DR-dramachef kalder tv-serien "1864" for et slag mod DF

"1864" var et stykke politisk drama. Det tager jeg det fulde ansvar for, siger DR's tidligere dramachef Gabold. DF vil have kulturministeren på banen, men han minder om armslængdeprincippet.

Den stort anlagte DR-serie "1864" var et politisk projekt, der skulle spejle nationalismen i 1864 med den neonationalisme, som Dansk Folkeparti står for. 
 
Sådan siger Ingolf Gabold, der var dramachef i DR fra 1999 til 2012, til Politiken.

Velfærdsstat eller velfærdssamfund - hvor er velfærdsmodellen

Vi har sat velfærd til debat i en tid, hvor kampen mellem velfærdsstat og velfærdssamfund er blevet afgørende for velfærdsmodellens fremtid.

Følg artikler og indlæg på temasiden her

- Det var et stykke politisk dramatik. Det tager jeg det fulde ansvar for, siger Gabold, der var dramachef fra 1999 til 2012, til Politiken.

Både han og seriens forfatter og instruktør, Ole Bornedal, har ellers fastholdt, at serien ikke var politisk som den blev beskyldt for i den voldsomme debat, der kørte, da den blev sendt i 2014. 
 
Det blev dengang fremført, at seriens romahistorie var en kritik af nutidens udlændingepolitik. Ligesom nutidslaget og fremstillingen af statsmanden D.G. Monrad blev anset for at være politiserende.
 
Nu fortæller Ingolf Gabold, at tv-serien for ham var et indlæg i debatten om, hvorvidt vi er en nationalstat bundet til dansk sprog og kultur, eller om vi er europæere, der bor i region Danmark: 
 
- Jeg har hele tiden syntes, at vi var europæere i region Danmark. Og jeg synes godt, at DR kunne vælge et stykke politisk orienteret dramatik og sende det ud som et stort indlæg i en debat, der har varet i 10 år, siger han til Politiken.
 
Ole Bornedal afviser over for Politiken blankt Gabolds påstand om, at serien var et politisk projekt.
 
DF: Kulturministeren må granske råddenskaben i DR
Medlem af DR's bestyrelse for Dansk Folkeparti Katrine Winkel Holm kalder det "skandaløst", at Gabold har lavet "propaganda for offentlige penge". 
 
- Gabold er jo ikke hvem som helst. Hans udsagn tæller ualmindelig tungt, fordi han har siddet der så længe og haft så stor indflydelse. Det her viser, at han ikke har været opgaven voksen, siger hun til Politiken.

Dansk Folkepartis kulturordfører, Alex Ahrendtsen, der længe har haft mistanke om en "syg" kultur i DR, og det Gabolds udtalelser som bevis for, at der føres krig mod DF.

- Vi har i Dansk Folkeparti længe fornemmet, at der foregår et angreb, en krig, mod Dansk Folkeparti. Nu er det så endelig en ansat, der åbent indrømmer, at man bruger licens- og skattekroner til at føre en ideologisk krig mod et politisk parti i Folketinget.
 
Han vil nu have kulturministeren på banen.
 
- Vi vil gerne høre ministerens holdning til det – og om han mener, det bør have konsekvenser for Danmarks Radio.
 
Alex Ahrendtsen vil ikke komme med et bud på, hvad han mener der skal være af konsekvenser.
 
- Først kunne vi tænke os at høre, hvad ministeren mener, det bør have af konsekvenser. Det er trods alt ham, der har kontakten til Danmarks Radio og den øverste ledelse gennem public service-kontrakten, siger kulturordføreren.
 
Alex Ahrendtsen drager paralleller fra DR's dramaserier til nyhedsdækningen.
 
- I hele nyhedsdækningen gennem 90’erne, 00’erne og her i 10’erne har der altid været en undertone af kritik af Dansk Folkeparti. Det lader til, at der er en helt særlig DR-kultur, som Ingolf Gabold nu har afsløret, siger han uden at komme med konkrete eksempler.
 
- Vi bliver nødt til at finde ud af, om det er en kultur i hele Danmarks Radio – om DR står for Danmarks Råddenskab. 
 
DF ordføreren kalder nu kulturminister Bertel Haarder (V) i samråd for at høre regeringens holdning til sagen.
 
Bertel Haarder fastholder armslængde princip
Kulturministeren kalder det uheldigt, at tidligere DR-chef har haft politiske bihensigter med tv-serien 1864.
DR's dramaserier skal ikke have politiske bihensigter. Den slags skader kunsten og kulturen, slår kulturminister Bertel Haarder (V) fast.
 
