Fagforening og forlag ansætter redaktør: Skal sætte spot på ledelse

Djøf - fagforening og forlag i samarbejde - ansætter tidligere redaktør, Anders Grove, til at sætte spot på ledelsestrends og udvikling af ledelsesbøger, som supplement til Djøfs øvrige tilbud til ledere.

Mere end 6 ud af 10 af Djøfs medlemmer er eller vil gerne være ledere. Derfor opruster Djøf nu indsatsen på ledelsesområdet. Djøf og Djøf Forlag går sammen om at ansætte Anders Grove til at sætte spot på ledelsestrends og udvikling af ledelsesbøger som supplement til de tilbud, Djøf allerede i dag tilbyder ledere i form af rådgivning om løn og karriere, netværk, arrangementer mv.


Anders Grove kommer fra en stilling som chefredaktør for Lederne, hvor han har haft hovedansvar for det forskningsbaserede tidsskrift Ledelse i Dag.

Anders Grove har gennem sin karriere arbejdet med ledelsesområdet de sidste 10 år. Han er en erfaren redaktør og har arbejdet både med ledelsesfaglig formidling, kommunikations-rådgivning og PR.

- Jeg er rigtig glad for at starte et nyt område op i Djøf. Djøf har nogle meget kompetente og vidende medlemmer. Det bliver spændende at tænke ud af formidlings-boksen, så vi får givet relevant ledelsesinput til ledere og dermed forøget ledelseskvaliteten, siger Anders Grove.

Britta Borch Egevang, direktør for området Job og Karriere i Djøf er meget tilfreds med ansættelsen:

- Det er et scoop for Djøf, at Anders Grove har lyst til at arbejde med det ledelsesfaglige område i Djøf. Højere ledelseskvalitet er afgørende for Danmarks fortsatte vækst, så det er et af Djøfs store indsatsområder. Mens mange udtaler sig om ledelse, ved Anders Grove faktisk rigtig meget om, hvad der rører sig på ledelsesfronten.

Britta Borch Egevang pointerer, at det kan være svært at følge med i de mange nye tendenser på ledelsesområdet og vide, hvad der er relevant og brugbart for forretningen.

- Anders Grove skal hjælpe med at formidle viden af ledelsesfaglig karakter. Det kan f.eks. være praksisnær forskning, ledelsestrends og ledelsesmodeller. Det skal være lettere at finde rundt i junglen. Tendenserne vil blive formidlet på en lang række relevante platforme, også i form af bøger.

Direktør for Djøfs Forlag, Anette Wad, fortæller, at samarbejdet med Djøf netop at indgået, fordi begge parter vil sætte mere fokus på ledelsesområdet.

- For Djøfs Forlag er det afgørende at være blandt de førende med aktuelle udgivelser inden for ledelse. Med ansættelsen af Anders Grove får vi nu mulighed for at indtage denne position. De publikationer, der bliver resultatet af den nye indsats, vil også kunne danne grundlag for arrangementer m.v. i Djøf, hvor man får mulighed for at møde og diskutere med forfatterne, siger Anette Wad.

Anders Grove tiltræder jobbet i Djøf den 6. marts 2017.

Om Anders Grove

38 år, uddannet cand. mag. i kommunikation og dansk ved Københavns Universitet, 2008.

2016 – Chefredaktør Lederne

2008-2016 Redaktør Lederne

2006-2008 – Pressemedarbejder Ledernes Hovedorganisation

Emneord: Ledelsesavisen, Anders Grove, DJØF, Djøf Forlag
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1828 | Events: 7 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 21.05.19 Ledelse
    Kommunernes sygefravær stiger svagt

    Nye tal viser, at sygefraværet i kommunerne steg i 2018 efter flere års fald. Særlig sosu'er er mere syge, mens pædagoger ligger stabilt. Regioner har haft samme tal for sygefravær i årevis.

  • 16.03.19 Ledelse
    Klaus Majgaard: Bryd styring op i tre rum

    Vend styringen på hovedet, lyder det fra bl.a. Anders Bondo Christensen. Jamen, hvad nu hvis vi bryder den op og skaber tre rum, hvortil styringen skal tilpasses, foreslår Klaus Majgaard.

  • 24.10.18 Ledelse
    Giv plads til at træne de tværfaglige kompetencer

    Et succesfuldt tværfagligt samarbejde kræver koblingskompetencer – at ledere og medarbejdere på tværs af organisationen er i stand til at kommunikere, koordinere og kooperere. Men det kommer ikke af sig selv, siger professor. Hør mere på konference.

  • 31.07.18 Uddannelse
    Ledelsesekspert om fusion: Ny institution kommer til at stå stærkt

    Fusionen af Erhvervsakademiet Lillebælt og University College Lillebælt vil øge samarbejde på tværs og fokus på at omsætte viden til effekt er potentialer. Dermed får Region Syddanmark en stærkere aktør i ledelses- og organisationudvikling, mener Kuno Johansen.

  • 12.06.18 Ledelse
    Djøf: Afsæt penge til at uddanne offentlige ledere

    Med Ledelseskommissionens anbefalinger i hånden er det igen slået fast, at god offentlig ledelse gavner alle - borgere, virksomheder og medarbejdere. Lad os give den plads til at virke, siger Hanne Fugl Eskjær, formand for Offentlige Chefer i Djøf.