Hvordan øger man motivationen blandt folkeskolens ældste elever, så endnu flere bliver bedre forberedt til at tage en ungdomsuddannelse? Det har Aabenraa Kommune søgt svar på ved en række udviklingsprojekter, som har fundet sted i skoleåret 2013/2014.
Stubbæk Skole har skabt sin helt egen model. Lærerne Anette Vinther og Michael Beck har gennemført 8. årgangs undervisning bl.a. ved hjælp af systematisk brug af holddannelse, to-lærersystem, udbredt projektundervisning og ved at involvere relevante virksomheder.
- Der har været fokus på at få skabt sammenhæng mellem hverdagen på skolen og det, eleverne skal ud i efter skoletiden. Det vil bl.a. sige, at undervisningen har været noget helt andet end traditionel tavleundervisning, pointerer skoleleder Lone Thaysen.
Konkret har de to lærere udviklet projekter, hvor de forskellige fag er tænkt ind. Et eksempel er et samarbejde med en lokal tømrer, hvor eleverne tegnede og byggede en model af et hus – i et passende målestoksforhold. Sådan en øvelse involverer både fagene matematik, dansk, sløjd samt færdigheder som projektledelse, budgetlægning og samarbejde.
I denne uge op til sommerferien er eleverne i 8. årgang i gang med deres afsluttende projekt. Det overordnede tema er ”innovation”. Her arbejder de i hold med at få en god ide til noget, der kan gøre noget godt for andre mennesker samt at udvikle og virkeliggøre deres gode ide.
- Målet med at arbejde på denne måde har bl.a. været at gøre eleverne opmærksomme på de muligheder, der er inden for erhvervsuddannelserne og optimere overgangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne. Men målet har også været at gøre undervisningen mere praktisk og helhedsorienteret og at have fokus på, at eleverne opnår flere personlige og sociale kompetencer. Samtidig har det været meget vigtigt for os at fastholde et fagligt højt niveau, forklarer Lone Thaysen.
Hun pointerer, at de erfaringer, der nu er gjort med 8. årgang, for en stor dels vedkommende kan videreføres, når folkeskolereformen træder i kraft efter sommerferien. Ifølge den skal man bl.a. arbejde meget med holddeling, tværfaglighed og samarbejde med erhvervslivet.
Skolebestyrelsen støtter op om den eksperimenterende undervisning i 8. årgang, men er naturligvis klar over, at nogle forældre synes, det er en stor forandring:
- Det har været virkeligt positivt at opleve, hvordan fagene er blevet gjort levende på denne måde. Jeg er sikker på, eleverne meget bedre kan se, hvad de skal bruge f.eks. matematik til, når faget bliver sat i forbindelse med et konkret virksomhedsbesøg hos en tømrer, hvor de selv skal bygge et hus. De lærer ikke kun noget om dimensionering, men også om køb, salg, strategi og meget mere, fremhæver skolebestyrelsesformand Heidi Aakjær Nissen, der også føler sig sikker på, at det øger motivationen at arbejde på den måde.
Heidi Aakjær Nissen er selvstændig erhvervsdrivende i sit professionelle liv og skal være censor, når eleverne fremlægger deres årsprojekter torsdag 26. juni, hvilket hun glæder sig til.
