
Stop for social eksport via reglen om flyttehjælp
Efter en regel i lov om aktiv socialpolitik kan en opholdskommune yde hjælp til dækning af udgifter ved flytning, hvis flytningen til en ny bolig forbedrer borgerens eller familiens bolig- eller erhvervsforhold. Efter den gældende regel er der risiko for, at reglen kan anvendes som led i en uhensigtsmæssig praksis, hvor en  opholdskommune alene af økonomiske hensyn tilskynder borgere på overførselsindkomst til at flytte til en anden kommune.
Aftalepartierne er derfor enige om, at det fremadrettet skal være modtagerkommunen, der administrere reglerne om flyttehjælp, så opholdskommunen ikke har mulighed for økonomisk at tilskynde borgere på overførselsindkomst til at flytte til en anden kommune.
Aftalepartierne bemærker, at kommunerne i dag har pligt til at føre tilsyn med, at bygninger, som benyttes til beboelse og ophold, ikke ved deres indretning og beliggenhed er sundhedsfarlige og brandfarlige. Kommunen har i disse tilfælde pligt til at kondemnere.
 
Oprettelse af Hotline i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (fremmedkrigere)
Der er i dag et almindeligt myndighedssamarbejde mellem Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og PET, hvor Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fra PET modtager oplysninger om kontanthjælps- og dagpengemodtagere, der er udrejst i relation til konflikten i Syrien og Irak.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering videreformidler oplysningerne til kommuner og a-kasser, således at de ansvarlige udbetalende myndigheder kan oplyse sagen og træffe fornyet afgørelse.
I forlængelse af denne visitation, foreslår aftalepartierne, at der oprettes en hotline i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som vil få til opgave at rådgive og vejlede kommunerne og a-kasserne om, hvordan kommunerne og a-kasserne bedst muligt oplyser sagerne. Opgaverne kan blandt andet bestå i at vejlede kommunerne og a-kasserne som led i implementeringen af reglerne om stop af offentlige ydelser til fremmedkrigere m.v.
Kommunerne og de kommunale sagsbehandlere, som arbejder med sager om socialt bedrageri, har i dag en meget stor opgave med at vurdere, hvorvidt en sag om socialt bedrageri i kommunen skal føre til en politianmeldelse, herunder hvad politiet skal bruge af materiale i forhold til at løfte en bevisbyrde. Der kan derfor være sagsbehandlere, som har brug for ekstra rådgivning og vejledning. Der er behov for at styrke denne proces mellem de kommunale sagsbehandlere og politiet med henblik på at sikre, at personer som begår groft socialt bedrageri og bryder samfundskontrakten møder en konsekvens fra samfundets side.
Aftalepartierne er derfor enige om, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering skal opsøge og vejlede kommuner, der har vedvarende problemer på sanktionsområdet, herunder også give kommunerne bedre viden om socialt bedrageri og vejlede kommunerne i forbindelse med politianmeldelse af sager om socialt bedrageri.
 
Økonomi
Aftalen skønnes at indebære mindreudgifter på i alt 5 mio. kr. fuldt indfaset, jf. tabel 3. 
 
Emneord: Flyttehjælp, Socialkrise, Socialkrisen, Beskæftigelsespolitik, Beskæftigelsesområdet, Troels Lund Poulsen, Leif Jahn Jensen, Sanktioner, Kontanthjælpsmodtagere, Kontanthjælpregler, Kontanthjælp, Lufthavnstilsyn
Beskæftigelsesministeriet på DenOffentlige.dk Beskæftigelsesministeriet
Aktivitet: Artikler: 106 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også