Eksperter slår alarm: Ældre bedøves med farlig medicin

Ekspert efterlyser opbremsning i den udbredte brug af sløvende antipsykotisk medicin til urolige demente. Hvor meget demente udsættes for sundhedsfarlig antipsykotisk medicin afhænger af, hvor de bor henne i landet. Demensvenlige boliger kan erstatte medicin, siger sundhedsministeren.

Alt for mange ældre demente får livstruende beroligende medicin, som blot forværrer deres sygdom, og omkring hver femte af patienterne over 65 år får antipsykotisk medicin, som kan være dødelig og fremkalde blodpropper og hjerteforstyrrelser.
 
Trods et fald i forbruget de seneste ti år er det ifølge Nationalt Videncenter for Demens på Rigshospitalet og Alzheimerforeningen fortsat uforsvarligt højt.
 
Lederen af Videnscenteret, professor Gunhild Waldemar, advarer.

- Udskrivningen af antipsykotisk medicin er alt for stor. Det er medicin, der kun hjælper få. Til gengæld har medicinen store risici for mange andre uden at have dokumenterede positive effekter.

Sundhedsstyrelsen har flere gange indskærpet til stor forsigtighed. 
 
I styrelsens vejledning til lægerne fra 2014 står der direkte, at "demente som udgangspunkt ikke skal behandles med antipsykotiske lægemidler, da der er markant øget risiko for alvorlige bivirkninger."
 
Først når andre mulige årsager til patientens uro og vrede er udelukket, kan antipsykotiske midler komme på tale i meget lave doser og under tæt lægekontrol.
 
- Men det bliver måske i nogle tilfælde en lidt nem løsning hos personalet, der ikke ved så meget om eller har tid til at forsøge andre behandlingsmuligheder, siger Gunhild Waldemar.
 
Hun efterlyser et helt konkret nationalt mål for, hvor langt man vil have forbruget nedsat. Det har man gjort i England med det resultat, at under syv procent af de demente i dag får farlig medicin. 
 
- I England har de beregnet, at deres tidligere høje forbrug af antipsykotisk medicin på niveau som vores betød 1800 ekstra dødsfald om året. Der er ingen tvivl om, at medicinen også koster liv hvert år i Danmark, siger Gunhild Waldemar.
 
Hun peger på, at problemet forstærkes yderligere af, at den anslåede nuværende gruppe på 84.000 danske demente vil vokse til 124.000 i 2030 og til 156.000 i 2040.
 
 
Kommuner bruger fem gange mere farlig medicin end andre
Der er voldsomme kommunale forskelle på, hvor mange af de demente ældre, der udsættes for sundhedsfarlig antipsykotisk medicin.
 
Det viser en analyse fra blandt andet Nationalt Videnscenter for Demens på Rigshospitalet.
 
Alzheimerforeningen frygter, at medicinen bruges til at sløve de demente, når der ikke er tilstrækkeligt med personale til at løse problemerne på bedre måder.
 
- Når næsten fem gange flere demente får medicinen i den dårligste i forhold til den bedste kommune, så er der altså ikke ordentligt styr på ordinationen, siger direktør Nis Peter Nissen fra foreningen.
 
Han peger på, at England med en målrettet indsats har skåret forbruget ned til en tredjedel af det danske forbrug, så under syv procent nu får antipsykotisk medicin.
 
- Bolden ligger nu klart på sundhedsminister Sophie Løhdes (V) bord. Vi har brug for en national indsats, der forpligter kommunerne på et lavere medicinforbrug. Det bør indgå i den kommende nationale handlingsplan for demens, siger Nis Peter Nissen.
 
Skanderborg Kommune har landets laveste forbrug af antipsykotisk medicin til demente.
 
Mens kommuner som Vordingborg, Hørsholm, Esbjerg, Varde og Bornholm medicinerer over 30 procent af de ældre demente, så er tallet bare 7,7 procent af de demente i Skanderborg.
 
Ifølge udviklings- og demenskoordinator Lisbeth Hyldgaard skyldes det blandt andet en fælles forståelse med de praktiserende læger om, at medicin er en dårlig løsning.
 
