Det skal være dyrere at eje en benzin- eller dieselbil i fremtiden, og flere skal køre elbiler. Sådan lyder konklusionen efter Bilkommissionen fremlagde første rapportdel mandag.

Dyrere bilkørsel kan skævvride Danmark

Dyrere brændstof, vejafgift og tilskud til elbilsejere. Sådan lyder et udpluk af de forslag Bilkommissionen fremlagde mandag. Det må ikke blive en skjult skat til landdistrikterne, mener Landdistrikternes Fællesråd.

Det skal være dyrere at eje en benzin- eller dieselbil i fremtiden, og flere skal køre elbiler. Sådan er konklusionen groft skåret, da Bilkommissionen under ledelse af tidligere DONG-topchef Anders Eldrup mandag fremlagde sine anbefalinger til, hvordan et nyt, grønnere bilafgiftssystem skal skrues sammen.

Det giver god mening at satse på elbiler i hele Danmark, men det skal ske i et tempo, hvor hele landet kan være med, og hvor størstedelen af regningen ikke må ende i landdistrikterne, lyder det fra formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.

- Alle os i landdistrikterne bakker op om den grønne omstilling, hvori en grønnere bilisme er helt centralt. Det er bare vigtigt at huske, at mange bilejere i landdistrikterne kører bil, fordi de ikke har andre muligheder. Der er ingen metro, man kan hoppe på, kun få togstrækninger, og bussen kører måske en gang hver tredje time. Hvis man ønsker, at folk skal droppe diesel- og benzinbilerne, skal man sørge for at give dem et alternativ, siger han og tilføjer:

- Hele landet skal stå sammen om den grønne omstilling. Derfor er det helt afgørende, at omstillingen til en grønnere, elbaseret bilisme sker parallelt med en udbygning af ladeinfrastruktur, der må betragtes som kritisk infrastruktur. Gør man ikke det, kan det skævvride Danmark og i praksis være en ekstra beskatning af borgere i yderområderne. Derfor ser jeg frem til, at kommissionen kommer med sine anbefalinger omkring ladestandere.

Det er første delrapport, Bilkommissionen fremlagde mandag. Spørgsmålet omkring ladestandere vil blive behandlet som et selvstændigt punkt i Bilkommissionens arbejde og bliver fremlagt ved årsskiftet.

Landdistrikternes Fællesråd vil følge de politiske forhandlinger på området tæt, når de kommer.

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 18.06.21 Kommunalt
    Dansk kommune ude med nyt initiativ: Nu bliver arbejdstiden røgfri

    Gældende fra 1. oktober bliver arbejdstiden røgfri for alle ansatte i Aabenraa Kommune.

  • 10.06.21 Kommunalt
    Nu kan sogn genåbne

    Dagens corona-tal fra Statens Serum Institut, viser, at Gellerup Sogn kan genåbne fra og med i morgen torsdag 10. juni 2021, da incidensen de seneste syv dage i træk har ligget under 600. Sognet har dog fortsat en høj positivprocent, som kan indikere, der er et relativt højt smittetryk i området - situationen følges derfor tæt, og særlige indsatser fastholdes.

  • 08.06.21 Kommunalt
    Dansk kommune deler erfaringer om verdensmål med FN

    Kommunen er som den første kommune i Danmark blevet bedt om at bidrage med en rapport om arbejdet med verdensmålene til FN. Rapporten er netop offentliggjort på FN’s hjemmeside.

  • 26.05.21 Kommunalt
    Kommune præsenterer nyt projekt for social- og ældreministeren

    Tidligere på året fik Haderslev Kommune tildelt 9,18 million kroner fra Social- og ældreministeriets pulje til nærvær og omsorg i ældreplejen. De skal bruges til at skabe mere nærvær og fleksibilitet i hjælpen på ældreområdet.

  • 20.05.21 Kommunalt
    Smitten i dansk kommune fortsat høj

    På tærsklen til den næste fase i genåbningen er smittetallene i Norddjurs stadig på et højt niveau. En række initiativer er sat i gang for at vende udviklingen, og borgmester Jan Petersen opfordrer til fortsat fælles indsats for at knække kurven.