"Som uddannelseschef er det mit stærke ønske, at være med til at udmønte Odense Kommunes strategi om ”Ny virkelighed — Ny velfærd.” siger Jane Findahl.

Erfaren politiker ny uddannelseschef i Odense

Odense Kommunes nye uddannelseschef i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er et kendt ansigt i kommunale kredse som erfaren politiker i Fredericia Kommune for SF og medlem af KL's Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg.

Jane Findahl er formand for Fredericia Gymnasium, og hun har haft en række poster i relation til unge og uddannelse i sin politiske karriere. I forbindelse med jobskiftet forlader Jane Findahl alle sine politiske poster.

Jane Findahl kommer fra en stilling som projektchef ved Den Boligsociale Helhedsplan ”SønderKorshær.” i Fredericia. I Odense får hun som uddannelseschef ansvaret for en medarbejderstab, der primært arbejder med at guide unge under 30 år til uddannelse og forskellige former for støttende uddannelsesforløb.


Rådmand Steen Møller kender Jane Findahl fra deres fælles arbejde i KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg igennem de sidste to et halvt år. Han glæder sig til samarbejdet i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

“Vi har både i forvaltningen og politisk store ambitioner om, at bruge uddannelsesværktøjet mere strategisk i forhold til at få borgerne ind på arbejdsmarkedet. Det gælder både de unge og de, der har brug for omskoling og efteruddannelse. Jeg ved, at Jane deler den ambition. Og jeg er sikker på, vi får stor gavn af såvel Janes faglige viden som hendes mangeårige politiske engagement, når ambitionerne skal omsættes til praksis.”

Jane Findahl tiltræder den 1. juni.

-Som uddannelseschef er det mit stærke ønske, at være med til at udmønte Odense Kommunes strategi om ”Ny virkelighed — Ny velfærd.” At indgå som en del af arbejdet med kerneopgaven ”Uddannelse og job til alle” og være med til at indfri målet om at flere unge skal mestre deres liv, have uddannelse/job og derigennem nedbringe ungdomsarbejdsløsheden. I sådanne processer ligger min passion og mine spidskompetencer, siger Jane Findahl.

Den nye uddannelseschef er maratonløber, frivillig på Jellinge Fetivalen med hele familien hvert år - og netop fyldt 60 år.

Odense Kommune på DenOffentlige.dk Odense Kommune
Aktivitet: Artikler: 126 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 23.06.21 Ledelse
    Ny regionsrådsformand i hovedstaden

    Et enigt regionsråd udpegede tirsdag aften den socialdemokratiske gruppeformand til at afløse Sophie Hæstorp Andersen, der fortsætter som menigt medlem – og skal fokusere mere på valget til overborgmesterposten i København

  • 21.06.21 Ledelse
    Redningsmænd får Forsvarsministerens Medalje

    Forsvarsministerens Medalje uddeles én gang om året og tildeles personer, der har ydet en anerkendelsesværdig eller frygtløs indsats. I dag overrækker forsvarsminister Trine Bramsen Forsvarsministerens Medalje til fem redningsmænd fra kystredningstjenesten.

  • 17.06.21 Ledelse
    Dansk Ældreråd får ny formand

    På Danske Ældreråds repræsentantskabsmøde den 16. juni er Inger Møller Nielsen uden modkandidat valgt som ny formand for ældrerådenes landsorganisation. Hun afløser Mogens Rasmussen, der efter to år på posten, har valgt ikke at genopstille.

  • 01.06.21 Ledelse
    Direktør for Landbrugsstyrelsen fratræder

    Stillingen som direktør vil snarest muligt blive slået op efter gældende regler.

  • 28.05.21 Ledelse
    Søren Brostrøm indtræder i WHO’s globale bestyrelse

    Sundhedsstyrelsens direktør har i den forløbne uge været i Geneve for at deltage i WHO’s årlige Verdenssundhedsforsamling. Ligesom i 2020 finder den sted virtuelt, men fordi Søren Brostrøm har ledet møder i en af de to hovedkomitéer, har han deltaget i Geneve.