Esben Lunde Larsen ny miljø- og fødevareminister

Ulla Tørnæs overtager Lunde Larsens post som uddannelses- og forskningsminister, oplyser statsministeren.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vælger at bruge Eva Kjer Hansens (V) afgang som miljø- og fødevareminister til at lave en mindre rokade.
 
Den nuværende uddannelses- og forskningsminister, Esben Lunde Larsen (V), er udnævnt til ny miljø- og fødevareminister. I stedet for Esben Lunde Larsen bliver Ulla Tørnæs (V) udnævnt til ny uddannelses- og forskningsminister.
 
Det oplyser statsminister Lars Løkke Rasmussen (V):

Se flere historier om regeringskrisen her

Vi samler historierne om regeringskrisen på denne side. 

- Ny miljø- og fødevareminister bliver Esben Lunde Larsen, og ny uddannelses- og forskningsminister bliver Ulla Tørnæs, som jeg har valgt at kalde hjem fra Europaparlamentet. 

- Det betyder, at Morten Løkkegaard udtræder af Folketinget for på ny at blive medlem af Europaparlamentet, og at Jakob Engel-Schmidt kommer i Folketinget igen, skriver Lars Løkke Rasmussen på Facebook.
 
Det, der lignede en udskiftning af én minister, er dermed blevet til en større omfordeling af posterne i Venstre - både på ministerholdet, i Europaparlamentet og i folketingsgruppen.  Der har været spekuleret i, at Esben Lunde Larsen ville blive flyttet væk fra posten som uddannelses- og forskningsminister, fordi han er kommet i problemer efter plagiat-beskyldninger. Esben Lunde Larsen har afvist beskyldningerne, og sagen er ikke afsluttet endnu. 
 
Praksisudvalget på Københavns Universitet er i øjeblikket ved at undersøge Esben Lunde Larsens ph.d.-afhandling, efter at der er blevet fundet fem eksempler på plagiat og selvplagiat i den akademiske opgave.

Ministeren bad efter rygter og skriverier i pressen Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet undersøge afhandlingen, hvorefter fakultetet har sat udvalget på sagen.

Hvis det viser sig, at Esben Lunde Larsen har gjort sig skyldig i plagiat, vil det være meget svært at fortsætte på posten som uddannelses- og forskningsminister.  Sagen vil dog måske få mindre opmærksomhed, hvis han ikke længere er i spidsen for forskningsindsatsen i Danmark.
 
På Facebook skriver Esben Lunde Larsen efter meddelelsen fra Lars Løkke Rasmussen:
 
- Takker for statsministerens tillid og udnævnelse til ny minister. Det er en meget spændende opgave - ikke mindst når man som jeg har siddet i begge udvalg i Folketinget. Glæder mig til samarbejdet med de politiske partier. Er nu på vej til Amalienborg. God dag til jer alle, skriver Esben Lunde Larsen.
 
 
BLÅ BOG: Esben Lunde Larsen får sin anden ministerpost
Uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen bliver efter otte måneder miljø- og fødevareminister.
 
Navn: Esben Lunde Larsen
Alder: 37 år
Fødested: Skjern 
Søn af: Landmand Knud Helge Larsen og kontorassistent Anna Grethe Larsen. 
 
Uddannelse: 
Erhvervs-Ph.d., Københavns Universitet og Grundtvigsk Forum, 2013.
Cand.theol., Københavns Universitet, 2008.
 
Karriere: 
Politisk medarbejder i Venstres folketingsgruppe på Christiansborg fra 2001 til 2007. 
Efterskolelærer på Sædding Efterskole fra 1998 til 1999.
Medlem af byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune fra 2006-2013 og viceborgmester samme sted fra 2009-2013.
Folketingsmedlem for Venstre i Vestjyllands Storkreds fra 15. september 2011.
Uddannelses- og forskningsminister fra 28. juni 2015 til 29. februar 2016. Herefter miljø- og fødevareminister.
 
Kilder: ft.dk og ufm.dk
 
/ritzau/
 
Emneord: Regeringskrise, Ulla Tørnæs, Esben Lunde Larsen, Jakob Engel-Schmidt, Morten Løkkegaard, Ministerrokade, Lars Løkke Rasmussen
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 01.03.16 Jens Jørn Pedersen
    Landbrug og de forhånden værende principper

    Landbrugspakken og Eva Kjer Hansen
    Vi har været vidner til en uskøn behandling af danske landmænds muligheder for at ødelægge vandmiljøet og naturen.

