Eksperter kritiserer groteske miljø-klageregler

Eksperter i miljøret kritiserer regler om, hvorvidt en klage på miljøområdet har opsættende virkning eller ej.

Klager du over, at naboen har fået tilladelse til at opføre et skur på landet, må naboen ikke opføre skuret, før klagesagen er afgjort. Det sker, fordi klagen som udgangspunkt har opsættende virkning. 

Klager du derimod over en tilladelse til at opføre en vindmøllepark tæt på din bolig, kan bygherren ufortrødent gå i gang med at rejse vindmøllerne. Det skyldes, at klagen som udgangspunkt ikke har opsættende virkning. 

Reglerne om opsættende virkning i de danske miljølove er ulogiske, inkonsistente og usammenhængende. Det vurderer eksperter i miljøret ifølge Jyllands-Posten.

- Det resulterer i groteske situationer for borgere, virksomheder og organisationer, siger Peter Pagh, professor i miljøret ved Københavns Universitet, til avisen.

Problemet er, at hver lov har hver sin hovedregel om, hvorvidt en klage har opsættende virkning eller ej.

- Det er svært at forklare, hvordan et skur tæt på et vandløb eller opførelsen af en bænk inden for strandbeskyttelseslinjen kan have mere uoprettelige følger for naturen end et større biogasanlæg eller en større svinefarm, siger Peter Pagh.

Peter Pagh og andre eksperter efterlyser nye og enklere regler, som er til at forstå for almindelige mennesker.

- En lov er kun legitim, hvis den er til at forstå, og lovene er ikke håndterbare og ikke forståelige for almindelige mennesker, siger Ellen Margrethe Basse, professor i miljøret ved Aarhus Universitet.

- Det kan fremstå fuldstændigt tilfældigt, om man får tillagt en klage med opsættende virkning eller ej, tilføjer hun.

/ritzau/

Emneord: 080518, Miljø, Opsættende virkning, Peter Pagh, Ellen Margrethe Basse, Bæredygtighed
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6973

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også