På et maratonmøde er eurolandenes stats- og regeringschefer mandag morgen blevet enige om betingelserne for en ny treårig støtteordning for Grækenland efter en voldsom strid om privatiseringer.
Dermed synes en græsk statsbankerot og exit fra euroen at være afblæst, hvis ellers grækerne de kommende dage leverer på de mange løfter, som det gældsplagede land har givet i løbet af de lange natteforhandlinger.
Mere om krisen i Grækenland her
- Eurotopmødet har enstemmigt indgået en aftale, skriver Donald Tusk i sit tweet, da han mandag morgen kort før klokken 9 breaker nyheden efter det 17 timer lange eurotopmøde.
Den franske præsident, François Hollande, der har været meget ivrig efter at redde Grækenlands plads i euroen, siger, at det tog lang tid, men at det har været en positiv nat og morgen for Europa.
Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, advarer på forhånd om, at vejen frem til starten på egentlige forhandlinger om en ny støtteordning, der kan nå op på mellem 82 og 86 milliarder euro, over 600 milliarder kroner, stadig vil være fyldt med udfordringer.
- Vejen vil være lang og - bedømt ud fra forhandlingerne i nat - vanskelige, siger Merkel efter eurotopmødet i Bruxelles.
Maratonmødet har været afbrudt i timevis undervejs for at give tid til bilaterale forhandlinger, blandt andet mellem Merkel, Hollande og den græske premierminister, Alexis Tsipras, med EU-præsidenten som mægler.
Som en af betingelserne for at indlede forhandlinger om en ny støtteordning har eurolandene forlangt, at Grækenland nu i lyntempo gennemfører de første vigtige reformer og lovændringer, så de er vedtaget senest på onsdag 15. juli.
Eurotopmødet lægger ikke skjul på, at tilliden til de græske myndigheder, der efter de andre eurolandes mening hidtil ikke har leveret som lovet, nu skal genopbygges. Og aftalen sætter nærmest Grækenland under administration på mange områder.
De græske myndigheder skal give EU og Den Internationale Valutafond adgang til at kontrollere sig i Athen og i øvrigt have grønt lys fra dem begge, når de fremlægger en række lovforslag.
Til sidst har det været en strid om Valutafondens rolle i den græske redningsplan og omfanget af de privatiseringer, som Grækenland skal gennemføre, der har trukket topmødet i langdrag.
Især Tyskland har på topmødet presset hårdt på for at få Grækenland til at gennemføre omfattende privatiseringer, der skal skaffe flere penge i kassen til blandt andet at høvle af på den svimlende græske gæld.
Alexis Tsipras siger, at risikoen for et græsk farvel til euroen nu er afblæst, og at aftalen med de andre eurolande giver mulighed for vækst og investeringer i Grækenland.
- Vi har kæmpet en hård kamp. Nu står vi over for svære beslutninger, siger Tsipras og tilføjer, at han også vender tilbage til Athen med et løfte om rekonstruktion af den græske gæld.
Men hjemme i Grækenland venter der ifølge græske medier Tsipras et oprør på venstrefløjen af sit Syriza-parti, hvor mange mener, at han har indgået en aftale om en sparepolitik, som han i januar vandt parlamentsvalget ved at være imod.
Det er et oprør, som Tsipras skal slå hårdt ned på, eller også ender krisen med enten nyvalg eller en bred samlingsregering, skriver de græske medier.
Claus Hjort glad for Grækenlands aftale med eurolandene Det er godt, at Grækenland kan blive i euroen, mener finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) om aftale. Det siger finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), der glæder sig over aftalen. - Aftalen gør det muligt for Grækenland at blive i euroen og få et nyt lån fra eurolandene, hvis grækerne i de kommende dage får sat tilstrækkelig gang i de nødvendige reformer derhjemme, siger Claus Hjort Frederiksen i en kommentar. Han påpeger, at den græske medicin er taget med succes i Portugal, Spanien og Irland, som alle fik lån til at klare sig igennem finanskrisen. - Andre udsatte lande har gennemført lignende reformer og oplever alle økonomisk fremgang, siger finansministeren. Derimod venter Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, at grækerne om to-tre år igen står med hatten i hånden, fordi de ikke kan klare at være med i euroen. Nykredits cheføkonom, Ulrik Bie, kalder forhandlingerne om gældsaftalen "historisk". Der venter Grækenland en hård tid, vurderer han. - De reformer, som Grækenland nu forpligter sig til, er intet mindre end en total transformation af det græske samfund. Det gælder de privilegerede klasser i den private og offentlige sektor, skriver Ulrik Bie i en kommentar. - Det er et opgør med det klientbaserede samfund, hvor korruption og vennetjenester er udbredt, og hvor almindelige grækere har måttet betale prisen, Gældspakken vil ifølge Nykredits cheføkonom være de mest omfattende i Europa siden slutningen af 80'erne. Gældspakken giver i tre år Grækenland 86 milliarder euro (645 milliarder kroner). Ritzau har forgæves søgt en kommentar fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og udenrigsminister Kristian Jensen (V), som deltager i en udviklingskonference i Etiopiens hovedstad, Addis Abeba. /Ritzau/