- Jeg mener, det er uheldigt, hvis kunst og kultur bliver præget af politiske bihensigter. Det siger Ingolf Gabold jo var tilfældet med "1864". Det er jeg ked af at høre, siger ministeren til Ritzau.
 
Kulturministeren ærgrer sig, fordi den folkelige forståelse for kunsten og kunstnerne bliver mindre, hvis politiske dagsordener listes ind.
 
- Jeg kan kun sige, at politiske bihensigter ikke er gode for kunsten. Heller ikke for respekten for kunstnerne. Så jeg synes, vi skal prøve at undgå politiske bihensigter i alt, hvad der foregår på kulturområdet. I forvejen har vi jo problemer med den folkelige forståelse for vigtigheden af kultur og kunst, og hvis det breder sig, at der er politiske bihensigter, så bliver den folkelige forståelse mindre, siger ministeren.
 
Spørgsmål: Deler du Dansk Folkepartis opfattelse?
 
- Jeg bemærkede da godt, at Dansk Folkeparti var sure over 1864.
 
- I dag himler Socialdemokraterne så op over, at Clement Kjersgaard har været skrap i et interview. Jeg vil godt sige til både Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne: Husk nu armslængden, tilføjer ministeren med henvisning til, at politikere ikke skal detailstyre DR.
 
Spørgsmål: Ifølge Ingolf Gabold har flere DR-serier under ham været "politiske projekter". Hvad kan du gøre for, at det ikke sker igen?
 
- Jeg kan sige det, jeg siger. Det er det, jeg kan gøre. For jeg skal jo ikke selv bryde armslængdeprincippet, når jeg beder Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne om at fastholde det, siger Bertel Haarder.
 
Allerede da "1864" rullede over skærmen i efteråret 2014, kaldte Pia Kjærsgaard (DF) den for "tendentiøs" og beskyldte den for at "politisere uden skam".
 
Det er ikke kun "1864", der havde et politisk ærinde. Flere andre af de serier, Ingolf Gabold i sine 13 år som dramachef stod i spidsen for, har også været politiske projekter, fortæller han til Politiken.
 
DR's nuværende dramachef, Piv Bernth, afviser over for Politiken, at nogen i DR "har bestilt en politisk serie mod nogle bestemte mennesker".
/ritzau/
 
Emneord: 1864, DR, DR Drama, Ingolf Gabold, Bertel Haarder, Venstre, Kulturministeriet, Danmarks Radio, DF, Dansk Folkeparti, Alex Ahrendtsen, Katrine Winkel Holm
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 24.03.20 Kultur
    Lukning af antenne-tv-signaler udskydes

    Lukningen af antenne-tv-signaler bliver nu udskudt til 2. juni, så ingen risikerer at miste tv-signalet ved udgangen af marts. Bred opbakning fra mobiloperatørerne og tv-distributørerne har gjort udskydelsen mulig.

  • 24.03.20 Kultur
    Kulturministeriet: Spil mere dansk musik i radioen

    Kulturminister Joy Mogensen opfordrer repræsentanter for musik- og radiobranchen til at støtte dansk musikliv i den kommende tid.

  • 04.03.20 Kommunalt
    Ny udligningsordning: 40 borgmestre sender anbefalinger til Folketinget

    I et åbent brev til regeringen og Folketingets partier kommer 40 borgmestre, Balance Danmark, Landdistrikternes Fællesråd og RimeligUdligning.nu med en række anbefalinger til en ny kommunal udligningsordning. Læs brevet og alle anbefalingerne herunder.

  • 03.03.20 Kommunalt
    Udligningsforhandlingerne: Fælles opfordring fra S-V-borgmestre

    Socialdemokratiet og Venstre må finde hinanden i udligningsforhandlingerne, opfordrer to borgmestre fra hhv. S og V i Furesø og Rudersdal. De to borgmestre har sendt et fælles brev til deres partiformænd med forslag til forbedringer. Udligningsordningen skal give kommuner incitament til at udvikle sig, og den skal sikre en mere ensartet service i kommunerne, mener borgmestrene.

  • 27.02.20
    Flere børn på landets skoler oplever glæden ved at spille i orkester

    Børn og unge på skoler rundt i landet får bedre mulighed for at dykke ned i musikkens verden, når der i dag udpeges nye OrkesterMester-skoler. Initiativet har allerede sikret, at 1100 børn har fået deres eget musikinstrument, og at orkestersammenspil er blevet et skolefag.