EU-landene vil som noget nyt undersøge muligheden for at behandle asylsager uden for deres eget territorium.
Det har stats- og regeringscheferne fredag morgen vedtaget under en maratonforhandling på et topmøde i Bruxelles.
Sagsbehandlig skal ske på udskibningsplatforme
Idéen indebærer, at asylsager i givet fald kan behandles på såkaldte "regionale udskibningsplatforme", som migranter, der reddes op af Middelhavet, bliver sejlet hen til.
Disse platforme kan for eksempel ligge i Nordafrika, hvis EU kan finde et land, der vil huse dem.
Her skal man så i givet fald finde ud af, hvem der er økonomiske migranter, og hvem der har krav på beskyttelse, fremgår det af topmødets konklusioner.
Platformene skal drives i tæt samarbejde "med relevante tredjelande", FN's Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, og IOM, der er FN's organisation for migration.
Meningen med det nye koncept er at forhindre økonomiske migranter i at komme ind i EU og dermed gøre det lettere at få dem til at rejse hjem igen.
Europa-hjørnet
Europas lande og det europæiske samarbejde står med nogle af de største udfordringer siden Anden Verdenskrig. Det er derfor væsentligt med debat og åbenhed, og derfor har DenOffentlige valgt at etablere en selvstændig sektion for Europa-debatten.
Alle aktører - kritikere og tilhængere - opfordres til at deltage i debatten enten med indlæg eller som egentlige udgivere, der tager et medansvar for at sætte fokus på Europas situation.
Følg Europa-debatten her.
Skal afskrække økonomiske migranter
Som med EU's aftale med Tyrkiet er målet også at afskrække andre fra at tage samme tur, når de ser, at grundløse asylansøgere ikke når frem.
Migranter, der samles op i EU-farvand, kan til gengæld ikke sejles tilbage til Afrika. De skal have deres sag behandlet i EU.
Derfor skal der også oprettes centre i EU, hvor de kan sejles hen.
Også her skal det undersøges, hvem der er økonomiske migranter, og hvem der har krav på asyl.
De økonomiske migranter skal så sendes hjem igen.
Men nogle af dem, der har krav på asyl, skal omfordeles til andre EU-lande.
Denne omfordeling vil dog kun ske til lande, der frivilligt vil tage imod dem.
EU-landene har i flere år ligget i bitter strid om forslag om tvungen omfordeling af flygtninge i EU.
De tanker har hidtil blokeret for enhver enighed om en samlet reform af EU's asylsystem, og topmødets konklusioner taler derfor også kun om frivillig omfordeling.
EU-lederne er også enige at styrke de ydre grænser og om at give flere penge til Tyrkiet og Afrika for at dæmme op for bølgen af migranter.
Italien: Vi er ikke længere alene
- EU28-lederne er enige om konklusioner inklusiv migration, skriver Tusk.
Det skriver EU-præsident Donald Tusk på Twitter.
Italiens nye premierminister, Giuseppe Conte, havde torsdag aften blokeret for konklusionerne på EU-topmødet i Bruxelles.
Det skete, fordi han var utilfreds med, at Italien fik for lidt hjælp til at håndtere migration.
Efter diskussionen om migration erklærer Conte sig tilfreds med resultatet.
- I dag er Italien ikke længere alene. Vi er tilfredse, siger han.
Læs mere om DenOffentlige
Læs om, hvad der sker på DenOffentlige, og få ideer til, hvordan du kan være med.
Løkke klar til at hjælpe Merkel
Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, siger, at hun er optimistisk efter "en meget intens debat" på topmødet.
- Det er et godt tegn, at vi blev enige om en fælles tekst, siger Merkel.
- Jeg er optimist, selv om vi har meget arbejde foran os for at overkomme de forskellige forhindringer, siger hun.
Merkel har brug for at vende hjem til Berlin med aftaler, der kan dæmme op for strømmen af migranter, der søger til Tyskland, efter at de er kommet over Middelhavet.
Hun har derfor jagtet bilaterale aftaler, der vil gøre det muligt at afvise asylansøgere, der allerede har prøvet lykken i et andet land.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er blandt de EU-ledere, der er parat til at hjælpe Merkel i hendes kamp for at overleve en indenrigspolitisk krise om migration.
EU-lederne siger samtidig i deres konklusioner, at asylansøgere, der bevæger sig rundt mellem medlemslandene, kan sætte asyl- og Schengen-samarbejdet på spil.
Landene opfordres derfor til at samarbejde om at imødegå den slags såkaldt sekundære bevægelser.
