Færøerne viser os farerne ved fremtidens sundhedsvæsen

Nyt speciale undersøger færøske patienters oplevelser af behandlingsforløb uden for Færøerne. Det viser, at en række forhold, der også kan spores i det danske sundhedsvæsen, har negativ indvirkning på patienternes behandlingsoplevelse og kan føre til forringelse af tilliden til det offentlige sundhedssystem.

Massiv lægemangel, økonomiske udfordringer og begrænsede tilbud om lægebehandling i lokalområdet gør, at patienter må flere hundrede kilometer væk hjemmefra for at blive behandlet. 

Dette kunne meget vel være et virkeligt scenarie for stadigt flere danske patienter, særligt i udkantskommunerne. Men det handler om Færøerne, hvor man længe har kæmpet med de udfordringer, der de seneste år også har vist sig i Danmark.

Et nyt speciale af Sophie Amalie Lykke Poulsen, Fríði í Geil Jensen og Marie Lundby Spanggård fra Roskilde Universitet er nemlig dykket ned i forholdene for de færøske udenlandspatienter, dvs. de patienter, der rejser fra Færøerne til fx Danmark eller Island for at få behandling. 

Færøernes særlige sundhedsforhold

Færøerne er en øgruppe i Atlanterhavet, der tæller lidt over 50.000 indbyggere. Landet er en del af Rigsfællesskabet, men har udstrakt selvstyre og derfor sit eget sundhedsvæsen.

Der tre sygehuse på øerne, men mangel på både alment praktiserende læger og speciallæger.

Lægemangel og begrænset udstyr og faciliteter gør, at meget behandling ikke udbydes på Færøerne. Det gælder fx avanceret behandling som cancerbehandling, hjerte- og lungekirurgi og fertilitetsbehandling, men også simplere indgreb som skulderoperationer.

Årligt sendes 3 procent af befolkningen udenlands – hovedsageligt til Danmark – for at blive behandlet.

Specialet bygger på en spørgeskemaundersøgelse besvaret af 278 patienter - hvilket er næsten 20 procent af den pågældende patientgruppe - og interviews med 18 færøske patienter og bl.a. læger, patientvejledere og administrativt personale, der arbejder med udenlandsbehandling. 

Undersøgelsen konkluderer, at begrænsede muligheder for at få behandling, lange ventetider, afbrudte forløb og systemer, der ikke taler sammen, ikke kun er primære kilder til dårlige behandlingsoplevelser, men også kan forringe patienternes tillid til sundhedsvæsenet. 

Negative behandlingsoplevelser går umiddelbart værst ud over tilliden til behandling på Færøerne. Specialet fastslår, at sammenlignet med det sundhedsvæsen, patienterne er blevet behandlet i udenlands, er tilliden til det færøske sundhedsvæsen meget lav. I specialet kædes tillidsproblemerne sammen med en tendens til privat sundhedsforsikring. Sidste år har historisk mange færinger nemlig tegnet private sundhedsforsikringer.

Fejl får konsekvenser for hele sundhedsvæsenet

Fra interviews med ti patienter og i kommentarfelterne i spørgeskemaundersøgelsen fremgår det, at dårlig kvalitet på Færøerne og samarbejdsproblemer mellem behandlingsstederne er centrale problemer, der har fået alvorlige konsekvenser. De adspurgte patienter har fx oplevet oversete kræftsvulster, fejl der har ført til invalidering, flere års unødig sygemelding, forkerte diagnoser og fejlmedicinering. Oplevelser patienterne hovedsageligt tilskriver en for dårlig kvalitet på Færøerne.

Ud fra spørgeskemaundersøgelsen påvises det i specialet, at næsten hver fjerde af de færøske udenlandspatienter slet ikke eller i lav grad har tillid til det færøske sundhedsvæsen. Til sammenligning har kun to ud af hundrede lav eller ingen tillid til det udenlandske sundhedsvæsen, hvor den specialiserede behandling foretages.

Grafen viser, i hvor høj grad de færøske udenlandspatienter har tillid til henholdsvis det færøske sundhedsvæsen og det udenlandske sundhedsvæsen, de er blevet behandlet i. Der er samlet set langt større tillid til sundhedsvæsenet i udlandet end det færøske.

Grafen til venstre (klik for større visning) viser, i hvor høj grad de færøske udenlandspatienter har tillid til henholdsvis det færøske sundhedsvæsen og det udenlandske sundhedsvæsen, de er blevet behandlet i. Der er samlet set langt større tillid til sundhedsvæsenet i udlandet end det færøske.

Urimelig utilfredshed skyldes fåreøjede patienter

Formanden for den færøske lægeforening Pál Weihe citeres i specialet for, at de færøske patienter ikke skelner mellem indledende og specialiseret behandling, og at lægerne i behandlingslandet tager æren, når diagnosticering eller behandling er på plads. Han oplever, at patienterne forventer, at man på Færøerne skulle have løst de opgaver, som de bliver sendt til udlandet for, fordi patienterne ikke forstår skridtene i et behandlingsforløb:

”Ja det sker nogle gange, at patienten kommer tilbage og siger, at lægerne i udlandet sagde, at hvis han var kommet til dem før, så var vedkommende rask… Man er kommet til Riget, fordi man er kommet langt i udredningen, i sekvensen ikke? Og derfor kan den sidste smarte læge der sig: ”Nåh ja, men nu står jeg med facit, og hvis du nu var kommet tidligere, så ville vi have fundet ud af det”. Gu’ havde de ej. Så ville de være lige så fåreøjede som os andre, som står ude på den bare mark med et ukendt problem.”

