En socialistisk vision for arbejdsmarkedet: Du skal arbejde i en virksomhed for at eje den - og omvendt

"Når der bygges nye hospitaler, daginstitutioner og skoler, skal det kun ske gennem de virksomheder, der tager samfundsansvar. Gode overenskomster skaber rammen herfor og fagforeningernes rolle er derfor afgørende, så social dumping udryddes og der i stedet sikres ordentlige løn- og arbejdsvilkår," skriver formand for SFU, Nanna Bonde om hendes vision for arbejdsmarkedet i 2030. Indlægget kommenteres af Radikal Ungdoms formand, Christopher Røhl.

Det er helt grundlæggende, at kan man arbejde, så skal man arbejde - for alle skal biddrage til vores fællesskab. Det er på arbejdspladsen, at de fleste danskere bruger størstedelen af deres tid, men ansatte har i dag meget lidt indflydelse på deres arbejdsdag. I dette indlæg vil jeg give mit bud på en socialistisk vision for arbejdslivet i 2030. Et sådant vil være båret af et bæredygtigt arbejdsmarked.

Nanna Bonde er formand for SFU.

Et bæredygtigt arbejdsmarked; som bygger på fællesskabets præmisser, som investerer i en grøn produktion og skaber tryghed for lønmodtageren.

1. Et arbejdsmarked på arbejdernes hænder

I det samfund vi kender i dag, snydes lønmodtagerne for en stor del af den værdi, de skaber. Samtidig tjener andre penge uden reelt at lave noget, der skaber værdi. Nogle mennesker bliver altså rige på andres arbejde. Et bæredygtigt og socialistisk arbejdsmarked vil til alle tider været båret af fællesskabet og foregå på arbejdernes præmisser.

Et sådant arbejdsmarked vil kunne erstatte det nuværende private ejerskab af virksomheder til forskellige former for fælleseje, hvilket giver lønarbejderne kontrol over hele den værdi, de selv har skabt.

Christopher Røhl er formand for Radikal Ungdom

Et helt grundlæggende princip vil altså være, at man skal arbejde i en virksomhed for at eje den og eje en virksomhed for at arbejde i den.

På 2030’s bæredygtige arbejdsmarked vil markedet i sig selv ikke være afskaffet. Markedet har indtil nu vist sig, som den bedste måde at formidle varer og tjenester på. Dog er markedet i 2015 styret af pengemagten og sætter derfor profitten over mennesker. Et bæredygtig marked vil i stedet være demokratisk og reguleret på baggrund af befolkningens vilkår.

Helt afgørende for et sådant samfund er, at den centraliserede magt i staten begrænses. I stedet skal individer gennem lokale fællesskaber have indflydelse på deres hverdag.

2. Offentlig investering i bæredygtig produktion

I det kapitalistiske samfund, som vi kender det i 2015, er behovet for vækst så stort, at det ødelægger det globale klima og vores miljø. Hvis fokus udelukkende rettes mod profitskabelse, så vil det underminere den menneskelige eksistens.

Derfor skal arbejdsmarkedet i 2030 været båret af en bæredygtig produktion. Det bæredygtige arbejdsmarked skal ikke bare sikre vores levegrundlag, men også vores adgang til frisk luft og rent vand. Derfor er det nødvendigt, at staten stiller krav til virksomheder om eksempelvis luftforurening. Samtidig skal det bæredygtige arbejdsmarked skabes gennem grønne arbejdspladser, og staten skal derfor sikre positive incitamenter til opstart af bæredygtige virksomheder.

En bæredygtig omstilling med fokus på økologi og naturgenopretning vil skabe mange jobs i fremtiden. Erhvervsstøtten skal desuden, på et bæredygtigt arbejdsmarked, være målrettet virksomheder, som løfter et samfundsmæssigt ansvar - det værende for miljøet, socialt udsatte eller lokalområdet.

Danmark skal være grønt foregangsland!

