Eksperter: Lavere elafgift i "mest grønne energiudspil nogensinde" kan skade klimaet

Regeringen vil bruge milliarder på en lettelse af elafgiften, der ifølge eksperter ikke gavner klimaet.

Mens regeringen selv fremhævede det stærke fokus på klima i sit energiudspil, da det blev fremlagt i april, vil en stor del af pengene i udspillet ifølge eksperter ikke gavne klimaet.

Frem mod 2025 går hver tredje krone i milliardudspillet til at lempe afgiften på danskernes strømforbrug - kaldet elafgiften. 

Fra 2025 vil andelen stige til mere end 40 procent, svarende til cirka 1,5 milliarder kroner om året, viser et regeringsnotat. Det skriver Jyllands-Posten. 

Bæredygtighed på DenOffentlige

Vi samler de væsentlige historier om bæredygtig omstilling her.

- Der er ikke det store klimaperspektiv i at sænke afgiften på det generelle elforbrug, faktisk kan det på kortere sigt være lidt problematisk, siger Peter Birch Sørensen, økonomiprofessor på Københavns Universitet og formand for Klimarådet, der rådgiver regeringen om grøn omstilling.

En lavere elafgift vil betyde et højere elforbrug og dermed et højere CO2-udslip, påpeger han over for Jyllands-Posten.

Klimarådet har foreslået, at man omlægger energiafgifterne - herunder elafgiften - til en generel CO2-afgift.

Ifølge Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet, rokker milliardlempelsen af elafgiften ved regeringens fremstilling af sin plan som "det mest grønne energiudspil nogensinde".

Det var en benævnelse, som erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) brugte, da udspillet blev fremlagt.

- Når elementer, som ikke fremmer den grønne omstilling, fylder så meget, kan man kalde det et skatteudspil eller et generelt energiudspil - det er politisk helt legitimt. 

- Men det er svært at kalde det et helstøbt grønt energiudspil, siger Brian Vad Mathiesen til Jyllands-Posten.

Socialdemokratiet finder regeringens prioritering af afgiftslempelser frem for andre tiltag som for eksempel udbygning af vindmøller "helt skæv".

Venstres energiordfører, Thomas Danielsen, fastholder, at en lavere elafgift gavner den grønne omstilling, selv om den øger CO2-udslippet "på kort sigt"

Emneord: 280518, Elafgift, Klima, Energiudspil, Peter Birch Sørensen, Thomas Danielsen, CO2-udledning, CO2-afgift, Bran Mikkelsen, Brian Vad Mathiesen
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 28.05.18 L. Jeppesen
    El afgifter.

    For 11 år siden skrottede jeg mit oliefyr for at få lavet jordvarmeanlæg -for egen regning -, netop for at spare på co2 udslippet - Et år efter steg el afgifterne - der er bestemt ingen besparelse for min økonomi. Jeg overvejer hvis el priserne fortsætter at overgå til et pillefyr. Afgifterne på el for jordvarme er blevet ALT for høje. Jeg kommer ikke til at bruge mere el dersom afgiften nedsættes - vi har efterhånden spare og led lys overalt i huset.

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også

  • 16.03.20 Infrastruktur
    Klimapartnerskabet for byggeri og anlæg leverer 20 procent af CO2-reduktionerne frem mod 2030

    Klimapartnerskabet for byggeri og anlæg lægger i sine anbefalinger til regeringen op til en gennemgribende forandring af bygge- og anlægsbranchen. CO2-regnskaber for bygge- og anlægsprojekter, forbud mod oliefyr og strenge krav til renoveringer af offentlige og private bygninger er nogle af de mere end 60 forslag fra klimapartnerskabet.

  • 05.03.20 Infrastruktur
    National rapport: Danmarks vitale infrastruktur lider under klimapres

    Ny rapport peger på, at Danmark mangler op mod 175 milliarder for at kunne opretholde en ordentlig fremtids- og klimasikret infrastruktur. Værst ser det ud for vores vandforsyning, de kommunale bygninger, veje og broer samt jernbanenettet. Klimaparatheden halter for stort set alle infrastrukturområder.

  • 02.03.20
    Miljøministeren: Klimaramte kommuners forslag skal på bordet

    Lea Wermelin opfordrer Kommunernes Landsforening og borgmestre, som er ramt af de aktuelle oversvømmelser til at komme med forslag til regeringens plan for klimatilpasning.

  • 25.02.20 Infrastruktur
    Regeringen: Danmark skal klimasikres bedre

    Danmark er alt for sårbar overfor massivt regnfald. Der skal gang i klimatilpasningen rundt om i landet. Derfor foreslår regeringen en gennemgribende ændring af reglerne, der skal gøre det lettere og billigere at lave tiltag, der kan håndtere de stigende vandmængder og beskytte danskerne mod oversvømmelser ved massiv regn.

  • 28.05.18 Velfærd
    22.700 færre i kontanthjælpssystemet

    Antallet af kontanthjælpsmodtagere, modtagere af integrationsydelse samt uddannelseshjælp fortsætter faldet. Fra april 2016, hvor kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen trådte i kraft, og til februar 2018, blev der 22.700 fuldtidspersoner færre på kontanthjælp, når der tages højde for sæsonudsving.