Eurovision-chef hyrede sin datter

Det er ikke kun Eurovision-selskabet Wonderful Copenhagen, der ansætter chefernes familiemedlemmer. Metroxpress kan nu fortælle, at DR’s produktionschef under Eurovision, Kamilla Monies, hyrede sin studerende datter som en af blot to kameraassistenter på showene.

I en e-mail oplyser DR, at Kamilla Monies selv har ‘underskrevet aftalen, da det var hende, der sad med produktionsbudgettet ved ESC2014’. skriver metroxpress.

Ifølge Sten Bønsing, der er lektor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, er ansættelsen i strid med Forvaltningsloven.

                Læs mere om Eurovision-skandalen her

»Man er inhabil i ansættelsesbeslutninger, hvis det handler om ens egne familiemedlemmer. Derudover skal alle stillinger inden for det offentlige slås op,« siger han til metroxpress.

Venstre kræver nu, at kulturminister Marianne Jelved skal redegøre for DR’s nepotisme.

»Det her virker meget mistænkeligt. Derfor vil jeg straks spørge ind til sagen over for kulturministeren. Det er et nyt element i en sag, der allerede er så skandaleramt,« siger kulturordfører Michael Aastrup Jensen (V).

Han bliver bakket op af De Radikale i Region Hovedstaden.

»Jeg bliver trist over det her, og jeg synes, at DR’s bestyrelse skal tage det op. Er det en enlig svale eller er der flere,« siger Charlotte Fischer (R).

DR’s grandprix-boss, Pernille Gaardbo, skriver i en e-mail, at Kamilla Monies’ datter er blevet hyret som freelance gennem Nordisk Film på grund af sine faglige kvaliteter:

»Hun blev tilknyttet, fordi hun udfører mange lignende opgaver for DR og ud fra hendes tidligere erfaringer og hendes faglige kompetencer. Vi var fra DR’s ledelse helt klar over, at hun var Kamilla Monies’ datter.

Emneord: Eurovision, ESC, DR, Wonderful Copenhagen
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også