Efter nye afsløringer: Botilbudsområdet bør endevendes

De penge, kommunerne hvert år betaler til private bo- og opholdssteder skal bruges til at sikre den bedst mulige kvalitet for udsatte borgere. Ikke til at sikre ejernes dyre livsstil.

Hvert år betaler kommunerne milliarder af kroner til private bo- og opholdssteder. Det er skattekroner, der skal gå til at sikre udsatte børn, unge og voksne behandling og ophold af høj faglig kvalitet.

Nu har vi set endnu et eksempel på, at pengene havner i lommerne hos ejeren – stik imod hensigten.

Den tidligere ejer af Søbækskolerne har siden 2001 trukket 53 millioner ud af koncernen, som driver skoler, opholds- og bosteder for børn og unge, skriver Ekstra Bladet søndag. Holdingselskabet bag har nu en egenkapital på over 200 millioner kroner.

"Vi har for længst passeret grænsen for, hvad der er moralsk og politisk forsvarligt, og nu må det altså være sidste gang, vi ser eksempler som dette. Vi har i flere år hørt skiftende ministre gentagne gange love, at der bliver kigget på området. Vi har brug for at lovgivningen ændres nu, så fokus for virksomhederne kun er på at skabe gode bo- og opholdstilbud – ikke profitmaksimering,” siger næstformand i FOA Thomas Enghausen.

”Jeg mener, at der skal sættes en grænse for, hvor meget man skal kunne tjene som ejer af et privat bosted. Det er ikke rimeligt at trække store millionbeløb ud enten via snedige virksomhedsstrukturer, ned i skattely eller som udbytte – penge som kunne være gået til velfærd for vores svageste medborgere,” siger han.

Som i flere andre eksempler, har den tidligere ejer af Søbækskolen bygget koncernen op på en måde, så samme person ejer opholdssted og bygninger og kunne på den måde selv bestemme huslejen.

Netop den finte kan ikke finde sted på for eksempel friskoleområdet, som FOA foreslår, at politikerne lader sig inspirere af. Her må der ikke være overlap i bestyrelsen af driftsvirksomheden og udlejeren af bygninger. Samtidig er der krav om, at et eventuelt overskud bliver i driften af virksomheden og altså ikke udbetales som udbytte.

”Samtidig er det helt nødvendigt, at vi får styrket tilsynet på området, så der er de nødvendige muskler til at tjekke op på, om reglerne bliver overholdt,” siger Thomas Enghausen.

Læs FOAs forslag til et opgør med profit på velfærd og et styrket tilsyn

TILMELD NYHEDSBREV

Læs også

  • 01.07.20 Social
    Alle ansatte i plejesektoren skal testes for COVID-19

    For at overvåge smitten og beskytte de mest sårbare danskere mod COVID-19, skal ansatte på plejehjem og i hjemmeplejen fremover testes jævnligt – ud over de særlige testindsatser ved smitteudbrud. Det har KL, Danske Regioner og regeringen aftalt.

  • 01.07.20 Social
    Penge til minimumsnormeringer skal bruges på pædagoger og ikke ufaglærte

    En ny undersøgelse viser, at det er afgørende for forældre, at det er pædagoger, der bliver ansat, når normeringerne i daginstitutionerne skal løftes de kommende år.

  • 30.06.20 Social
    Husk børn og unges positive fællesskaber

    Under corona har børn og unge ikke kunnet deltaget i fritidsinteresser og været sammen, som de plejer. Hverdagen er nu mere normal, og flere aktiviteter er åbnet igen. SSP-samarbejdet i Norddjurs Kommune opfordrer til, at børn og unge ikke alene er sociale i det digitale univers, men også er aktive sammen og får fælles oplevelser - både i sommerferien og i det nye skoleår.

  • 26.06.20 Social
    Ikke-vestlig indvandring koster de offentlige finanser 33 milliarder kroner

    Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere indebærer i 2017 en nettoudgift for de offentlige finanser på 33 milliarder kroner, viser en ny analyse fra Finansministeriet. Året før var udgiften 37 milliarder.

  • 25.06.20 Social
    Pædagoger: Corona-normeringer har styrket børnenes trivsel

    Pædagogerne i landets vuggestuer og børnehaver har oplevet et markant løft i børnenes trivsel og udvikling under de første uger af genåbningen, hvor der var flere pædagoger til færre børn end normalt, viser ny stor undersøgelse. Minimumsnormeringer bør fremrykkes, mener BUPL.