Direktør Annette Ernst Lauridsen

Et opgør med det frie gymnasievalg er nødvendigt

I starten af oktober 2020 skal første udkast til en ny lov om elevfordeling på det gymnasiale område ligge klar. Lovudkastet er ventet med længsel, og der er mange forhåbninger til, hvad denne nye lov skal kunne bidrage til.

På AARHUS TECH forventer vi en lov, der sikrer bæredygtige vilkår for samtlige gymnasier i kommunen og sætter en stopper for den eksisterende polarisering af elever i ”brune” og ”hvide” gymnasier. Behovet er både akut og stort.

Der har været lokale forsøg på at dæmme op for den tiltagende opdeling i ”brune” og ”hvide” gymnasier i Aarhus. I januar 2020 indgår institutionerne i Fordelingsudvalg Øst en KUO-aftale (en begrænsning i optag af elever fra kombinerede udlejningsområder). Aftalen betyder, at man som institution ikke kan optage KUO-elever, hvis institutionens samlede andel af KUO- elever overstiger 10 procent af den samlede STX- elevgruppe. 

På AARHUS GYMNASIUM udgør KUO-eleverne mere end 10 procent, og på den baggrund måtte AARHUS GYMNASIUM, Tilst i år vinke farvel til 27 elever, der havde skolen som første prioritet. 

Regionen svigter sit ansvar

Både politikere og flere veletablerede STX-gymnasier havde alle muligheder for at gøre 2020 til året, hvor skåltaler kunne materialisere sig. Det startede lovende, da regionen i januar præsenterede en stram kapacitetsstyring, de indsendte til ministeren. Kapacitetsstyringen havde til hensigt at begrænse de enkelte gymnasiers elevkapacitet og dermed begrænse gymnasiernes mulighed for at lave elevhugst hos hinanden.

Det tog desværre bare to måneder for regionen at lave en komplet kovending. Regionen skiftede fokus fra elevsammensætning og sammenhængskraft til det frie skolevalg og merkapacitet.  Eleverne skulle nu have frit skolevalg, og de overansøgte gymnasier skulle sættes op i kapacitet. 

Samtidig tilsidesætter flere af de overansøgte gymnasier regionens anbefaling om at udskyde brugen af ventelisterne til tre måneder efter skolestart. Fulgte man regionens anbefaling, kunne eleverne lande, slå rod og tage et informeret og begrundet gymnasievalg. Denne anbefaling ignorerer flere gymnasier og får på den baggrund klasser med 29,5 elever, selvom der er sat et klasseloft på 28. AARHUS GYMNASIUM har allerede sagt farvel til ti elever på den baggrund. 

Politisk ansvarlighed og mod

Det er tydeligt, at regionale politikere og lokale gymnasier hverken vil eller formår at modarbejde den stigende polarisering, vi ser i Aarhus. Det nødvendige og rigtige modsvar hertil ligger i en ny, ansvarsbevidst lovgivning. 

Fra AARHUS TECH er anbefalingen klar. Lad den nye lov finde sit diktum i distriktsskoler og en stram kapacitetsstyring. Med distriktsskoler gør man det umuligt for elever at søge væk fra det gymnasium, der er geografisk nærmest, som det er tilfældet i dag. Med en stram kapacitetsstyring sikrer man gymnasierne mod en voldsom elevhugst, som bl.a. ventelisterne afstedkommer i dag. Distriktsskoler sikrer også, at skolen spejler det omkringliggende samfund, og i Aarhus ville det give en balanceret elevtilgang - også i Tilst.

Med distriktsskoler og kapacitetsstyring sikrer vi sammenhængskraft på tværs af etniske, sociale og kulturelle forskelligheder og undgår parallelsamfund. Her findes den bæredygtige model, der sikrer sammenhængskraft på gymnasier i hele landet.

 

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 30.09.20 Uddannelse
    Syv fremragende undervisere bliver hyldet med Undervisningsprisen

    H.K.H Kronprinsesse Mary og uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen uddeler Undervisningsprisen til syv af Danmarks dygtigste undervisere. Underviserne, der i alt modtager 3,5 mio. kr., bliver hyldet for deres evne til at inddrage, inspirere og pirre nysgerrigheden hos de studerende

  • 27.09.20 Uddannelse
    Alt for mange elever består ikke dansk og matematik

    Op mod hver tiende elev består ikke folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik. Det er triste tal, som er uforandrede i de sidste 5 år, mener Dansk Industri, som nu foreslår, at der årligt sættes 200 millioner kroner af til de af landets skoler, hvor flest dumper i de to vigtige fag.

  • 27.09.20 Uddannelse
    Gymnasieelever: Høje karakterer er vigtigere end venner og at lære noget nyt

    Hver fjerde gymnasieelev har større fokus på at få høje karakterer end på gode venner og muligheden for at lære noget nyt. Det viser en undersøgelse blandt elever, der er i gang med sidste år i gymnasiet. Uddannelses- og forskningsministeren er klar til at lave optagelsessystemet om.

  • 20.08.20 Uddannelse
    Ny uddannelse med løn skal give akademikere mulighed for at blive pædagoger

    Mens det er svært for mange akademikere at få fodfæste på arbejdsmarkedet, er der mangel på pædagoger. Forslag om ny merituddannelse, der støttes af to københavnske borgmestre, kan gøre bachelorer til pædagoger på godt to år med løn under uddannelsen.

  • 29.07.20 Uddannelse
    Kvinderne mangler på STEM-studierne

    Trods et øget fokus på at få flere kvinder til at vælge en STEM-uddannelse, ser vi i år kun en meget lille stigning i andelen af kvindelige studerende på STEM-uddannelserne. Det ærgrer Ledernes uddannelseschef, Thomas Christensen.