3. Det gode arbejde

På det bæredygtige arbejdsmarked vil det gode arbejde være både trygt og sikkert. I 2030 skal man gerne kunne gå på arbejde uden en konstant frygt for at blive afskediget, og med en sikkerhed om, at hvis det sker, så er man sikret af et stabilt dagpengesystem.

Mister du dit job er konsekvensen altså ikke, at du stilles så langt fra arbejdsmarkedet, at du mister dine chancer for at komme tilbage i arbejde igen. Det økonomiske skel mellem den arbejdssøgende og den arbejdende bør altså ikke være så stort, at man hverken kan forsøge sig selv eller sin familie, hvis man mister sit job. De lave ydelser vil desuden ikke gøre det mere attraktivt at komme i arbejde igen.

Selvfølgelig skal det kunne betale sig at arbejde, og på et bæredygtigt arbejdsmarked vil skatten på arbejde også være lav, mens skatten på spekulation, bolig og arv vil være højere. Men et godt arbejde er mere end blot end økonomisk gevinst. Også gode karrieremuligheder, arbejdsmiljøet og den geografiske placering er vigtige elementer.

Sociale klausuler og kædeansvar er nøgleordene, når det kommer til offentlige investeringer. Når der bygges nye hospitaler, daginstitutioner og skoler, skal det kun ske gennem de virksomheder, der tager samfundsansvar. Gode overenskomster skaber rammen herfor og fagforeningernes rolle er derfor afgørende, så social dumping udryddes og der i stedet sikres ordentlige løn- og arbejdsvilkår.

På det bæredygtige arbejdsmarked er det altså arbejderne, der bestemmer. Det offentlige investerer i grønne arbejdspladser, og arbejderen kan gå på arbejde med ro i maven.

Magten er flyttet fra de få til de mange, fordi mennesker selv bør styre deres hverdag. Samtidigt er det ofte i de nære fællesskaber, at folk træffer de bæredygtige løsninger, og de bæredygtige arbejdsmarkeder bør derfor være så tæt på borgerne som muligt.

For at opnå et bæredygtigt arbejdsmarked kræver det en progressiv erhvervspolitik, som støtter fremtidens virksomheder, og som skaber medindflydelse og selvbestemmelse. 

Kommentar fra formanden for Radikal Ungdom, Christopher Røhl.

Virksomhederne snyder de ansatte. De ødelægger klimaet. De snyder på skatten.

Virksomheder er kun sat i verden for at ødelægge livet for deres ansatte, staten og naturen. Det er hurtigt det indtryk, man efterlades med, når man læser Nanna Bonde fra SF Ungdoms bud på fremtiden i 2030. Det ser sort ud, med mindre vi foretager nogle drastiske ændringer.

Sandheden er imidlertid ikke, at vi skal bremse den udvikling, vi oplever, men vi skal i stedet dyrke den.

Nanna Bonde bevæger sig inden for tre områder, hvor hun mener, vi skal gøre disse ændringer.

Det gælder for det første selve arbejdsmarkedet; ”Et arbejdsmarked på arbejdernes hænder”, lyder det. I min hverdag i 2030 vil jeg imidlertidigt nødigt skulle agere som daglig, strategisk PR-, HR-, produktions- og forhandlingsmedarbejder for den arbejdsplads, jeg arbejder hos.

Vores virksomheder, og den succes det danske marked har opnået igennem tiden, er netop kommet ved at have en direktion, der udstikker en retning for virksomhederne. Sandheden er nemlig den, at virksomhederne selvfølgelig har en interesse i, at deres medarbejdere har det godt. Et godt samarbejde mellem ansatte og ejere er vitalt for at udnytte medarbejdernes kompetencer til fulde. Behandler man ikke sine ansatte ordentligt, vil man miste dem til andre virksomheder, og have svært ved at tiltrække nye dygtige medarbejdere.

Den rigdom og de arbejdspladser, vores virksomheder har skabt, kommer af ildsjæle, der har turde satse alt, da de kunne miste mest. Det har de kunnet, fordi private investorer har valgt at stille deres egne penge til rådighed.

