Børneminister: God idé med et klagested for børn

Det er umiddelbart en god idé med klageinstans for børn, som tager problemet gennem systemet, mener minister. Få overblik over hele sagen her.

Børn skal kun klage et sted over det offentliges behandling, og den instans skal overtage ansvaret for klagens gang gennem det juridiske virvar af danske klageinstanser hos kommunen, de sociale nævn og ankestyrelsen.


Sådan lyder opskriften til en bedre retsstilling for børn ifølge Børnesagens Fællesråd, og minister for børn, ligestilling og sociale forhold Manu Sareen (R) synes, at det umiddelbart lyder som en god idé.

- Jeg synes, at det lyder som en god idé, men vi er ved at undersøge området, så jeg kan ikke lægge mig fast en model på nuværende tidspunkt, siger Manu Sareen til Ritzau. 

- Der er mange indgange til at klage, og derfor har jeg bedt mine embedsmænd om at kigge på området, og om vi kan gøre det bedre, fortæller ministeren.

Opfordringen om en enkelt klageinstans kommer fra børneorganisationerne, efter at det søndag er kommet frem, at ni ud af 10 sager ved Børnekontoret under Ombudsmanden afvises, fordi klagen er havnet det forkerte sted.

Sidste år blev 719 ud af 769 klager afvist, skriver Berlingske på baggrund af en aktindsigt hos Ombudsmanden.

- Børn har brug for at blive taget alvorligt første gang og skal ikke henvises til at ringe til et andet sted, siger formand for Børnesagens Fællesråd René Skau Björnsson.

- Vi mener, at børn skal kunne ringe til en telefon, og derfra skal der være en person, som følger sagen helt til dørs, for ellers risikerer børnene at give op, siger han.

Ministeriet forventer at have undersøgelsen af børns muligheder for at klage færdig inden sommerferien. Undersøgelsen vil også se nærmere på omkostningerne ved de forskellige modeller.

- Jeg ønsker at gøre det bedst mulige for børnene, så hvis jeg og organisationerne kan blive enige om, at én klageindgang er det, så er det jo dumt ikke at gå ned ad den vej, siger Manu Sareen.

Regeringen etablerede i 2012 Ombudsmandens Børnekontor for at styrke børns rettigheder.

Hos Børnesagens Fællesråd anerkender man, at Ombudsmandens Børnekontor har været et godt tiltag for nogle børn og unge, men at der er behov for handling, så børn ikke falder ned mellem flere stole.

 

Børnesagens Fællesråd: Børn skal kun klage ét sted
Hvis en dreng er utilfreds med sit opholdssted, eller en handicappet pige er utilfreds med sin skole, skal de kunne nøjes med at klage ét sted, der skal kunne føre klagen hele vejen gennem systemet.

Sådan lyder det fra Børnesagens Fællesråd, som er en paraplyorganisation for 18 organisationer, der arbejder med børn og unge i Danmark.

- Børn har brug for at blive taget alvorligt første gang og skal ikke henvises til at ringe til et andet sted, siger formand René Skau Björnsson.

- Vi mener, at børn skal kunne ringe til en telefon, og derfra skal der være en person, som følger sagen helt til dørs, for ellers risikerer børnene at give op, siger han.

Udmeldingen kommer, fordi langt de fleste af alle de klager, der havner hos Ombudsmandens Børnekontor, bliver afvist.

Sidste år blev således 719 ud af 769 klager afvist. Det skriver Berlingske søndag. 

En del af sagerne bliver aldrig behandlet, fordi børnene først kan få deres sag taget op hos Ombudsmandens Børnekontor, når alle andre klagemuligheder er udtømt. 

Men det ved børn og unge sjældent, og der er behov for, at børn ikke skal spejde alene rundt i en "bureaukratisk verden", lyder det fra Børnesagens Fællesråd. 

Samme toner lyder fra Børns Vilkår, der blandt andet driver Børnetelefonen, hvor børn med problemer kan ringe ind.

- Det er fuldstændig uoverskueligt for et barn at finde rundt i de snørklede juridiske gange i det offentlige klagesystem, siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår. 

Regeringen indførte i 2012 børnekontoret for at styrke børns rettigheder, hvilket blandt andet kom i forlængelse af anbefalinger fra FN's Børnekomité. 

Hos Børnesagens Fællesråd anerkender man, at Ombudsmandens Børnekontor har været et godt tiltag for nogle børn og unge, men at der er behov for handling. 

- Vi skal sikre os, at man ikke falder ned imellem flere stole. Vi så for eksempel gerne, at børnekontoret fik udvidet sin funktioner, siger formand René Skau Björnsson.

Hos det statslige råd Børnerådet kalder næstformand Lisbeth Wilms de mange afviste klager bekymrende. 

Hun peger på, at der er behov et mere enkelt klagesystem samt bedre oplysning til børn og unge. 

Børnerådet vil nu tage de mange afvisninger op med ombudsmanden, inden man tager stilling til, hvad der helt konkret skal laves om.

