Efter ti års fokus på madspild: Nu har minister nedsat tænketank

Velfærd

04/04/2019 07:58

Nick Allentoft

Selina Juul, der har sat madspil på dagsordenen, er medlem af ny tænketank, der skal forebygge madspild og fødevaretab. Carlsberg-formand Flemming Besenbacher er sat for bordenden.

I ti år har Selina Juul med sin bevægelse Stop Spild af Mad kæmpet mod madspild. Hun har opnået international opmærksomhed og skabt en bevægelse, der har sat madspil i alle former på dagsordenen. Nu skal en ny tænketank nedsat af miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen "give Danmark førertrøjen i forhold til forebyggelse af madspil og fødevaretab", fremgår det af en pressemeddelelse fra ministeriet. 

- Jeg er sikker på, at det nye hold kan bringe den udfordrende dagsorden videre og få udviklet nye løsninger, som kan bruges både nationalt og internationalt, og få Danmark til at stå endnu tydeligere frem på den internationale scene. Det er helt afgørende, at vi gør, hvad vi kan for at omstille vores produktion og forbrug af fødevarer, så det bliver mere bæredygtigt, siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen i pressemeddelelsen. 

Nyhedsbrev 2

100.000 mennesker læser med hver måned. Skal du være den næste? 

Prøv os! Bestil vores nyhedsbrev - og få automatisk artikler, debat og konstruktiv viden om velfærdssamfundet.

Det er gratis 

Flemming Besenbacher, som er bestyrelsesformand for Carlsbergfondet og Carlsberg A/S, bliver formand for tænketankens bestyrelse. Han ser frem til at komme i gang med arbejdet, fremgår det.

- Udnyttelsen af verdens ressourcer er et presserende spørgsmål i lyset af de udfordringer, planeten står overfor. Jeg vil arbejde for, at vi i Danmark flytter os markant på denne dagsorden og bidrager til innovative løsninger, som er med til at fremtidssikre verdens fødevaresystemer, siger Flemming Besenbacher.

Selina Juul indledte sin kamp mod madspil for over ti år siden, og har formået af skabe en international bevægelse. Hun har talt i FN, i Europa-Parlamentet og lavet ted-talks. Hendes bevægelse har sat spor, der har fået hele fødevareindustrien til at forholde sig til datovarer og madspil generelt. Ifølge Stop Spild af Mads hjemmeside har danskerne fra 2011-2017 reduceret madspil med 14.000 tons. 

I dag er Selina Juuls bevægelse blot en af mange, der er vokset ud af debatten, der på mange måder også har kommercialiseret håndteringen af madspild. Eksempelvis ved at indsamle overskudsmad og fordele det til udsatte. 

Læs indlæg fra Stop Spild af mad her.

Ministerens tænketank har fået følgende medlemmer: 

  • Formand Flemming Besenbacher, bestyrelsesformand for Carlsbergfondet og Carlsberg A/S.
  • Annette Stube, Head of Sustainability, Mærsk
  • Christine Nellemann, Institutdirektør, DTU Fødevareinstituttet
  • Selina Juul, Stifter af Stop Spild af Mad
  • Birgitte Qvist-Sørensen, Generalsekretær, Folkekirkens Nødhjælp
  • Thomas Prehn, direktør for Ungdommens Røde Kors, og tidligere direktør for MindLab
  • Tejs Binderup, Afdelingschef, Miljø- og Fødevareministeriet (observatørmedlem uden stemmeret)

Mere om tænketanken

Tænketanken skal sikre en bred forankring af arbejdet med at forebygge madspild og fødevaretab og skal sikre fagligt underbyggede indsatser. Tænketanken skal igangsætte en række nye projekter, herunder en frivillig aftale om et fælles reduktionsmål for hele fødevarernes værdikæde fra jord til bord. Det fælles reduktionsmål er inspireret af FN’s verdensmål om forebyggelse af madspild og fødevaretab.

Der udpeges ca. 35 medlemmer til Tænketanken, som vil sidde for en periode af to år ad gangen. Medlemmerne af Tænketanken skal bidrage aktivt til arbejdet i Tænketanken og det forventes, at der oprettes undergrupper fordelt på sektorer, så det er muligt at gå i dybden med særlige udfordringer mv. Ikke-medlemmer kan sagtens spille idéer ind til Tænketanken og deltage i møder ad hoc.

 

 

Mest Læste

Annonce