Foto: René Strandbygaard

EU-alliance mod social dumping er styrket

Transportminister Magnus Heunicke var i dag i Luxembourg for at møde sine europæiske ministerkolleger. På mødet talte ministrene blandt andet om EU’s uklare regler om lastbilers adgang til at udføre cabotagekørsel. Det er cabotagekørsel, når udenlandske vognmænd med udenlandske chauffører kører godstransporter internt i Danmark.

Transportminister Magnus Heunicke støttede en erklæring underskrevet af bl.a. den franske og tyske transportminister, som opfordrer til et bredt arbejde om at rette op på de uklare regler om cabotagekørsel for lastbilchauffører. Målet er en skærpet indsats mod social dumping og ulovlig cabotage, hvor udenlandske lastbiler, vognmænd eller chauffører underbyder danske løn- og arbejdsvilkår imod reglerne.


- Erklæringen er et væsentligt skridt i retning af at få klarhed over de regler, der gælder i hele EU, udtaler transportminister Magnus Heunicke. Jeg kunne i dag konstatere, at alliancen af EU-lande, der står sammen i kampen mod social dumping, er steget fra syv til 11. Desværre må jeg også konstatere, at debatten stadig er præget af hård modstand.

EU’s transportministre har diskuteret cabotage ved flere lejligheder, hvor ministeren har kæmpet for en klar definition af, hvad en international tur og en cabotagetur helt konkret omfatter og imod en yderligere liberalisering på området.

- Jeg tager nu initiativ til at gå skridtet videre og vil samle så mange af mine kolleger i Europa som muligt om et mere konkret bud på, hvad man rent faktisk kunne gøre. Vi kan jo ikke kun sige, at ”nogen må gøre noget” – vi må også byde ind med, hvad det så kunne være.

Emneord: Social dumping, Magnus Heunicke, Vognmænd, EU, Cabotage
Transport- og Bygningsministeriet på DenOffentlige.dk Transport- og Bygningsministeriet
Aktivitet: Artikler: 41 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også