Et år efter Papes bandepakke: Kommuner løber stadig panden mod rockermuren

Bandepakken skulle gøre det nemmere at lukke rockerborge. - Svært i praksis, siger flere kommuner.

Pape kaldte det "en jernæve mod rockerne" men snart et år efter at 'Bandepakke III' og den nye lovgivning blev taget i brug, slås flere hovedstadskommuner stadig med at få rockerne til at forlade deres klubhuse og kommunen permanent. Det viser en rundringning blandt de hovedstadskommuner, der havde aktive rockerborge sidste år, som P4 København har lavet.

Kommunerne har blandt andet fået mulighed for at smide rockere ud af deres klubhuse tre måneder ad gangen med det såkaldte samlingsstedsforbud. Forbuddet kan kommunen aktivere, hvis rockerne er til ulempe eller skaber utryghed hos naboerne.

Få overblik fra DenOffentlige

DenOffentlige er nyheder, debat og videndeling uden betalingsmur

Prøv vores nyhedsbrev og bliv opdateret på Danmarks udvikling og udfordringer hver dag.  

Men det er slet ikke nok, lyder det fra Hillerød, Egedal og Hvidovre kommuner, der alle forgæves har forsøgt at komme af med de uønskede beboere med bandepakkens nye værktøjer. Enten er det for svært at påvise utrygheden, eller også vender rockerne bare tilbage igen, når forbuddet ender.

- Borgerne er meget utrygge og vi har ikke noget værktøj, der kan ændre på situationen, som den er nu. Borgerne forventer, at vi gør noget. Men så skal der ændres på nogle ting i loven, siger Karsten Søndergaard (V), der er borgmester i Egedal til P4 København.

LÆS MERE OM bandepakken

I netop Egedal arbejder kommunen nu tæt med Nordsjællands Politi om at indsamle hændelser fra døgnrapporterne, der kan påvise, at rockergruppen Satudarah er til gene for naboerne.

Samme problemstilling oplever man i Hillerød Kommune, hvor ingen naboer har klaget til kommunen eller politiet over Bandidos-rockernes tilstedeværelse. Det har fået kommunalbestyrelsen til at skrive et åbent brev til justitsminister Søren Pape Poulsen (C) om, at bandepakken ikke giver kommunen mulighed for at komme af med rockerne.

"Vi har undersøgt mulighederne for at få borgen lukket ved at anvende Bandepakke III og Planloven. Her står det desværre tydeligt for os, at de nugældende love og aftaler ikke giver os det tilstrækkelige værktøj til at få lukket rockerborgen." - lyder det i brevet til Søren Pape Poulsen.

I Hvidovre har man også skrevet et åbent brev til justitsministeren. Her ønsker man - ligesom i Egedal og Hillerød - en skærpelse af lovgivningen, fortæller 2. viceborgmester Steen Ørskov (C).

- Vi opfordrer justitsministeren til at få sine klogeste hoveder til at se, om man kan strække lovgivningen yderligere. For vi kan ikke løse problemstillingen med den lovgivning, der er nu, og det er frustrerende på vegne af borgerne, der er utrygge, siger han til P4 København.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra justitsminister Søren Pape Poulsen.

Emneord: Rocker- og bandepakke, Rockermiljøer, Rockere, Søren Pape Poulsen, Justitsministeriet, Planlov, 240518
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1808 | Events: 7 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også