Forarbejdet til udredning og behandling foretages på Færøerne. Det gør det lettere for behandlerne i udlandet at komme frem til de rigtige svar, ifølge Pál Weihe. Derfor mener Weihe, at utilfredsheden med behandlingen på Færøerne bygger på patienternes urealistiske forventninger. I specialet understreges det, at betydningen af forventninger blot er en refleksion.

I oktober slap pengene op… og så måtte patienterne vente til januar 

Usikkerheden og utrygheden, der følger af at få udskudt eller afbrudt en behandling, uanset hvad det skyldes, er helt afgørende for den overordnede tilfredshed med både behandlingsforløbet og resultatet af behandlingen, fastslår specialet. 

Lokaliseret i hovedstaden Tórshavn forvalter Udenlandstjenesten, der er den administrerende instans, behandlingsforløb uden for landets grænser. Budgettet hertil fastsættes i den færøske Finanslov. I oktober 2017 slap pengene imidlertid op, og alle behandlinger, der skulle have fundet sted i det sidste kvartal af 2017, blev udskudt til 2018. Dette skabte et ramaskrig i den færøske befolkning. 

Det er således ikke udelukkende lægemangel og lægefejl på Færøerne, der kan sætte en stopper for en god behandlingsoplevelse. De færøske patienter har ikke frit sygehusvalg eller den 30 dages behandlingsgaranti, der gælder for danske patienter. Patienterne i både interviews og spørgeskemaundersøgelse efterspørger dels bedre og hurtigere diagnosticering, hvilket ligger i lægernes regi, dels hurtigere igangsættelse af og opfølgning på behandlingsforløb. Her bliver de økonomiske begrænsninger styrende, når patienterne mangler garantier for behandling, viser specialet. 

Samarbejdsproblemer kan løses af én læge

Patienterne i undersøgelsen blev spurgt ind til flere facetter af behandlingsforløbet såsom kommunikation, omgivelser og behandlingens kvalitet. Det, der var størst utilfredshed med, var samarbejdet mellem det færøske og udenlandske sygehusvæsen. Og det største benspænd for samarbejdet er, at behandlingsstedernes it-systemer ikke taler sammen. 

En forælder til et sygt barn har oplevet, hvordan det skaber utryghed, og fortæller sådan her i specialet: 

”I Danmark kan de ikke få adgang til journalen fra Færøerne, og derfor måtte vi som forældre informere dem. Men vi er ikke læger og ved ikke, hvad der kræves.”

Utryghed og utilfredshed med behandlingsforløbet er følgevirkninger af selv at måtte tage ansvar for dele af behandlingsforløbet. 

Undersøgelsen viser dog en simpel måde at undgå negative konsekvenser af samarbejdsudfordringer på. Patienter, der har haft en patientansvarlig læge, har oplevet samarbejdet som bedre, har følt sig bedre informeret om sygdom og behandling og har skullet tage mindre ansvar selv, i forhold til patienter uden en sådan tovholder. En patientansvarlig læge er en læge der har overblikket og står for koordinering af det samlede forløb.

For danske patienter åbner et EU-direktiv fra 2013 op for muligheden for at søge højtspecialiseret behandling uden for Danmark, hvis man er på venteliste. Derfor kan flere danske patienter i fremtiden også komme til at mærke udfordringerne ved behandling, der krydser landegrænser og går på tværs af forskellige systemer for journalisering. 

Fakta om undersøgelsen: 

  • Artiklen bygger på et speciale i socialvidenskab og forvaltning fra Roskilde Universitet.
  • I undersøgelsen kombineres en bred spørgeskemaundersøgelse med dybdegående interviews med patienter, pårørende og forskellige eksperter på det færøske sundhedsområde.
  • 20 %, dvs. 278, af de patienter, der blev behandlet i 2017 har besvaret spørgeskemaet.
  • Ti færøske udenlandspatienter og otte eksperter i det færøske sundhedsvæsen er blevet interviewet.
  • Specialet blev udarbejdet fra september 2017 til april 2018 i samarbejde med Udenlandstjenesten og Kræftens Bekæmpelse på Færøerne og har modtaget forskningsstøtte fra Den Færøske Forskningsfond.

Læs hele specialet her. 

 

Emneord: 290518, RUC, Færøerne, Sundhed, Patientoplevelse, Sundhedsvæsnet, Geografisk lighed i sundhedsvæsnet
RUC på DenOffentlige.dk Vi tænker fremad…   Roskilde Universitet er sat i verden for at udfordre de akademiske traditioner og eksperimentere med nye måder at skabe og tilegne sig viden på.  Vi dyrker den projekt- o...
Aktivitet: Artikler: 24 | Events: 1 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også