Få råd til mere på rejsen

26/03/2018 11:03

Hvide sandstrande, krystalblåt hav og en liggestol i vandkanten. Lyder det som et drømmescenarie for dig? Eller er du mere til spændende kulturrejser med engagerede guider? Ligegyldigt hvor destinationen er, koster det penge at rejse.

Med lidt planlægning er der dog penge at spare, og vi giver dig her en række gode råd til, hvordan du kan komme billigere af sted på din drømmeferie.

Undgå at holde ferie i højsæsonen

Som med så mange andre ting er udbud og efterspørgsel afgørende for prisen for din ferie. Da mange vælger at tage på ferie i højsæsonen, der strækker sig fra juli til august, er det også her, priserne er højest. Medmindre du har børn, der går i skole og kun kan holde fri i skolernes sommerferie, kan det altså betale sig at booke sin ferie uden for højsæsonen. Det samme gælder for resten af året, hvor vinter- og påskeferien er eksempler på uger, hvor priserne er ekstra høje. Har du mulighed for at lægge din ferie på andre tidspunkter på året, kan du altså spare mange penge.

Sammenlign priser på fly og hoteller

Er du typen, der altid bestiller din rejse hos det samme rejsebureau? Måske synes du, det føles trygt at bestille en pakkeløsning hos et bureau, hvor både fly og hotel er inkluderet i prisen. Men der kan være mange penge at spare, hvis du booker din rejse selv. På nettet kan du finde forskellige sammenligningstjenester, der kan hjælpe dig til at finde den bedste pris på din rejse. Det kan derfor godt betale sig at bruge lidt tid ved computeren og finde den laveste pris på fly og hotel.

Ofte kan du booke samme hoteller som hos rejsebureauerne – blot billigere. I den proces kan du også finde anmeldelser af de forskellige hoteller og booke det hotel, der matcher dine ønsker bedst i forhold til pris, faciliteter og brugeranmeldelser. Du kan også overveje at finde alternative overnatningsmuligheder såsom Airbnb, hvor du overnatter i et privat hjem, hvilket ofte vil være billigere end at bo på et hotel.   

Skær ned på dine udgifter

Når rejsen er booket, og du er ankommet til din destination, er der også flere ting, du kan gøre for at holde dine rejseudgifter nede. Hvis du har booket et hotelværelse med eget køkken, kan du eksempelvis lave din mad selv frem for at spise på restaurant, og hvis du skal på sightseeing uden for hotellet, er det billigere at vælge offentlig transport i stedet for taxa. 

Hvis du på trods af disse råd stadig ikke synes, at der er luft nok i budgettet til din drømmeferie, kan du nemt og hurtigt optage et kviklån, der kan gøre dine drømme til virkelighed. Læs mere her.

Mest Læste

Annonce