Foto fra Bestseller

Europas næsthøjeste bygning kan være på vej i midtjylland

Tøjkoncernen Bestseller har planer om at bygge nyt hovedkvarter i Brande, der skal være højere end Eiffeltårnet.

Bestseller har planer om at opføre Europas næsthøjeste bygning, når tøjkoncernen skal bygge nyt hovedkvarter i hjembyen Brande i Midtjylland. Den plan er nu kommet et skridt videre mod virkeligheden, da et enigt byråd i Ikast-Brande nu har vedtaget at lade projektet gå videre i offentlig høring.

Det er et projekt, der har været under opsejling i fem år.  For nylig meldte Besteller ud, at man vil bygge et hovedkvarter i byen, hvor mindstemålet er, at det bliver 200 meter højt. Nu fremgår det af ansøgningen til Ikast-Brande Kommune, at byggeplanerne kan være endnu vildere.

- Vi søger om 320 meter for ikke at have begrænsning i vores undersøgelser. Vi er på nuværende tidspunkt i skitsefasen og er endnu ikke afklaret om den endelige højde, siger Bestsellers projektansvarlige, Anders Krogh Vogdrup. 


Kommunens borgmester glæder sig.

- Der er en utrolig positiv holdning til det i hele byrådet og egentlig også i lokalbefolkningen, når jeg møder folk, siger en glad borgmester Ib Lauritsen (V).

Derfor frygter han heller ikke, at projektet kommer til at møde den store modstand, når det bliver sendt i offentlig høring.

- Hvis jeg skal fornemme de stemninger, jeg hører, så har jeg ingen forventninger om, at der kommer indsigelser mod projektet, der gør, at vi begynder at revurdere det, fortæller han.

Hos Bestseller er de stadig forbeholdne over for at kommentere yderligere på, hvorvidt projektet kan blive en realitet, selvom de håber, at borgmesterens fornemmelse holder stik.

- Vi håber da også, at det er der, vi er, men vi føler stadig, vi er langt fra at være så konkrete, at vi kan begynde at tale detaljer omkring projektet. For vores vedkommende er det stadig et projekt i opstartsfasen, hvor vi undersøger de muligheder, der er, fortæller kommunikationsansvarlig hos Bestseller Jesper Stubkjær.

Foruden det enorme tårn vil Bestseller opføre fire lavere højhuse og en ny bydel på størrelse med 88 fodboldbaner, hvor der skal være butikker, boliger og hotel.

Projektet er i offentlig høring fra 19. september til 14. november. Den 24 oktober afholdes der borgermøde.

 

Emneord: Byggeprojekter, Ikast-Brande Kommune, Bestseller, 120918
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1809 | Events: 7 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også