Danmark kan ikke få et nyt forbehold omkring velfærdsydelser og samtidig blive som medlem af EU.
Det siger professor i statskundskab ved Københavns Universitet Peter Nedergaard.
Det sker, efter at statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) fredag går til angreb på Dansk Folkepartis krav om et velfærdsforbehold - et krav, som også Enhedslisten har formuleret.
Dansk Folkepartis spidskandidat, Morten Messerschmidt, forsikrer, at han ikke ønsker Danmark ud af EU, men det er altså ikke muligt, siger statsministeren. Og Peter Nedergaard bakker op.
Læs også: Fattigdom og det frie marked hænger sammen
Per K. Larsen: Folketinget - ikke EU - har forværret fattigdom i Danmark
- Det vil være en udmeldelse af EU. Et forbehold er jo ikke noget, vi bare kan få. Man giver ikke forbehold ud til højre og venstre, og det her område omkring velfærdsydelser handler om noget af det, der er kernen i EU, nemlig den fri bevægelighed for arbejdskraften, påpeger han.
- Så hvis konsekvensen er, at et sådant forbehold vil medføre en undtagelse for den fri bevægelighed, så er det det samme som at sige, at man ikke vil være medlem af EU, fordi man er inde og røre ved det, der er EU's kerne.
Peter Nedergaard understreger, at et forbehold omkring velfærdsydelser - hvor Danmark selv vil bestemme, hvem der skal have adgang til velfærdsydelser, hvornår og på hvilke betingelser - ikke er at sammenligne med de forbehold, Danmark allerede har på rets-, forsvars- og euro-området.
- Dengang vi fik de forbehold, var det noget, de andre gav os. Det er ikke noget, vi kan forlange af de andre.
- Sagen var dengang, at vi fik forbehold over for nye ting, der kom til med Maastricht-traktaten, så det vil være en helt anderledes situation her. Her er der tale om noget, vi allerede er med i, men som vi så vil trække os væk fra, siger professor Peter Nedergaard.
/ritzau/