    Generel problemstilling omkring vor natur og landbrugsjord
    Landbrugsjorden var oprindelig uberørt natur. Jorden blev opdyrket og indholdet i jorden af kvælstof og mineraler blev brugt af planterne/kulturplanterne til at producere det anvendelige. Nogle planter opfanger selv kvælstof fra luften, andre kan kun anvende indholdet i jorden. Mængden af mineraler og kvælstof der anvendes af kulturplanterne afhænger af en mængde faktorer såsom kulturplanternes beskaffenhed, jordtemperaturen, sollys, jordens fugtighedsgrad, mængden af kvælstof tilgængelig for planterne, mængden af mineraler tilgængelig for planterne etc. etc.
    Jo mere liv, der er i jorden og jo mere plantemateriale (humus) der er i jorden, jo mere kvælstof og mineraler (under et kaldt næringsstoffer) kan jorden indeholde.
    Tilgængeligheden af mineraler og kvælstof afhænger af formen det findes i. Jo mere liv der er i jorden jo bedre kan planterne optage næringsstofferne. Jo mere liv der er i jorden jo mere næringsstof kan ophobes i jorden. Hvis livet i jorden uddør udvaskes næringsstofferne, hvorfor jorden skal være så plante- og mikroorganismeaktiv som muligt. Planterne skal også have mikroorganismerne til at hjælpe sig med at optage næringsstofferne.

    Naturgødning og kunstgødning
    Det gamle traditionelle landbrug anvendte recirkulering gødning og næringsstoffer. Hvis intet sælges fra landbruget, men alt anvendes på stedet, er det være en 100% recirkulation. Når man sælger fra i form af planter, kød og mælk, kommer en ubalance, hvor jorden over tid bliver udmarvet, fordi man sælger næringsstoffer fra. Kvælstoffet kan komme fra luften ved det rigtige valg af planter, men mineralerne, der sælges fra skal nødvendigvis føres tilbage – måske kunstigt?
    Tilføres mere næringsstof, end frasalget, så overgødskes.
    Landmændene overgødskede i mange år for et optimalt udbytte af jorden. Men den mængde næringsstof i overskud vil over tid blive udvasket fra jorden og ende i drikkevand og vandløb. Vandløbene ender til sidst i søer og havet.
    Overskudsnæringsstofferne bevirker en øget vækst i vandløb, søer og havet med mange ulemper i form af iltsvind og tilgroede søer og vandløb.

    Afvanding
    Gennem mange år arbejdede man med afvanding af potentielle landbrugsarealer, hvilket blev opfattet som store fremskridt. For at øge afvandingen af potentielle landbrugsarealer udrettede man vandløb for at øge gennemløbshastigheden, efterfølgende har man skåret de planter, der var og blev forøget ved udledning af vand fra landbruget.
    Ved at skære planterne i vandløbene øges vandhastigheden, men mulighederne for liv reduceret, da mikroorganismer og fisk ikke har nogen mulighed for at være i fred, hvor vandet ikke skyller. Således uddør livet i vandløbene og næringsstofferne udledes til søerne, der gror til over tid på grund af den øgede næringsstofmængde. Planterne dør og danner bundslam, der fra tid til anden bryder op og afgasser (nedbrydningsgasser som f.eks. metan). Når gassen bryder ud opbruges al ilten, og fiskene dør.

    Næringsstofbalance
    Vi har set i forløbet om landbrugspakken nogle beregninger over, hvor megen overskud af næringsstof de ender i brønde, bække, åer, søer og havet.
    Videnskabsfolk beregnede disse udledninger vel vidende, at det er umuligt, da det ikke er en eksakt videnskab. Det er mange faktorer, der gør sig gældende. Som tidligere nævnt er faktorer som sol, temperatur, fugtighed, plantevalg samt meget andet. Men et er sikkert overskuddet af næringsstoffer ender i brønde og vandløb og til sidst i havet.
    Helt tilbage i 1960’erne gjorde en amerikansk biolog/økolog, E.P.Odum gældende, at vi skulle bremse op, da naturen ikke kunne fortsætte med at absorbere vore ændringer. Nu er det 55 år siden, og landmænd og politikere tager det stadig ikke alvorligt. Det er netop den interessekonflikt der har udspillet sig vedrørende Eva Kjer Hansens landbrugspakke.

