Er det embedsmændene, der styrer Københavns Kommune?

I Venstre undres vi over, hvorfor en Teknik- og Miljøborgmester fra Enhedslisten i Københavns Kommune tillader, at embedsmændene bestemmer i hendes forvaltning.

Af Heidi Wang, teknik- og miljøordfører og medlem af Københavns Borgerrepræsentation (V)

Som borgmester må hun i sidste ende være chefen for bordenden. Når hverken den ansvarlige borgmester eller det politiske udvalg var informeret om udledningen af spildevand, før pressen bragte den op, må vi spørge os selv, om det er embedsmændene, der styrer Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune? Hvorfor blev denne beslutning en ren administrativ og ikke en politisk beslutning?

Det er forsyningsselskabet HOFOR, der har fået tilladelse fra Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune til at udlede 290 millioner liter urenset spildevand i Øresund. Hvis tilladelsen skal trækkes tilbage, forudsætter det ifølge forvaltningen, at der fx er begået fejl. Ifølge et notat, der efterfølgende er fremlagt for Teknik- og Miljøudvalget, vurderer forvaltningen, at der ikke er begået fejl i denne sag. En sidste øjebliksbeslutning fra Teknik- og Miljøborgmesteren standsede dog udledningen af lortevandet i Øresund, der nu – som minimum – er udskudt til efteråret 2020.

Men efterfølgende er det kommet frem i dagens lys, at der er udledt 35 milliarder liter urenset spildevand – altså 120 gange mere end de 290 millioner liter - direkte i Øresund over fem år. De 120 millioner liter spildevand er altså blot en dråbe i havet i Øresund.

I Venstre vil vi følge denne sag helt til dørs og få styr på, hvad er op og ned, og hvilke alternativer der findes. Vandet skal jo et eller andet sted hen – vi skal bare ikke svømme rundt i lort i Øresund.

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 25.06.21 Kommunalt
    Albertslund Kommune har ansat ny kommunaldirektør

    Albertslund Kommune har ansat Henrik Harder som ny kommunaldirektør. Han kommer fra en stilling som kommunaldirektør i Dragør Kommune og tiltræder stillingen i Albertslund den 1.august

  • 25.06.21 Kommunalt
    Kommunerne kan få store gevinster ud af corona-krisen

    Der er mange gode erfaringer fra corona-krisen på sundheds- og ældreområdet, viser en ny rapport fra VIVE. Kommunerne kan få store gevinster ud af at arbejde systematisk med at fastholde og videreudvikle de positive erfaringer, de har gjort sig lokalt, mener formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA Torben Hollmann.

  • 24.06.21 Kommunalt
    Første gang i 50 år: Særlig fisk fundet i dansk å

    For første gang i over 50 år er der fundet unger af den hvidfinnede ferskvandsulk. Det er sket i Susåen, hvor moder-fiskene blev sat ud for tre år siden efter at være importeret fra Sverige. Ulken er en del af et naturgenopretningsprojekt, der skal sikre bevarelsen af den tykskallede malermusling, hvis unger er afhængige af at kunne sætter sig på ulkens gælder.

  • 18.06.21 Kommunalt
    Dansk kommune ude med nyt initiativ: Nu bliver arbejdstiden røgfri

    Gældende fra 1. oktober bliver arbejdstiden røgfri for alle ansatte i Aabenraa Kommune.

  • 10.06.21 Kommunalt
    Nu kan sogn genåbne

    Dagens corona-tal fra Statens Serum Institut, viser, at Gellerup Sogn kan genåbne fra og med i morgen torsdag 10. juni 2021, da incidensen de seneste syv dage i træk har ligget under 600. Sognet har dog fortsat en høj positivprocent, som kan indikere, der er et relativt højt smittetryk i området - situationen følges derfor tæt, og særlige indsatser fastholdes.