Esben Lunde Larsen afviser tillægspakke til miljøet

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen tager en tillægspakke til landbrugspakken endegyldigt af bordet. Men de Konservative kan stadig få en grøn tillægspakke, siger oppositionen.

De Konservatives krav om, at der kommer en tillægsaftale til den omstridte landbrugspakke, der skulle mindske effekten på miljøet, bliver ikke til noget, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) til Jyllands-Posten.
 
- Helt overordnet skal De Konservative ikke gøre sig nogen forhåbning om en tillægspakke, skriver ministeren til Jyllands-Posten.

Se flere historier om regeringskrisen her

Vi samler historierne om regeringskrisen på denne side. 

De Konservative stemte for den landbrugspakke, der kostede tidligere miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) jobbet. Det gjorde den, fordi der var store problemer med de beregninger, der lå til grund for pakken. Pakken var præsenteret som havde den en positiv effekt på miljøet. Men det argument er der blevet sået voldsom tvivl om.

Når De Konservative alligevel stemte for landbrugspakken var det med et krav om, at der ville komme en tillægspakke, der ville opveje de skadelige effekter på miljøet. I stedet for en tillægspakke henviser Esben Lunde Larsen til, at De Konservative kan komme med ønsker til de kommende forhandlinger om en såkaldt naturpakke, der vil komme til foråret.
 
Fra De Konservative lyder det, at det er afgørende med tiltag, der reducerer kvælstofbelastningen af miljøet.
 
- Det afgørende er stadig, at vi får nogle kvælstofreducerende tiltag. Vores prioritet har været en egentlig tillægspakke. Men vi hører, hvad ministeren siger, og det afgørende er ikke, hvad pakken hedder, siger De Konservatives miljøordfører, Mette Abildgaard.
 
Rød blok bejler til K om miljøaftale efter minister-nej
Hvis den konservative gruppe har et reelt ønske om at mindske landbrugspakkens skadelige effekter på miljøet, skal partiet blot kigge i rød fløjs retning i folketingssalen.
 
For en række oppositionspartier er klar til at forhandle en grøn pakke på plads, lyder det.
 
- Vi er klar til at lave en grøn tillægspakke med De Konservative, skriver De Radikales miljøordfører, Ida Auken, i en kommentar til Ritzau.
 
De Konservative med Søren Pape Poulsen i spidsen stemte for den omstridte landbrugspakke, der på grund af problematiske beregninger kostede tidligere miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) jobbet.
 
Det konservative krav var, at der så efterfølgende ville komme en tillægsaftale, som tilgodeser miljøet, men "helt overordnet skal De Konservative ikke gøre sig nogen forhåbning om en tillægspakke", skriver Esben Lunde Larsen til Jyllands-Posten søndag.
 
I stedet for en tillægspakke henviser miljøministeren til, at De Konservative kan fremsætte ønsker til de kommende forhandlinger om en såkaldt naturpakke, der vil komme til foråret.
 
Men De Konservative behøver ikke at vente til foråret for at sikre miljøet, lyder det fra Maria Reumert Gjerding, miljøordfører for Enhedslisten.
 
- Jeg vil stærkt opfordre De Konservative til at stå fast på deres krav om, at naturen og miljøet skal kompenseres. 
 
- Jeg vil minde dem om, at alle partier i rød blok har erklæret sig parate til at forhandle om en grøn tillægsaftale. Det er derfor alene op til De Konservative, om de vil gøre ord til handling, skriver hun i en mail til Ritzau.
 
Også Simon Kollerup, Socialdemokraternes miljø- og fødevareordfører, understreger, at Socialdemokraterne er "åbne for at forhandle en reel, grøn tillægsaftale".
 
- Hvis De Konservative ikke vil ende som Venstre og Liberale Alliances politiske gulvklud, så forventer jeg da, at De Konservative står meget fast på Søren Papes klokkeklare krav om en reel, grøn tillægsaftale, der skulle modgå landbrugspakkens negative konsekvenser for vores miljøet, siger han.
 
