EU-partier får årligt 280 millioner kroner i støtte

Sidste år gav EU i alt omkring 280 millioner kroner i støtte til 28 europæiske partier og alliancer.

EU's svindelenhed, Olaf, undersøger Dansk Folkepartis brug af midler fra den politiske alliance Meld på en mistanke om misbrug af EU-midler.

Få her et overblik over, hvordan EU støtter politiske partier og alliancer - og hvordan EU-Parlamentet kontrollerer brugen af midlerne:

Læs mere om DF-skandalen

Vi har samlet alle artikler om DF-skandalen med misbrug af EU-midler på denne temaside. 

* Siden 2004 har europæiske partier og alliancer haft mulighed for at modtage årlig støtte fra EU-Parlamentet. Finansieringen sker i form af et driftstilskud.

* EU-Parlamentet stiller en række krav til, hvordan midlerne må bruges. De må eksempelvis gerne bruges på konferencer, publikationer, undersøgelser, kampagneomkostninger i forbindelse med europæiske valg og rejseudgifter.

* Derimod må midlerne ikke anvendes til kampagneomkostninger i forbindelse med nationale valg eller til direkte eller indirekte finansiering af nationale partier eller enkelte kandidater.

* EU-Parlamentet støttede sidste år 14 politiske partier og 14 politiske alliancer med i alt cirka 280 millioner kroner.

* Støttebeløbene varierer meget - sidste år fra 325.000 kroner til knap 60 millioner kroner.

* Partierne og alliancerne indsender planer for, hvad de vil bruge midlerne på i det kommende år. Ved årets udgang skal de indsende bilag for det, pengene er blevet brugt på.

* Det er et eksternt revisionsfirma, Ernst & Young, der gennemgår bilagene. Firmaet sender så en revisionsrapport til EU-Parlamentet, der efterfølgende foretager stikprøver.

Kilde: EU-Parlamentet.

/ritzau/

Emneord: DF-sagen, EU-støtte, Partistøtte, Europa-Parlamentet, OLAF
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 25.10.16 Tage S Kristensen
    EU's midler

    Jeg tror, at det er på tide, at nogen tager dette emne op. Så vidt jeg kan vurdere, er Dansk Folkeparti - MELD og FELD - kun små fisk i denne sammenhæng. Efter alt at dømme ligger der nogle store skandaler derude, som venter på at blive afdækket. Man kunne jo starte med dem, der fik 60 millioner i støtte. Ifølge Bonde, som kender EU virkelig godt, var DF's brug af EU midler helt normal.

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også