Evaluering skal skabe udvikling

Det kræver en målrettet indsats at skabe en stærk evalueringskultur med fokus på udvikling. Det mener forstanderne på Dannevirke Kostskole og Dagskolen Ternen.

Der er mange krav om skriftlig dokumentation på en skole for børn med særlige behov. Men hvordan skaber man en stærk evalueringskultur, så dokumentationen bidrager positivt til at understøtte elevernes udvikling?

LOS er udgiver på DenOffentlige

LOS - Landsorganisationen for sociale tilbud - deler viden og erfaringer på DenOffentlige.

Læs mere fra LOS lige her.

Forstander på Dannevirke Kostskole, Charlotte Møller Pedersen:

- Evalueringskultur er noget, vi skaber hver eneste dag. Det er benhårdt arbejde. Men hvis vi skal løfte de her elever, skal vores medarbejdere have konstant fokus på, hvor næste udviklingszone er, siger Charlotte Møller Pedersen.

På Dannevirke Kostskole er evalueringen sat i faste rammer, og der er et tæt samarbejde på tværs. For eksempel har alle elever både individuelle kost- og motionsplaner og individuelle elevplaner med målsætninger for skole og fritid. Her er primærlærer, kostlærere, faglærere, køkkenleder, forældre og eleverne selv med til at evaluere elevens udvikling. I det daglige bruger lærerne Poul Nissens ’læringsskala’ i forskellige udformninger, når eleverne både evaluerer deres egen indsats og lærernes undervisning i de forskellige fag.

Lærerne modtager også supervision udefra, og ledelsen deltager jævnligt i timerne og giver feedback på lærernes undervisning. Oven i kommer så handleplaner, skoleudtalelser osv. Det hele handler om at skabe udvikling.

- Det er vigtigt at skærpe lærernes opmærksomhed på, hvordan undervisningen påvirker eleverne. Vi skal hele tiden forbedre praksis og sikre, at medarbejderne yder optimalt. Det kræver, at vi er stringente og fastholder evaluering af både elever og medarbejdere, siger Charlotte Møller Pedersen. 

Et godt notat skaber værdi

Men hvordan gør man så - helt konkret - når man skal lave god, skriftlig evaluering?

Ifølge forstander Jacob Føns Lomholt fra Dagskolen Ternen handler det meget om at lave ’klog dokumentation’. Det gælder både i de overordnede planer og i de daglige notater.

- Hvad er for eksempel et godt dagbogsnotat, og hvorfor skriver vi det? Jeg mener, at det skal skabe værdi i form at bedre indsigt og gøre os klogere på de situationer, der udfordrer børnene. Det må ikke være ’tomt’, siger Jacob Føns Lomholt.

For eksempel er det ’tom’ kommunikation, hvis en medarbejder skriver i dagbogen, at ’det har været en god dag’. Det kan have mange betydninger. At der ikke har været konflikter. At eleven har haft en faglig succesoplevelse. Eller noget helt tredje. Og det er svært at bruge til ret meget.

- Det er vigtigt, at notaterne er præcise og operationelle. Et godt notat kan være, hvis vi har haft en situation, hvor en elev ikke vil deltage i undervisningen i geografi. Så kan læreren skrive, hvad der er sket op til. Hvad har læreren gjort og sagt? Har der været andre inde over? Er situationen ’lykkedes’? Og hvad vi har gjort for at forberede næste geografitime? ’Klog dokumentation’ er kvalificerende, siger Jacob Føns Lomholt.

 

 
Emneord: LOS, Evaluering, Evalueringer, Dannevirke Kostskole, Dagskolen Ternen
LOS på DenOffentlige.dk LOS - Landsorganisationen for sociale tilbud har som mission at arbejde for at styrke medlemmernes driftsvilkår og muligheder for at gøre en positiv forskel for udsatte børn, unge og voksne i Dan...
Aktivitet: Artikler: 66 | Events: 3 | Kompetenceområder: 3

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også