* 71 procent af pædagogerne og tillidsrepræsentanterne svarer, at kvaliteten i fritidstilbuddene er blevet dårligere som følge af reformen. To procent mener, at den er blevet bedre, mens 16 procent finder den uforandret.

Færre i SFO efter skolereform

Over halvdelen af de adspurgte SFO-ledere i en Bupl-undersøgelse siger, at de oplever en faldende indskrivning. Udhules det faglige indhold i SFO'erne, risikerer man, at de bliver ren opbevaring af børn, siger forsker.

Skolereformen har fået mange forældre til at fravælge SFO'en. Over halvdelen ud af 222 udvalgte SFO-ledere svarer i en undersøgelse for Bupl, at de oplever et fald i indskrivningen efter skolereformen. Det oplyser Bupl.

Det fremgår dog ikke, hvor stort et fald, der er tale om.


Samme undersøgelse viser, at syv ud af ti pædagoger oplever, at kvaliteten af fritidstilbuddene er blevet dårligere, mens kun to procent af de 1372 adspurgte pædagoger synes, at kvaliteten er blevet bedre.

Den kombination mener formanden for Bupl, Henning Pedersen, udhuler og truer fritidstilbuddene.

             Læs mere om fritidshjem her

- Der er stor værdi i de pædagogiske fritidstilbud. Mange børn har glæde af et sted, hvor de kan være sammen med deres kammerater på mere frie betingelser end i skolen, og hvor pædagoger kan understøtte dem i anderledes og udviklende aktiviteter, siger han.

Ifølge undersøgelse giver nogle af lederne og pædagogerne udtryk for, at fritidstilbuddene har fået karakter af fri leg, fordi både elever og pædagoger er trætte efter en hård dag i skolen. Han kan godt forstå forældrenes fravalg.

- Nogle forældre fravælger fritidstilbuddene, fordi børnenes skoledag er blevet længere, og de har enten ikke har brug for tilbuddet mere eller ikke vil betale den samme pris for mindre, siger han, men advarer om, at den forringede kvalitet kan få betydning for børnene senere i livet. 

Han peger på, at en Rambøll-undersøgelse fra 2013 viser, at elever, der har haft en øget pædagogindsats i indskolingen, i højere grad kommer i gang med en ungdomsuddannelse. Effekten forstærkes, hvis eleven samtidig har gået i SFO eller fritidshjem.

- Pædagogerne gør en forskel, og det skal kommunerne blive bedre til at udnytte, mener Bupl-formanden.

Forsker: SFO'er kan blive en venteplads
Det er alvorligt, når en ny undersøgelse viser, at syv ud af 10 pædagoger i landets skolefritidsordninger (SFO) oplever, at kvaliteten af fritidstilbuddene til børnene daler efter folkeskolereformen.

Det mener postdoc Anders Skriver Jensen fra Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet.

- Jeg mener, at man skal lytte meget nøje, når sådan noget kommer fra pædagogerne, der har direkte føling med hverdagen med børnene. Min erfaring er, at det ikke bare drejer sig om, at de har en nej-hat på, men at deres bekymring er reel, siger han.

Ifølge Anders Skriver Jensen er det endnu tidligt at vurdere de langsigtede konsekvenser af folkeskolereformen, men som et øjebliksbillede bekræfter han pædagogernes bekymring.

- Problemet er, at som det fungerer lige nu, så risikerer SFO'en at blive en venteplads, hvor børnene flader ud efter en komprimeret skoledag og bare venter på, at klokken bliver tre eller fire, så de kan gå hjem, siger han.

Dermed risikerer de pædagogiske tanker bag fritidstilbud som eksempelvis strukturerede rollespil eller andre projekter på længere sigt at gå tabt til fordel for en mere passiv form for pasning, mener forskeren.

- Mulighederne for at lave sammenhængende projekter og have en rød tråd i de pædagogiske tiltag forsvinder, hvis det fortsætter, som det kører lige nu. 

- Og så er der en risiko for, at SFO'en bliver reduceret til en dagligstue, hvor tiden bare går, siger han.

Folkeskolereformen trådte i kraft i august og har for eleverne fra nulte til tredje klasse betydet, at de nu skal have minimum 28 timer om ugen, før de kan fortsætte dagen i SFO'en. 

 

 

 

FAKTA: Det siger pædagogerne om SFO

* Fagforbundet Bupl har spurgt sit skolepanel til dets oplevelse af fritidstilbuddene, efter at skolereformen blev gennemført i sommer.

* 1605 ud af 2073 har valgt at svare, heraf er 71 procent pædagoger, 14 procent er ledere, og 15 procent er tillidsrepræsentanter.

* 71 procent af pædagogerne og tillidsrepræsentanterne svarer, at kvaliteten i fritidstilbuddene er blevet dårligere som følge af reformen. To procent mener, at den er blevet bedre, mens 16 procent finder den uforandret.

* 52 procent af lederne svarer, at andelen af pædagogtimer i deres SFO, fritidshjem eller klub er faldet som følge af reformen. 21 procent melder om en stigning og 16 procent om status quo.

* 53 procent vurderer, at der i dag er færre børn indskrevet end på samme tidspunkt året før. 41 procent oplever ingen forandring, mens 6 procent melder om flere børn.

* 53 procent af de deltagende pædagoger og tillidsfolk arbejder i skolefritidsordning, 27 procent har delt ansættelse, 18 procent er ansat på skolen, mens 2 procent arbejder i klub.

* 92 procent af de deltagende ledere står i spidsen for en skolefritidsordning.

Kilde: Bupl

 

Emneord: Ny folkeskole, Den nye folkeskole, Inklusion, SFO, BUPL, Pædagoger, Fritidshjem, Folkeskolereform, Fritidsliv, Skole-Foreningssamarbejde
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også