 
 
Emneord: Landbrugspakke, Esben Lunde Larsen, Miljø- og Fødevareministeriet, Konservative, Regeringskrise
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 08.03.16 Jens Jørn Pedersen
    Landbrug og grøn tillægsaftale

    Landbrugspakken
    Vi har været vidner til en uskøn behandling af danske landmænds muligheder for at ødelægge vandmiljøet og naturen.

    Generel problemstilling omkring vor natur og landbrugsjord
    Landbrugsjorden var oprindelig uberørt natur. Jorden blev opdyrket og indholdet i jorden af kvælstof og mineraler blev brugt af planterne/kulturplanterne til at producere det anvendelige. Nogle planter opfanger selv kvælstof fra luften, andre kan kun anvende indholdet i jorden. Mængden af mineraler og kvælstof der anvendes af kulturplanterne afhænger af en mængde faktorer såsom kulturplanternes beskaffenhed, jordtemperaturen, sollys, jordens fugtighedsgrad, mængden af kvælstof tilgængelig for planterne, mængden af mineraler tilgængelig for planterne etc. etc.
    Jo mere liv, der er i jorden og jo mere plantemateriale (humus) der er i jorden, jo mere kvælstof og mineraler (under et kaldt næringsstoffer) kan jorden indeholde.
    Tilgængeligheden af mineraler og kvælstof afhænger af formen det findes i. Jo mere liv der er i jorden jo bedre kan planterne optage næringsstofferne. Jo mere liv der er i jorden jo mere næringsstof kan ophobes i jorden. Hvis livet i jorden uddør udvaskes næringsstofferne, hvorfor jorden skal være så plante- og mikroorganismeaktiv som muligt. Planterne skal også have mikroorganismerne til at hjælpe sig med at optage næringsstofferne.

    Naturgødning og kunstgødning
    Det gamle traditionelle landbrug anvendte recirkulering gødning og næringsstoffer. Hvis intet sælges fra landbruget, men alt anvendes på stedet, er det være en 100% recirkulation. Når man sælger fra i form af planter, kød og mælk, kommer en ubalance, hvor jorden over tid bliver udmarvet, fordi man sælger næringsstoffer fra. Kvælstoffet kan komme fra luften ved det rigtige valg af planter, men mineralerne, der sælges fra skal nødvendigvis føres tilbage – måske kunstigt?
    Tilføres mere næringsstof, end frasalget, så overgødskes.
    Landmændene overgødskede i mange år for et optimalt udbytte af jorden. Men den mængde næringsstof i overskud vil over tid blive udvasket fra jorden og ende i drikkevand og vandløb. Vandløbene ender til sidst i søer og havet.
    Overskudsnæringsstofferne bevirker en øget vækst i vandløb, søer og havet med mange ulemper i form af iltsvind og tilgroede søer og vandløb.

    Afvanding
    Gennem mange år arbejdede man med afvanding af potentielle landbrugsarealer, hvilket blev opfattet som store fremskridt. For at øge afvandingen af potentielle landbrugsarealer udrettede man vandløb for at øge gennemløbshastigheden, efterfølgende har man skåret de planter, der var og blev forøget ved udledning af vand fra landbruget.
    Ved at skære planterne i vandløbene øges vandhastigheden, men mulighederne for liv reduceret, da mikroorganismer og fisk ikke har nogen mulighed for at være i fred, hvor vandet ikke skyller. Således uddør livet i vandløbene og næringsstofferne udledes til søerne, der gror til over tid på grund af den øgede næringsstofmængde. Planterne dør og danner bundslam, der fra tid til anden bryder op og afgasser (nedbrydningsgasser som f.eks. metan). Når gassen bryder ud opbruges al ilten, og fiskene dør.

    Næringsstofbalance
    Vi har set i forløbet om landbrugspakken nogle beregninger over, hvor megen overskud af næringsstof de ender i brønde, bække, åer, søer og havet.
    Videnskabsfolk beregnede disse udledninger vel vidende, at det er umuligt, da det ikke er en eksakt videnskab. Det er mange faktorer, der gør sig gældende. Som tidligere nævnt er faktorer som sol, temperatur, fugtighed, plantevalg samt meget andet. Men et er sikkert overskuddet af næringsstoffer ender i brønde og vandløb og til sidst i havet.
    Helt tilbage i 1960’erne gjorde en amerikansk biolog/økolog, E.P.Odum gældende, at vi skulle bremse op, da naturen ikke kunne fortsætte med at absorbere vore ændringer. Nu er det 55 år siden, og landmænd og politikere tager det stadig ikke alvorligt. Det er netop den interessekonflikt der har udspillet sig vedrørende Eva Kjer Hansens landbrugspakke.