 

Venstre: Én klageindgang kan lette børns liv
Venstre og DF er åbne for at give børn mulighed for kun at klage et sted, som Børns Vilkår foreslår. 

Der kan være god fornuft i at indføre én klageindgang for børn, der for eksempel vil klage over deres kommune eller skole, da det offentlige klagesystem kan være en jungle at finde rundt i.

Sådan lyder det fra Venstres børne- og familieordfører, Tina Nedergaard.

- Jeg kan godt lide tanken om én indgang, hvorefter systemet finder ud af, hvor sagen skal flyttes hen, for det kan være uoverskueligt for mange børn.

- Men det er samtidig vigtigt, at vi ikke bare bygger oven på det eksisterende system. Det skal ikke bare være en lappeløsning, siger Tina Nedergaard til Ritzau.

Berlingske skriver søndag, at op mod 93 procent af de klager, der havner hos Ombudsmandens Børnekontor, bliver afvist, hvilket blandt andet skyldes, at alle andre klagemuligheder ikke er udtømt.

De seneste to år har 1345 klaget til kontoret, hvoraf 121 sager efterfølgende er blevet behandlet.

Det har fået Børnesagens Fællesråd og Børns Vilkår til at foreslå, at børn fremover skal kunne nøjes med at klage et sted, fordi mange børn oplever at løbe panden mod en mur, når de klager.

Og det forslag kan der være fine perspektiver i ifølge Venstre, men partiet mener samtidig, at man skal finde ud af, hvorfor så mange børn overhovedet klager i første omgang.

- Vi kan ikke tillade os som samfund, at sager trækker ud i op til flere år, så er vi nødt til at se på, hvor systemet fejler, når så mange klager, siger Tina Nedergaard. 

Hos Dansk Folkeparti er man ligeledes ikke afvisende over, at børns klager kan blive samlet et sted. 

- Der er positive tanker i det, men jeg mener, at det er vigtigt, at reglerne bliver ensartet i hele landet, så alle får samme muligheder og rettigheder i forhold til at klage deres sag, siger familieordfører Karin Nødgaard (DF) til Ritzau. 

Minister for børn, ligestilling og sociale forhold Manu Sareen (R) siger søndag til Ritzau, at en klageindgang kan være en fin idé, men at hans embedsværk i øjeblikket er ved at undersøge hele området. 

 

FAKTA: Sådan fungerer Børnekontoret
Langt de fleste klager fra børn og unge bliver afvist, fordi de klager det forkerte sted. Læs om Børnekontoret

De fleste børn og unge, der klager til Ombudsmandens Børnekontor, får aldrig behandlet deres klage, fordi den bliver afvist på forhånd, skriver Berlingske.

Børnekontoret afviste sidste år at behandle 719 klager ud af i alt 769 klager fra børn og unge. De mange afvisninger skyldes, at børnene klager det forkerte sted, oplyser Ombudsmandens Børnekontor. Læs om konteret her:

* Børnekontoret er hos Folketingets Ombudsmand.

* Ombudsmandens Børnekontor blev oprettet i november 2012, efter at FN's børnekomité kritiserede Danmark for ikke at leve op til børnekonventionen.

* Som barn kan du klage over noget, du selv har oplevet. Som voksen kan du klage på vegne af et barn. De fleste henvendelser kommer fra voksne på vegne af børn.

* Børnekontoret kan ifølge ombudsmandsloven først gå ind i sager, når samtlige muligheder for at klage i kommunen, de sociale nævn og ankestyrelsen er udtømt. 

* Børnekontoret har for eksempel taget en sag op, hvor en 14-årig pige vil blive på den institution, hvor hun er anbragt, og ikke anbringes i en plejefamilie, som kommunen har besluttet.

* Kontoret har også behandlet en sag, hvor en anbragt 13-årig dreng klagede over, at han er anbragt på et opholdssted. Der er uro på opholdsstedet, og han ønsker at komme i familiepleje.

* Hvis Børnekontoret går ind i en sag, kan det ifølge Børns Vilkår alene tjekke, om lovgivningen er overholdt. 

* Børnekontoret kan for eksempel ikke vurdere en skoleleders skøn i eksempelvis en mobbesag på baggrund af en henvendelse fra et barn.

* Sverige har en decideret børneombudsmand, der har beføjelser til at gribe ind, hvis børn bliver mobbet eller krænket, oplyser Børns Vilkår.

* De seneste to år er i alt 1224 klager blevet afvist, mens 121 klager er blevet godkendt til behandling, viser en opgørelse over sagsbehandlingen hos Ombudsmandens Børnekontor, som Berlingske har fået aktindsigt i.

* Telefonnummeret til børnekontor et er 33 13 25 12.

/ritzau/

 

/ritzau/

 

 

Emneord: Børnesagen, Klager fra børn, Børn og unges ret til at klage, Klageinstanser, Børneombudsmand, Ombudsmand
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6958

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også