Elever savner privatøkonomi på skoleskemaet

Undervisningsministeren bør tilbyde privatøkonomi på skemaet på ungdomsuddannelserne, mener elever.

En rapport fra TrygFonden og Forbrugerrådet Tænk viser, at 54.000 unge er røget i RKI's register over dårlige betalere.

Det får nu tre elevsammenslutninger til at gå sammen i en opfordring til undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) om at putte privatøkonomi på skoleskemaet på landets ungdomsuddannelser.

Opfordringen kommer fra elevorganisationerne på landets gymnasier, handelsskoler og erhvervsskoler.


Særligt formanden for Erhvervsskolernes Elevorganisation, Morten Egede, mener, at der er behov for at klæde unge bedre på til at styre deres forbrug og lånevaner.

- Når vi kan se, at det specielt er på erhvervsskolerne, at mange unge ender i RKI, bør skolerne også løfte deres ansvar for bred dannelse og give os elever bedre fremtidsmuligheder med undervisning i privatøkonomi, siger han.

Formanden for Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Steffen Andersen, bider særligt mærke i, at gældsstiftelsen blandt unge har en række uhensigtsmæssige konsekvenser.

- Det kan være svært at sove, spise sundt og koncentrere sig i skolen, hvis man har store problemer med for eksempel økonomien. Det er en ærgerlig start på voksenlivet, siger han:

- Men ud over det forringer det aktivt vores fremtidsmuligheder som unge, når gæld betyder, at vi for eksempel klarer os dårligt i skolen.

For at forhindre de effekter mener forkvinden for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Veronica Schultz, at uddannelserne bør hjælpe med at hæve den økonomiske bevidsthed blandt de studerende.

- De forudsætninger kan vi få ved at sætte privatøkonomi på skoleskemaet, så de ikke er bestemt af forældrenes forhold og kendskab til økonomi, siger hun.

/ritzau/

Emneord: Undervisning, Gældsrådgivning, Gæld, Unge og gæld, Erhvervsskolernes Elev-organisation, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Morten Egede
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 19.09.14 Velfærd
    Grøn energi i undervisningen i Hillerød

    900 af Hillerøds skoleelever skal i den kommende tid skabe bæredygtig energi i et ”lav-selv-solcelle”-forløb. Formålet er at sætte fokus på energiforbrug.

  • 12.09.14 Politik
    Naur-Sir Skole er in som udeskole

    Skolen er udvalgt som demonstrations-udeskole for andre skoler i hele landet. Naur-Sir Skole er udvalgt som 1 ud af blot 15 demonstrations-udeskoler i Danmark. Dermed bliver den en foregangsskole for, hvordan skoler i hele landet kan arbejde med udeskole.

  • 20.05.14 Velfærd
    Velfærdsteknologiens dilemmaer

    Fordele og ulemper skal italesættes meget mere, hvis de ønskede gevinster skal høstes.

  • 20.03.14 Ledelse
    Partnerskab skal bidrage til at virkeliggøre den nye folkeskole

    Et nyt partnerskab mellem Undervisningsministeriet, professionshøjskolerne, Uddannelses- og Forskningsministeriet og Danmarks Evalueringsinstitut skal skabe lettere adgang til den viden om skoleudvikling, der skal realisere folkeskolereformen.

  • 05.11.13 Velfærd
    Skoleelever er vilde med kinesisk

    Der har været så stor søgning til kinesisk, at der efter sommerferien er oprettet to valghold med kinesisk på Fællesskolen Fjelstrup Favrdal. Eleverne bliver undervist i sprog og kultur. I morgen onsdag den 6. november får de en særlig gæsteundervisning af borgmester Jens Christian Gjesing, der er inviteret til at komme og fortælle om Kina.