Ny ESCO aftale giver årlig driftsbesparelse, vedligehold af gadebelysningen og lysdæmpning om natten.

ESCO-aftale giver nye gadelygter og sparer penge og CO2

Kommune indgår en 15-årig ESCO-aftale om renovering, drift og vedligehold af kommunens vejbelysning. Aftalen giver en årlig driftsbesparelse på cirka 4,75 millioner kroner, og samtidig er den energibesparende belysning godt nyt for miljøet. Gadelyset dæmpes om natten.

ESCO står for Energy Service Company, og forkortelsen dækker over et samarbejde mellem en offentlig myndighed og en privat operatør på energiområdet. Den eksterne partner udfører energirenoveringen og garanterer samtidig for, at de lovede energibesparelser opnås. Dermed finansierer besparelserne investeringen.

Deltag i Markedsmatch for Sundhed & Velfærd

Den 4. november 2015 er der Markedsmatch for Sundhed & Velfærd på UCSJ Campus Roskilde. 
 
Offentlige aktører fortæller om behov og visioner, og private aktører præsenterer deres produkter, servicekoncepter eller iværksætterprojekter. I løbet af dagen bliver offentlige og private aktører matchet for at sætte en konstruktiv dialog i gang, og dagen slutter med at deltagerne deler de konkrete resultater af dagens dialoger.
 

Aftalen betyder, at firmaet i 2014-16 udskifter cirka halvdelen af de i alt 11.000 eksisterende gadelygter med nye energibesparende LED-armaturer. Opgaven løses med afsæt i kommunens vejbelysningsplan og på baggrund af EU´s ECO designdirektiv, der forbyder køb af kviksølvlyskilder fra 2015.

Formand for Teknik- og miljøudvalget, Kurt Andreassen, ser frem til fornyelsen af gadelygterne – noget, der er tiltrængt mange steder.
 
- Det bliver fint at få udskiftet de gamle master med nye, samtidig med at vi får en bedre belysning og sparer på elregningen. Det er fornuftigt at investere i energibesparende tiltag, når den samlede investering er tjent hjem på under 13 år, siger Kurt Andreassen.
 
Målet med ESCO-udbuddet er, foruden den store energibesparelse, også at forny gadelygterne og tilgodese belysningskravene af hensyn til både trafiksikkerheden og borgernes tryghed. Første skridt blev taget allerede i juni 2012, hvor byrådet besluttede, at kommunen skulle overtage drift- og vedligehold af belysningen, også på de private fællesveje.
 
Et andet mål med udbuddet er at skabe bedre sammenhæng og harmonisering af gadelygterne, så de kommer til at fremstå mere æstetisk og arkitektonisk ens, når de gamle træ- og gittermaster skiftes ud.
 
Fakta 
 
Belysningen udskiftes område for område: 
 
- I 2014 renoveres belysningen i Hadsten og Søften.
 
- I 2015 renoveres belysningen i Hinnerup, Grundfør, Selling, Ødum, Hadbjerg og Voldum.
 
- I 2016 renoveres belysningen i de øvrige byer i kommunen, hvor der er kviksølvslyskilder eller en potentiel energibesparelse, der kan finansiere udskiftningen.
 
Lyset dæmpes om natten 
 
Hvor borgerne i dag nogle steder kan opleve, at hver anden lampe er slukket om natten, vil man med de nye LED-lamper opleve, at de er tændt i hele lygtetændingstiden, blot med natdæmpning i tidsrummet mellem kl.23.00 og kl.05.00.
 
Emneord: ESCO, Gadelys, Vejbelysning, Driftsbesparelse, OPS, Co2
Favrskov Kommune på DenOffentlige.dk Favrskov Kommune
Aktivitet: Artikler: 14 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også