Etisk Råd i ny rapport: Alvorligt syge behandles vidt forskelligt

Etisk Råd mener, at sundhedssystemet forskelsbehandler patienterne. Ny rapport giver en ny vinkel på ulighed i sundhed. Hent rapporten her.

Slemt syge mennesker, der langsomt kvæles af lungesygdommen KOL, og unge og ofte selvmordstruede skizofrene forskelsbehandles i sundhedsvæsenet.

Det samme gør andre patientgrupper, mens sundhedssystemet er meget optaget af ny medicin, og stærke patientforeninger spiller en nøglerolle. 

Det slår Det Etiske Råd fast i en ny rapport (vedhæftet under artiklen)

Følg sundhedsdebatten

Vi samler de væsentlige historier fra sundhedsområdet lige her. 

Vær med i temaet - bliv redaktør på DenOffentlige. Skriv til os for at høre mere

- Der er patientgrupper, som der ikke er nogen særlig indsats overfor, og der er mange oversete lidelser i sundhedsvæsenet, siger DTU-professor og miljøøkonom Kirsten Halsnæs, der er formand for arbejdsgruppen bag den nye rapport. 

Rådet bruger som eksempler lungekræft, KOL, skizofreni og den sjældne muskelsvindsygdom SMA til at dokumentere ulighederne. Mens den dyre medicin Spinraza bruges til små fremskridt hos spædbørn med SMA, så overses KOL-patienter og skizofrene. 

- Personalemangel bremser virksom samtalebehandling til unge med skizofreni. Også selv om det ville betyde færre dyre genindlæggelser, siger Gorm Greisen, formand for Det Etiske Råd samt overlæge og professor.

- Så når politikerne slår ud med armene og siger, at ny medicin skal der være råd til, så er det en gratis omgang på baren, men hvor man går fra regningen. Så ender den bare hos svagere patienter uden stærke patientforeninger, siger han. 

Både han og Kirsten Halsnæs peger på, at der mange steder i det sundhedsvæsen, der bredt set skulle hjælpe alle bedst muligt, i stedet opstår en ond spiral.

- Når et område har politisk medvind, følger der flere penge med. Forskningen styrkes, de bedste læger søger derhen, og patientforeningen vokser. Mens andre områder overses. 

- Men i et offentligt sundhedsvæsen burde der jo netop være en modvægt mod den skæve proces, siger Gorm Greisen.

Det Etiske Råd efterlyser derfor et ny behandlingsråd på linje med Medicinrådet. Det skal sikre, at pengene bruges bedst muligt. 

Men først og fremmest efterlyser rådet et langt bedre overblik end nu over, hvad vi reelt får for de mere end 110 milliarder, der bruges årligt på sundhedsvæsenet.

 
FAKTA: ETISK RÅDS KONKLUSIONER:
Det Etiske Råd vurderer i lighed med en række læger og eksperter, at der forekommer betydelig og uretfærdig forskelsbehandling i det danske sundhedsvæsen. Det har aktører inden for især det psykiatriske område peget på i mange år
 
» Der mangler viden om problemets eksistens og alvor. Det Etiske Råd har undersøgt prioriteringen nærmere på fire områder og finder, at der her er meget stor forskel på prioriteringen af forskellige patientgrupper. Det peger på, at når man bliver syg, afhænger kvaliteten af ens behandling i høj grad af, hvilken sygdom man lider af
 
» Manglen på viden betyder, at uretfærdig prioritering ikke opdages, at sundhedsvæsen og politikere mangler et grundlag for den løbende prioritering, og at det er svært at gennemskue rimeligheden af forskellige gruppers ønsker og krav. Et sådant system tillader i for høj grad interessevaretagelse på bekostning af en gennemtænkt og retfærdig fordeling af ressourcerne
 
» Sundhedsvæsenet mangler en styring, der kan fremme retfærdig prioritering mellem patientgrupper. Forskellig prioriteringspraksis for fx medicin og pleje tillader, at vigtige indsatser kan fortrænges af mindre vigtige indsatser
 
» Det Etiske Råd peger på Medicinrådet som et vellykket første skridt hen imod en mere retfærdig prioriteringspraksis
 
» Det Etiske Råd fremsætter anbefalinger, der sigter på at fremme en retfærdig prioritering i det danske sundhedsvæsen, se neden for
 
» Det Etiske Råd udtaler sig ikke om, hvorvidt større retfærdighed bør opnås gennem en omfordeling af de eksisterende ressourcer eller tilførsel af flere midler, da dette er et politisk spørgsmål
 
Det Etiske Råds anbefalinger:
1. Brugen af Folketingets og Medicinrådets prioriteringsprincipper bør styrkes, videreudvikles og udbredes
2. Vidensgrundlaget bør styrkes
3. Der bør rettes op på uretfærdig prioritering
4. Den demokratiske legitimitet af prioriteringsbeslutninger bør styrkes
Emneord: Etisk Råd, Medicinalbranchen, Hospitalsdrift, Sundhedsområdet, Sundhedsomkostninger, Sundhedsopgaver, Fremtidens Velfærd, Patientbeskyttelse, Tryghed, Hospitalsindlæggelse, Kræftpakker, KOL, Lungesygdomme, Forskelsbehandling, 011018, Regionerne, Regionsavisen
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også

  • 25.06.19 Sundhed
    EU-guld til sund erhvervsklynge

    Danmark er førende inden for samarbejde mellem erhvervsliv og det offentlige, når der skal udvikles ny teknologi. Flere danske klyngeorganisationer har modtaget EU-kommissionens guldcertifikat for at fremme sundhed gennem samarbejde.

  • 02.06.19 Sundhed
    Mange er uden arbejde fem år efter hjernerystelsen

    En tilsyneladende banal hjernerystelse kan få langvarige konsekvenser – patienter med vedvarende smerter har nemlig markant større risiko for, at de fem år efter enten er arbejdsløse eller på førtidspension, viser ny stor undersøgelse.

  • 03.05.19 Sundhed
    Tryggere vej fra sygehus til eget hjem

    En sygeplejerske fra Lejre Kommune får nu sin faste gang på Holbæk Sygehus. Her skal hun samarbejde med indlagte borgere fra Lejre Kommune, deres pårørende og sygehusets personale. Målet er at gøre det tryggere at vende hjem efter indlæggelsen.

  • 23.04.19 Sundhed
    Skovhus Privathospital bliver landsdækkende

    Danmarks største psykiatriske privathospital Skovhus Privathospital mærker stigende efterspørgsel på behandling og udredning fra patienter i hele landet. Derfor åbner hospitalet nu en klinik på Fyn og en i Aalborg.

  • 27.03.19 Infrastruktur
    Regeringen og DF: Kommuner skal overtage al kollektiv trafik

    Kommunerne overtager ansvaret for den regionale trafik som følge af regeringens og Dansk Folkepartis aftale om en sundhedsreform. Dermed bliver organiseringen af den lokale og regionale trafik forenklet, og beslutningerne træffes tættere på borgerne.