Europartnere til Grækenland: En aftale er en aftale

Præcis en måned efter at Grækenland og eurolandene indgik en aftale, får grækerne nu besked på at skynde sig.

Grækenlands premierminister, Alexis Tsipras, har ifølge den tyske forbundskansler, Angela Merkel, lovet at præsentere en fuld liste over reformer i løbet af de nærmeste dage.

Merkel siger efter et særmøde om Grækenland natten til fredag i Bruxelles, at der har været "en del skuffelse" over, at der ikke er blevet leveret på den en måned gamle aftale, der blev indgået om Grækenlands gæld blandt eurolandenes finansministre i eurogruppen.

Og nu haster det.

- Vores referencepunkt er aftalen fra 20. februar. Det er der ikke ændret på. De aftaler er indgået i eurogruppen. Det kan godt være, I har hørt det hele før. Men der er ikke sket så meget de seneste uger. Nu må det ske, siger Merkel.

- Nu må vi tage dem på ordet og sige: Vi stoler på jer, siger kansleren og understreger, at den ventede liste over reformer skal være udtømmende og skal være af en beskaffenhed, så man kan vurdere, om reformerne lever op til de øvrige eurolandes krav.

Det var den græske premierminister selv, der havde bedt om, at der i forbindelse med EU-topmødet blev holdt et særmøde om Grækenland.

Ud over ham selv og Merkel deltog også den franske præsident, François Hollande, EU-præsident Donald Tusk, kommissionsformand Jean-Claude Juncker, den europæiske centralbankchef Mario Draghi og eurogruppens formand, den hollandske finansminister Jeroen Dijsselbloem.

Grækenland menes at være ved at løbe tør for penge. Men de institutioner, der skal gennemgå de græske reformplaner, har de seneste dage klaget over, at de ikke kan få overblik over landets økonomiske situation. Og at de græske myndigheder ikke samarbejder. 

Den græske premierminister Tsipras er selv ekstremt fåmælt, da han efter en kort udtalelse på græsk afleverer blot to sætninger til den internationale presse, inden han sætter sig ind i sin bil.

- Vi er mere positive efter det her møde. Alle parter har bekræftet deres intentioner om at forsøge at gøre deres bedste for at løse problemerne i den græske økonomi så hurtigt som muligt, siger Tsipras. 

/ritzau/

Emneord: Grækenland, Eurolande, Udland, Angela Merkel, Alexis Tsipras
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 25.06.21 Politik
    Her er de nye rejsevejledninger

    Udenrigsministeriet opdaterer ugentligt rejsevejledningerne for EU og Schengenlandene på baggrund af de seneste smittetal fra Statens Serum Institut. Nedenfor er et overblik over, hvad der er gældende fra lørdag den 26. juni kl. 16.

  • 18.06.21 Politik
    Ny politisk aftale: 850 millioner til udvikling af grønne brændstoffer

    CO2-neutrale løsninger inden for blandt andet den tunge transport er afgørende for at komme i mål med den grønne omstilling. Derfor afsætter regeringen og et bredt flertal i Folketinget nu 850 mio. kroner til udviklingen af Power-to-X-teknologier, der skal gøre det muligt i stor skala at omdanne grøn strøm til brint og andre bæredygtige brændstoffer, der kan bruges i skibe, fly, lastbiler og den tunge industri.

  • 15.06.21 Politik
    Regeringen sender 45 mio. kr. til det nordlige Syrien

    Som et led i arbejdet i Task Force Evakuering giver Danmark et humanitært bidrag på 45 mio. kr. til det nordlige Syrien.

  • 15.06.21 Politik
    Nyt fra Veganerpartiet: Vælger ny ledelse

    I weekenden afholdte Veganerpartiet landsmøde i Nyborg. Her blev den nye landsledelse valgt, og processen om at finde ny frontfigur for partiet sat i gang.

  • 11.06.21 Politik
    Skatteministerium lader svindelsager forælde

    Borgere og virksomheder kan med forsæt eller ved grov uagtsomhed afgive urigtige eller vildledende oplysninger til brug for skattekontrollen for at unddrage at betale skat eller afgifter. I så fald kan de straffes med bøde eller fængsel. Skatteministeriet har opgjort, at ca. hver 10. virksomhed bevidst angiver skat og moms forkert.