Facebook lukker omstridt dansk debatgruppe

Verdens største sociale medie, Facebook, skrider nu aktivt ind i debatten efter brandattentatet mod Islamisk Trossamfunds lokaler i søndags i København.

Tirsdag valgte Facebook at lukke en omstridt, dansk debatgruppe under navnet 'Nej til moskeer - oprigtig', hvor kommentarerne efter attentatet flød over, skriver tv2.dk.

- Et brandattentat mod en moske er en afskyelig forbrydelse, og forherligelsen af den hører ikke hjemme på Facebook, siger Facebooks direktør for Public Policy i Nord- og Østeuropa samt Rusland, Thomas Myrup Kristensen, til TV 2.

I timerne efter attentatet gik flere brugere på debatgruppen til tasterne med kommentarer som "I må godt få 10 liter benzin af mig", "Godt, respekt - brænd kamel lortet af" og "Klasse ! Ærgerligt det ikke brændte ned !".

- Når man ser sådan noget på Facebook, skal man anmelde det til os, så vi kan vurdere det. I denne situation krænkede gruppen vores fællesskabsregler, og derfor har vi fjernet gruppen, siger Thomas Myrup til TV 2.

Nordjyllands Politi sigtede tidligere i dag en mand for - i den nu slettede Facebook-gruppe - at opfordre til brandstiftelse. Samtidig har Lars Aslan Rasmussen, der er politisk ordfører for Socialdemokraterne i Københavns Borgerrepræsentation, valgt at politianmelde personerne bag den nu lukkede debatgruppe.

Facebook opfordrer alle, der oplever krænkende indhold på det sociale medie, til at udfordre afsenderen.

- Det er vigtigt, at man husker at sige fra over for indhold, som støder en, så afsenderen bliver opmærksom på det, siger Thomas Myrup Kristensen.

I alt 3,4 millioner danskere har i dag en Facebook-konto. På verdensplan har det sociale medie knap 1,5 milliarder brugere.

Emneord: Facebook, Debat
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1818 | Events: 7 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også