Er der fordele ved større kommuner? Jyske fusionsplaner skaber debat

Infrastruktur

05/10/2015 09:10

Nick Allentoft

Holstebro og Struer kan blive de første sammenlagte kommuner siden strukturreformen. Forskere venter flere, men er uenige om fordelene.
Det har før været tæt på en forlovelse men endte med et nej. Denne gang tyder meget dog på, at byrådene i Holstebro og Struer tirsdag siger ja til, at borgerne senere i år kan give et ægteskab mellem de to nordvestjyske kommuner den endelige velsignelse.   På byrådsmøder tirsdag aften skal lokalpolitikerne beslutte sig for en lokal folkeafstemning 3. december om fusionen.   Det er lillebroren Struer, der har budt op til dans i erkendelse af, at voksende opgaver stiller store krav til en kommune med under 22.000 borgere. Struer fik tørre tæsk under finanskrisen og mistede en række større virksomheder.

- Vi overtager samtidig stadigt flere sundhedsopgaver fra regionerne. Også på miljøområdet er der brug for stigende specialviden, siger Struers borgmester Mads Jakobsen (V).

Hans kollega i Holstebro, socialdemokraten H.C. Østerby, der står i spidsen for 58.500 sjæle, er enig, selvom en folkeafstemning op til dstrukturreformen endte med et knebent nej.   - Denne gang bankede naboen på vores dør med den begrundelse, at de har svært ved at løse opgaverne. Samtidig samarbejder vi jo i forvejen med Struer på 47 konkrete områder, siger han.   På papiret ser parforholdet lidt ulige ud. Struer er i forvejen mindst, og siger borgerne ja, skal den nye kommune slet og ret hedde Holstebro. Også administration og byråd får til huse i Holstebro.   - Det er der da nogle følelser i for folk. Men det vigtigste er at sikre de bedst mulige vilkår for lokalområdet frem for at bevare et navn eller en borgmesterkæde, siger Struers borgmester.   Begge borgmestre forsikrer, at der ikke kommer lukninger af skoler, biblioteker og ældrecentre, som det skete i stor stil efter strukturreformen i 2007. I stedet håber de blandt andet at spare 30 millioner kroner på administrationen.   - De kerneydelser, vi har i dag, skal også være der om fem år. På den lange bane tror jeg, det her styrker det nordvestjyske område, siger H.C. Østerby.   Forskere strides om nytten af at slå kommuner sammen Stordriftsfordele på over 50 millioner,, højere service og stærkere faglige miljøer i forvaltningen.   Det er blandt de vigtigste fordele, som forskere fra Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA) har peget på ved en eventuel sammenlægning af Holstebro og Struer kommuner.   - En styrket faglighed vil især komme til gavn på områder som handicappede, hjemløse, misbrugere og udsatte børn og unge, siger programchef i KORA, Kurt Houlberg.   Blandt ulemperne er en større afstand til politikerne og mindre tilhørsfølelse til den nye kommune.   - Erfaringerne fra strukturreformen viste dog, at meget af den demokratiske kritik fra borgerne svinder relativt hurtigt. Men det er jo reelt, at politikerne får mindre mulighed for at have et øre i alle kroge af kommunen, siger Houlberg.    Ifølge forskningschef Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole er der en tendens til at overse tabslisten, når der tales om kommunale fusioner.   - Erfaringer fra strukturreformen viser, at administrationen voksede, mens der blev skåret i den offentlige service. Desuden speedede reformen afvandringen fra landdistrikterne op. Områderne i landet med store udfordringer har det stadig efter en fusion, spår han.   Han peger på "stordriftsulemperne".   - I meget kommunalt arbejde ligger fagligheden ude i virkeligheden: Ved åen, på vejen, på plejehjemmet. Det bliver ikke nødvendigvis bedre af nogle store kontorer centralt i en større kommune, siger han.   Ifølge Kurt Houlberg er andre kommunale ægteskaber imidlertid ikke utænkelige i konsekvens af den befolkningsmæssige og erhvervsmæssige udvikling.   - Langeland kunne man godt forestille sig fusioneret med Svendborg Kommune inden for de næste ti år af økonomisk nødvendighed. Strukturreformen gik jo også næsten udenom kommunerne i hovedstadsområdet.   Hans kollega Ulf Hjalmar fra KORA peger også på mindre kommuner vest og nord for København samt i Jylland som steder, der kan komme i spil i forbindelse med nye kommunesammenlægninger.      FAKTA: Fra 1366 sogne til foreløbig 98 kommuner Stadigt flere kommunale opgaver kan gøre det nødvendigt for flere mindre kommuner at slå sig sammen.    * Efter kommunalreformen i 1970 blev 1366 sogne slået sammen til 275 kommuner.   * På Bornholm stemte vælgerne i de daværende fem kommuner i maj 2001 ved en folkeafstemning ja til at slå øens daværende fem kommuner Allinge-Gudhjem, Hasle, Nexø, Rønne og Aakirkeby sammen til én kommune.   * Ved en folkeafstemning i 2003 sagde vælgerne endeligt ja til en sammenlægning af de tre tidligere kommuner på Langeland: Rudkøbing, Sydlangeland og Tranekær. Det skete forud for strukturreformen for at undgå en ellers truende sammenlægning med Svendborg Kommune.   * Ved strukturreformen i 2007 blev antallet af danske kommuner yderligere reduceret til 98.   * Strukturreformen var et forlig mellem regeringspartierne Venstre og De Konservative samt Dansk Folkeparti.   * Af de 98 forblev 32 kommuner uberørte, mens 66 blev sammenlagt af mindre kommuner.   * Med kommunalreformen fik kommunerne også større ansvar.   * Før 2007 stod den enkelte kommune blandt andet for folkeskolen, ældrepleje samt børn- og ungeområdet.   * Efter kommunalreformen er blandt andet vidtgående specialundervisning samt miljø og planlægning føjet til - områder, der tidligere var amternes.   Kilde: Kommunernes Landsforening, Wikipedia.   Kilder: /ritzau/

Mest Læste

Annonce