Ved at indføre restriktioner for investeringer og ejerforhold af virksomheder, vil vi sætte en væsentlig begrænsning for væksten i den private sektor. De rige investorer vil sikkert stadig kunne leve af deres penge, men de manglende investeringer vil betyde færre arbejdspladser og flere arbejdsløse.

For det andet er det gode arbejdsliv ikke et liv på offentlig forsørgelse. Det gode arbejdsliv må og vil altid indebære, at man har et arbejde. Derfor er det heller ikke i nogens interesse at få folk til at forblive på offentlig forsørgelse. Vi skal derfor prioritere midlerne til at mindske antallet af arbejdsløse, frem for blot at fastholde folk på offentlig forsørgelse i længere tid. En forlængelse af dagpengeperioden er dermed ikke en del af løsningen for fremtidens arbejdsliv. Det er frihed og tillid hos jobcenteret og den arbejdsløse, efteruddannelse og muligheden for at forfølge det private initiativ.

Endelig skal den grønne omstilling ske på foranledning af det offentlige, som man kan forstå det på Nanna. Det bæredygtige arbejdsmarked kommer dog ikke alene ved at gøre det offentlige grønt. Kapitalismen og klimaet kan godt gå hånd i hånd, som vi for nylig blev bekræftet i, da Apple offentliggjorde en milliardinvestering i Danmark, eller da Tesla præsenterede et nyt og effektivt system til at opbevare solenergi i batterier. I begge tilfælde er det private og profitdrevne virksomheder, der direkte bidrager til den grønne omstilling.

Hvis vi som forbrugere stiller krav til producenterne, så vil det private erhvervsliv afspejle vores ønsker. Vi skal vælge solcellerne til taget og kullet væk fra varmeanlægget. Vi skal bytte benzinslugeren i garagen ud med el-bilen fra Tesla. Den grønne omstilling er på vej i det private, så længe vi tør stille krav til produkterne som land og forbrugere.

Kapitalismen og liberalismen er ikke udfordringen for 2030, men en del af løsningen for et rigere samfund, et rigere arbejdsliv og en grønnere verden.  

Emneord: FV2030, FV2015, Ungdomspolitisk debat, SFU, Nanna Bonde, Radikal Ungdom, Christopher Røhl
Danmark 2030 på DenOffentlige.dk Mens de professionelle leger i Skydeteltet kan vi glæde os over, at de unge - fremtidens politikere - er klar til at gribe ordet i samtaleteltet....
Aktivitet: Artikler: 7

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Læs også

  • 17.06.15 Politik
    Sundhedsudgifter løber løbsk for 1,2 mia. kr

    Sundhedsområdet står til at blive den store vinder efter valget. Men det skal gå hånd i hånd med bedre styring, siger rådmand Jette Skive, der vil have et opgør med kommunernes manglende mulighed for at styre økonomien på sundhedsområdet.

  • 15.06.15 Politik
    Danmark i balance – Husk fundamentet

    Det nordjyske Kommunekontaktråd, KKR Nordjylland, har sendt et åbent brev til de nordjyske folketingspolitikere. "Husk fundamentet" lyder budskabet.

  • 12.06.15 Politik
    Verdens vådeste valgmøde i Greve Svømmehal

    Tirsdag den 16. juni kan du møde de lokale toppolitikere til en sund, skarp og sjov debat i Greve Svømmehal. Alle er meget velkomne, og der er gratis adgang.

  • 04.06.15 Politik
    Dårligt arbejdsmiljø koster samfundet over 60 mia. om året

    60-80 mia. kr. – eller mindst halvanden Storebæltsbro i nutidskroner. Hvert år. Så meget koster dårligt arbejdsmiljø samfundet. Det anslår FTF og LO på baggrund af tal fra EU-kommissionen. Politikerne må forholde sig til det store beløb i valgkampen, mener de to hovedorganisationer.

  • 28.05.15 Politik
    Valgkampen flyver ind til Folkemødet

    Folkemødet sætter i samarbejde med Danish Air Transport alle sejl til for at få bragt selve valgkampen til Bornholm – og tilbyder at skræddersy afgange til folketingskandidaterne og politiske journalister fra hele landet