    Dansk landbrug
    Før 1920 var dansk landbrug økologisk, men i perioden omkring 1920 kom kunstgødning ind i billedet. Mange landmænd var imod, men presset blev for stort, så alle begyndte at anvende kunstgødning og kemikalier i planteproduktionen.
    Landmændene i begyndelsen af det 20’nde århundrede vidste, hvor vigtigt det var at have forskellige afgrøder på en bestemt mark med 7 holdskift, så jorden kunne regenerere mellem de forskellige afgrøder, som: sukkerroer, græs, byg, hvede, kålrabi, raps og rug. Dette skift mellem afgrøderne betød jordens regenerering og at planteartsbestemte sygdomme ikke kunne overleve. Dermed var sygdomsangreb reduceret væsentligt. Nu driver man ofte landbrug med den samme afgrøde år efter år, hvilket betyder, at man tvinges til at sprøjte med plantegifte og gifte mod mikroorganismer. Jorden dør og bliver til et vækstmedie der styres med kemi. Kemioverskuddet går til vandløb og drikkevand.

    Landbrugets konkurrence
    Jordens befolkning øges, alle skal have noget at spise, der skal være så billigt som muligt, så den væsentligste kvalitet ved fødevarer den lave pris. Landbrugets konkurrence er således pris frem for kvalitet. Priskonkurrencen dræber landbruget!
    Mine bedsteforældre havde i begyndelsen af det 20’ne århundrede en ”gård” på ca. 15 ha. Det kunne de leve af ved hjælp af to medhjælpere ude om sommeren og 1 til 2 medhjælpere inde. Min bedstefar kunne således få tid til at være medorganisator af lokalsamfundet. Nu har en landmand 400 ha er alene om driften, er han gift, arbejder konen som lærer for økonomien.

    Monokulturelle landbrug
    Fra dynamiske landbrug med høns, ænder, grise, får, heste, kør og evt. plantesalg, har man nu industrielle landbrug, der specialiserer sig i f.eks. brødkorn, sukkerproduktion, mælkeproduktion eller svineproduktion.
    Landmændene påstår, at de passe på naturen, men realiteten er, at de bruger naturen til deres produktion, og bankerne sidder bagved og presser på. Begge parter uden en egentlig bevidsthed om naturen og dens balance.

    Konkurrence og organisering
    Landbruget har ladet sig forlede til økonomisk konkurrence med store nationer med kæmpearealer. Til den konkurrence har man i starten etableret andelsselskaber for at effektivisere og samarbejde i konkurrence med godsejerne. Hvert andelsselskab havde egen mejeri og slagteri, hvorfra de solgte produkterne, der hovedsageligt var unikaer, da man konkurrerede mod nabomejeriet om de bedste produkter.
    I midten af det forrige århundrede begyndte selskaber at opkøbe mejerier og slagterier for at slå dem sammen til større og mere effektive enheder.
    Problemet blev, at selskaberne har overtaget landbrugsprodukterne, hvor landmændene producerer til mindre og mindre priser, og selskabernes indtjening øges med store lønninger til ledelse og bestyrelse. Således er landmændene blevet sorteper i deres egen organisering med konkurser til følge.

    Landbrugspakkens ”kvælstofregnskab”
    Jo mere kvælstof der spredes på marken, jo mere kommer ud i vandmiljøet. Man har gjort det til en politisk sag, om det er en god ide eller ej. Det politiske ligger blot i, om man vil prioritere landbrugets konkurrence eller verdens vandmiljø. Ved denne prioritering gælder det åbenlyst, at landmænd og de borgerlige partier vil tage mere hensyn til priser og konkurrenceevne end hensynet til naturen/miljøet.
    Grunden er fejltagelsen for 95 år siden, hvor man indførte kemien i landbruget og efterfølgende industrialisering.
    Fremstil dansk unika frem for masse!

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også