I stedet forsøger kommunen at afhjælpe uro og angst på andre måder. Det kan være med kugledyner eller massage, der hjælper den demente til at fornemme sin egen krop og falde til ro.
 
Kugledynen skaber en øget kropsbevidsthed, da den er fyldt med specialfremstillede plastikkugler, der ligger sig tæt til kroppen.
 
- Men det handler også om den fysiske indretning. Når demente er urolige eller aggressive, kan det skyldes, at de har svært ved at orientere sig såsom at finde toilettet, siger hun.
 
- Andre har svært ved at finde hvile ved de runde borde i spisesalen, og så erstatter vi dem med firkantede, hvor de bedre kan få plads til deres arme, siger hun.
 
Løhde: Bekymrende højt forbrug af medicin til demente
I stedet for at udstede antipsykotisk medicin skal kommunerne i højere grad forsøge at hjælpe urolige og angste demente på andre måder, siger sundhedsminister Sophie Løhde (V).
 
- Antipsykotisk medicin skal altid bruges med stor omtanke, og det gælder naturligvis også i forhold til mennesker med demens. 
 
- Nogle kan have gavn af medicinsk behandling, men det er vigtigt, at lægerne, der udskriver medicinen, og plejecentrene er opmærksomme på, at der er alternativer til medicin, siger Sophie Løhde i en pressemeddelelse.
 
Sophie Løhde peger på, at en mere demensvenlig indretning på plejecentrene eksempelvis kan være med til at skabe tryghed og give demente beboere, der kan være meget urolige, en større ro i dagligdagen. 
 
- Vi skal derfor også være meget bedre til at lære af de kommuner, der gør det bedst, siger hun.
 
Hun peger desuden på, at der er sket et fald i antallet af demente, der er i behandling med antipsykotisk medicin i perioden fra 2004 til 2014:
 
- Cirka 30 procent af de mennesker, der er identificeret med demens, fik antipsykotika i 2004. I 2014 drejede det sig om cirka 20 procent, siger Sophie Løhde.
 
Hun sætter i pressemeddelelsen ikke et mål for, hvor langt forbruget skal ned, sådan som professor Gunhild Waldemar på videnscentret efterlyser.
 
Professoren fremhæver England som eksempel. Her får under syv procent af de demente i dag medicinen.
 
- I England har de beregnet, at deres tidligere høje forbrug af antipsykotisk medicin på niveau som vores betød 1800 ekstra dødsfald om året. Der er ingen tvivl om, at medicinen også koster liv hvert år i Danmark, siger Gunhild Waldemar.
 
FAKTA: Antipsykotisk medicin gives for at dæmpe demente
Antallet af demente er i kraftig vækst mange år frem. Det øger fokus på den udbredte medicinering af gruppen.
Alt for mange ældre demente får livstruende beroligende medicin, som blot forværrer deres sygdom, lyder det fra eksperter.
 
Men hvordan og hvorfor bruges den antipsykotiske medicin?
 
* Antipsykotisk behandling til ældre med demens anvendes især ved symptomer som aggression, depression og psykotiske symptomer.
 
* Men ofte ligger der uløste fysiske problemer, fejl i medicineringen eller utryghed ved de fysiske omgivelser bag patientens uro.
 
* Medicinforbruget er på ti år faldet fra, at 30 procent af de ældre demente fik medicinen til i dag omkring 20 procent.
 
* Men her har forbruget lagt sig fast og er således langt over for eksempel England, hvor under syv procent af de ældre demente får antipsykotisk medicin.
 
* Omkring 83.000 danskere menes at have en demenssygdom. Langt de fleste er over 65 år, som er en aldersgruppe, der vokser kraftigt.
 
* Antallet af demente skønnes derfor i 2030 at vokse til 123.000 og i 2040 til 151.000.
 
Kilder: Alzheimerforeningen og Nationalt Videnscenter for Demens på Rigshospitalet.
 
/ritzau/
/ritzau/
 
Emneord: Demens, Alzheimer, Medicinudgifter, Medicinindkøb, Medicinråd
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også