    Dansk landbrug
    Før 1920 var dansk landbrug økologisk, men i perioden omkring 1920 kom kunstgødning ind i billedet. Mange landmænd var imod, men presset blev for stort, så alle begyndte at anvende kunstgødning og kemikalier i planteproduktionen.
    Landmændene i begyndelsen af det 20’nde århundrede vidste, hvor vigtigt det var at have forskellige afgrøder på en bestemt mark med 7 holdskift, så jorden kunne regenerere mellem de forskellige afgrøder, som: sukkerroer, græs, byg, hvede, kålrabi, raps og rug. Dette skift mellem afgrøderne betød jordens regenerering og at planteartsbestemte sygdomme ikke kunne overleve. Dermed var sygdomsangreb reduceret væsentligt. Nu driver man ofte landbrug med den samme afgrøde år efter år, hvilket betyder, at man tvinges til at sprøjte med plantegifte og gifte mod mikroorganismer. Jorden dør og bliver til et vækstmedie der styres med kemi. Kemioverskuddet går til vandløb og drikkevand.

    Landbrugets konkurrence
    Jordens befolkning øges, alle skal have noget at spise, der skal være så billigt som muligt, så den væsentligste kvalitet ved fødevarer den lave pris. Landbrugets konkurrence er således pris frem for kvalitet. Priskonkurrencen dræber landbruget!
    Mine bedsteforældre havde i begyndelsen af det 20’ne århundrede en ”gård” på ca. 15 ha. Det kunne de leve af ved hjælp af to medhjælpere ude om sommeren og 1 til 2 medhjælpere inde. Min bedstefar kunne således få tid til at være medorganisator af lokalsamfundet. Nu har en landmand 400 ha er alene om driften, er han gift, arbejder konen som lærer for økonomien.

    Monokulturelle landbrug
    Fra dynamiske landbrug med høns, ænder, grise, får, heste, kør og evt. plantesalg, har man nu industrielle landbrug, der specialiserer sig i f.eks. brødkorn, sukkerproduktion, mælkeproduktion eller svineproduktion.
    Landmændene påstår, at de passe på naturen, men realiteten er, at de bruger naturen til deres produktion, og bankerne sidder bagved og presser på. Begge parter uden en egentlig bevidsthed om naturen og dens balance.

    Konkurrence og organisering
    Landbruget har ladet sig forlede til økonomisk konkurrence med store nationer med kæmpearealer. Til den konkurrence har man i starten etableret andelsselskaber for at effektivisere og samarbejde i konkurrence med godsejerne. Hvert andelsselskab havde egen mejeri og slagteri, hvorfra de solgte produkterne, der hovedsageligt var unikaer, da man konkurrerede mod nabomejeriet om de bedste produkter.
    I midten af det forrige århundrede begyndte selskaber at opkøbe mejerier og slagterier for at slå dem sammen til større og mere effektive enheder.
    Problemet blev, at selskaberne har overtaget landbrugsprodukterne, hvor landmændene producerer til mindre og mindre priser, og selskabernes indtjening øges med store lønninger til ledelse og bestyrelse. Således er landmændene blevet sorteper i deres egen organisering med konkurser til følge.

    Landbrugspakkens ”kvælstofregnskab”
    Jo mere kvælstof der spredes på marken, jo mere kommer ud i vandmiljøet. Man har gjort det til en politisk sag, om det er en god ide eller ej. Det politiske ligger blot i, om man vil prioritere landbrugets konkurrence eller verdens vandmiljø. Ved denne prioritering gælder det åbenlyst, at landmænd og de borgerlige partier vil tage mere hensyn til priser og konkurrenceevne end hensynet til naturen/miljøet.
    Grunden er fejltagelsen for 95 år siden, hvor man indførte kemien i landbruget og efterfølgende industrialisering.
    Fremstil dansk unika frem for masse!

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også