Du må ikke slå ihjel

Vores politikere vil have lov til at gå på arbejde hver dag uden at opleve chikane, trusler og overfald. Det vil jeg også!

Marts 2016:

Drab på medarbejder på bosted i Roskilde

Oktober 2017:

To ansatte på den sikrede institution Stevnsfortet i Rødvig på Stevns overfaldet.

Ansat på en socialpædagogisk døgninstitution for anbragte unge i Randers overfaldet.

Købmand dræbt af ung beboer fra privat bosted i Fjerritslev.

April 2018:

Forældre overfalder pædagoger i børnehave i Gilleleje.

Juli 2018:

Medarbejder på lukket ungdomsinstitution i København overfaldet og forsøgt voldtaget.

November 2018:

Nattevagt overfaldet af indsat på institution for kriminelle udviklingshæmmede på Lolland...

...

Hvor mange mennesker skal overfaldes, og i værste fald slås ihjel, før der bliver implementeret en holdbar og langsigtet indsats på dette område?

Hvorfor skal vi, som pædagoger, SOSU’er, sygeplejersker, socialrådgivere mfl. ikke også have lov til, at gå på arbejde hver dag, vel vidende at vi også kommer hjem igen, i god behold?

Hvorfor anerkendes vores faglighed ikke? Hvorfor lyttes der ikke? Til os, vores faglige organisationer og ikke mindst til de borgere som vi arbejder med, og for?

Hvor mange lig skal der på bordet, før det er tydeligt nok, at der skal investeres massivt i vedligeholdelsen af vores allesammens velfærd?

Det koster penge, at lave penge! Hvis vi absolut skal tale ind i en nyliberalistisk dagsorden, så burde det da være ren logik, at når man investerer i mennesker, uanset ståsted, så føler vi os anerkendte, vi får selvværd og overskud, og vi kan derved yde vores bidrag til fællesskabet.

Tænk, hvis vi droppede al dokumentation og kontrol, og i stedet gav tilliden tilbage. Gav tilliden tilbage til det faguddannede personale, med en klar forståelse for, at vi med vores uddannelse, rent faktisk kan udføre vores arbejde, uden at skulle tjekkes i hoved og røv.

Det kan ikke siges meget mere tydeligt. Danmark for velfærd. Nu!

Kh Mette

Mette Rahbek på DenOffentlige.dk 43 år, fra Odense og folketingskandidat for Alternativet Fyn.   Mine første erfaringer som kandidat høstede jeg ved KV17 i Odense, hvor 387 fantastiske mennesker valgte at sætte deres X ved m...
Aktivitet: Artikler: 13 | Kompetenceområder: 7

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Læs også

  • 28.05.20 Velfærd
    Behovet for flere pædagoger stiger: 50.000 børn flere børn i daginstitutionsalderen

    Der bliver brug for 9000 pædagoger frem mod 2030, hvis vi skal følge med det stigende børnetal og tage hånd om de mange flere børn, der i de kommende år skal have en god hverdag i landets daginstitutioner. Det understreger behovet for en velfærdslov, der kompenserer kommunerne fuldt ud for den demografiske udvikling og for at fremrykke loven om minimumsnormeringer.

  • 27.05.20 Velfærd
    Krisen kalder på investeringer i fællesskabet

    Vejen til økonomisk genopretning går gennem en genopbygning og styrkelse af velfærdssamfundet, siger FOAs formand, som mener, at fortiden skræmmer.

  • 20.05.20 Velfærd
    Turbo på beskæftigelsesindsatsen: Lav reglerne for løntilskud om

    Beskæftigelsesministeren har nu besluttet at genåbne beskæftigelsesindsatsen med digitale samtaler. Det er godt, men der er også brug for en kraftigt styrket indsats og mere fleksible regler for at sikre, at de mange nye ledige kommer hurtigst muligt i job igen. Det mener Ledernes Hovedorganisation, som derfor fremlægger et udspil med 11 konkrete indsatser til en oprustning af beskæftigelsesindsatsen.

  • 19.05.20 Velfærd
    Corona-omstilling: Jobcenter har succes med virtuelle rehabiliteringsmøder

    Hver måned er der i gennemsnit indstillet 25 sager til rehabiliteringsmøde. På møderne har et tværfagligt team fokus på at belyse borgerens sag ud fra et helhedsperspektiv med det formål at bringe borgeren tættere på arbejdsmarkedet. Rehabiliteringsteamet har til opgave at udarbejde en fyldestgørende indstilling til kommunen i sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob og førtidspension. Det er således møder af stor betydning for den enkelte borger.

  • 19.05.20 Velfærd
    Mennesker med udviklingshandicap mistrives mens de venter på kommunerne

    En ny undersøgelse viser, at mennesker med udviklingshandicap er ramt af en massiv nedlukning af deres dagtilbud. Det har store konsekvenser for denne sårbare gruppe borgeres trivsel og mentale sundhed – og det strider imod regler og signaler fra Christiansborg.